Antallet af kvinder, der føder hjemme i Holland, er styrtdykket over en periode på ti år fra at ligge på 28 procent i 2007 til 10-15 procent i dag.
Det fortalte de jordemødre, vi mødtes med, da vi var på studietur i Amsterdam for at lære, hvordan man styrker den normale fødsel. Vi mødtes med Franka Cadée og Eddy Hilbert fra den hollandske jordemoderforening første dag. Franka er specialist i Holland i international sammenhæng og har også en solid faglig baggrund med 1.500 hjemmefødsler. Desuden mødtes vi med Sofie Volp, jordemoder og MSc, som ved meget om hollandske sygehusfødsler og scanninger og med Søs Astrup, en dansk jordemoder, som gennem de sidste 25 år har arbejdet i en praksis med mange hjemmefødsler.
De fortalte også om baggrunden for faldet, der især skyldes dårlig omtale af hjemmefødslen. Den dårlige omtale udspringer af data fra Peristat i 00’erne, der viste en højere perinatal dødelighed i Holland sammenlignet med andre europæiske lande. Peristat er et EU-projekt, som sammenligner perinatal dødelighed i de forskellige europæiske lande.
Kampen med tallene
Men Hollands dårlige placering i statistikken kan ikke tilskrives hjemmefødslerne. Opgørelsen over børnedødelighed i forbindelse med fødslen var ikke gennemført på data fra normale fødsler til terminen, hvor blandt andre hjemmefødsler hører til, men omfattede også præmature dødsfald og et større antal børn født med misdannelser. På tidspunktet for Peristats opgørelse var der i Holland ikke gratis prænatal screening, og det kunne koste en jordemoder hendes autorisation uopfordret at informere om screening. Det førte til, at mange flere ikke levedygtige børn blev født i Holland og ikke aborteret, som de blev i resten af Europa, når en prænatal undersøgelse gav grund til det.
Søs fortalte, hun havde malet et stort spørgsmålstegn på væggen i sit konsultationslokale. Når de nygravide så kom til første kontrol hos hende og spurgte til spørgsmålstegnet, måtte hun “lovligt” fortælle om mulighederne for prænatal screening. Man var desuden tilbageholdende med aktiv behandling af børn født mellem uge 24+0 – 25+0, hvilket gav markant flere præmature dødsfald i Holland.
Op gennem 00’erne var den hollandske regering ledet af et strengt protestantisk calvinistisk parti med stærke holdninger til det ufødte barns rettigheder. I 2007 blev prænatal screening indført i stor stil og alle neonatalafdelinger satte alle sejl ind for at redde børn fra 24+0.
Kampen med lægerne
I dag ligger Holland som nr. 3 i Peristat med lavere neonatal dødelighed end Danmark, men i 00’erne blæste medierne de dårlige tal massivt op og gav ofte jordemødrene og hjemmefødslerne skylden. Både aviser og tv bragte historier om døde børn.
Al den dårlige presse påvirkede den ellers rodfæstede hollandske calvinistiske hjemmefødselskultur, hvor alle jordemødre uddannes til både at kunne fungere som privatpraktiserende og som sygehusjordemødre.
De gravide blev i tiltagende grad bange for at føde hjemme, og jordemødrene begyndte at overflytte flere fødende. Som i resten af Europa var der også et voksende ønske om smertelindring under fødslen. Der var ikke en tradition for hverken vandfødsel, akupunktur eller lattergas ved hjemmefødslerne.
Traditionelt har de hollandske obstetrikere bakket jordemødre og hjemmefødsel op. Forsikringsselskaberne bakkede op om hjemmefødslen på grund af den betydeligt lavere pris i forhold til alternativet, som er ambulant sygehusfødsel. Skønt alt er betalt af forsikringen, var og er der fortsat egenbetaling på ca. 300 euro, hvis man ønsker sygehusfødsel uden indikation. Men det gode samarbejde blev udfordret af en yderligtgående privatisering af sundhedsvæsenet i 2004. Før var der et mix af offentlig og privat forsikring, hvor jordemødre og obstetrikere blev betalt af hver sin kasse. Men efter 2004 skulle midlerne komme fra den samme pulje. Pludselig var jordemødre og obstetrikere i konkurrence om de samme midler.
En jordemoder får 1.200 euro for anamneseoptagelse (1 times varighed), 10-12 graviditetskontroller, fødsel og 4 barselbesøg. Hele beløbet betales af den obligatoriske sundhedsforsikring, ligesom barselhjælperen, som kommer hver dag de første 8 dage, betales. Barselhjælperen er en hybrid af en sundhedsplejerske, Mary Poppins og en hjemmehjælper og hun hjælper med amning, pleje af mor og barn, husholdning og evt. større søskende.
