Har vi glemt os selv?

Formanden for Nordisk Jordmorforbund fokuserede i åbningstalen på jordemødres arbejdsforhold. Har vi glemt os selv i kampen for gode forhold for kvinderne, spurgte hun.

Hildur Kristjánsdottir (tv.) fra Island var formand for Nordisk Jordmorforbund

Jordemødre har altid kæmpet for gode forhold for gravide og fødende. Det er sket gennem uddannelse, forskning og politisk indflydelse på rammerne for svangreomsorgen. Jordemødre og Jordemoderforeninger har advaret om den stigende medikalisering i fødselshjælpen og opfordret til at give kvinder mulighed for at vælge mellem flere typer af fødested.

Men hvad med jordemødrene og deres arbejdsforhold, spurgte Hildur Kristjánsdóttir, der er afgående formand for Nordisk Jordmorforbund.