Sammenlignet med de 1.200 euro en jordemoder får for hele forløbet, får en obstetriker for eksempel 1.000 euro for 2 graviditetskontroller. Det vil sige, at obstetrikeren er ca. 10 gange så dyr som en jordemoder. Obstetrikerne har derfor lobbyet en del for nødvendigheden af, at meget af svangre- og fødeomsorgen skal ligge i deres hænder med argumentet: “nok er vi dyrere, men vi er også bedre” – i stedet for at flere kontroller skulle varetages af de langt billigere jordemødre. Ind imellem går lægernes argumentation over i at skyde på jordemødres faglighed og argumentere for, at kvinderne og især babyerne ikke er sikre nok i jordemoderhænder eller ved hjemmefødsel.
Jordemødrene beskriver det som en flere år lang mediestorm imod dem og imod hjemmefødslen. Mange jordemødrene oplever, at det påvirker deres psykiske velbefindende negativt og medvirker til burnout.
De hollandske jordemødre har traditionelt haft mange gravide for at få økonomien til at hænge sammen og et meget travlt arbejdsliv. Det levnede ikke altid meget tid til at kæmpe for deres faglige renomme.
Nye veje
Søs er medlem af en nystartet jordemoder- organisation i Amsterdam-området, EVAA, som kæmper for diversitet i fødetilbuddet og ressourcer til hele området.
Andre jordemødre tog kampen op for kvindernes valgfrihed med hensyn til fødested fra en anden vinkel. På anden dagen mødtes vi med jordemoder Mary Elliz Sheridan, som ejer og driver fødeklinikken
Het Geboortehuis centralt i Amsterdam sammen med Ilona van der Vloed. I samme gade som fødeklinikken ligger en jordemoderpraksis med konsultation, sundhedsplejekontor, barselplejekontor, fødselsforberedelse og en forretning med babyudstyr. De er selvstændige erhvervsdrivende hver for sig, men samarbejder på kryds og tværs. Het Geboortehuis åbnede i 2011 som reaktion på den dalende hjemmefødselsfrekvens: Mange kvinder synes ikke, deres hjem er egnet til at føde i og vil gerne have nem adgang til medicinsk smertelindring, hvis det bliver nødvendigt. Sygehusene tilbyder ikke kun de former for smertelindring, vi kender fra Danmark, men gennem de sidste ti år også remifentanil-drop med selvadministration. Remifentanil er et kortvirkende morfica, der kan gives indtil i presseperioden. Det er meget populært hos de fødende. Jordemødrene tog udfordringen op. Filosofien bag klinikken er at skabe et trygt og oxytocinfremmende miljø med familien i centrum. I huset findes tre smukt indrettede fødestuer med adgang til badekar, lattergas og mulighed for at blive på fødestuen op til seks dage og barsle gratis med 24 timers bemanding.
Fødslen koster forældrene 495 euro (resten betaler forsikringen, som nævnt ovenfor). Barsel ud over de seks dage er også med brugerbetaling. Jordemødrene lægger vægt på, at kvinderne har mulighed for at benytte lattergas i deres markedsføring, selvom de internt fokuserer mere på det oxytocinfremmende.
Ca. 20 kvinder føder på Het Geboortehuis om måneden. Fødehuset har også en afdeling til fødejordemoderen, hvor hun kan sove, spise, tage et bad og slappe af, hvilket ejerne mener reducerer overflytningsprocenten, som er lavere end ved hjemmefødsler. Der er ild i kaminen, god kaffe og store ambitioner for den normale fødsel.
Den politiske jordemoder
Vi vendte hjem med fornyet inspiration til at arbejde for at udbrede Region Sjælland- modellen, hvor man tilbyder både hjemmefødselsordning og klinikfødsler med kendt jordemoder, til hele Danmark.
Vi så desuden vigtigheden af, at jordemødre vil og tør blande sig i den offentlige debat og de politiske processer. Mange politiske udvalg som for eksempel regionernes sundhedsudvalg, regionsformændene og de politiske udvalg har mødedage, hvor man kan få en tid til at forklare om sit projekt eller hjertebarn. Typisk får man nogle få minutter til at fortælle, og derefter er der tid til spørgsmål. Desuden bør vi fortsat organisere os i interessegrupper, holde strikkemøder og temadage om den normale fødsel. Jordemoderforeningen er god til at støtte op om faglige fællesskaber og aktiviteter samt rådgive om politisk deltagelse.
Efter den seneste høring i Folketingets sundhed- og ældreudvalg 15. december 2016 ser det ud til, at der er stigende politisk interesse for at gå nye veje for at tilbyde valgfrihed med hensyn til fødested.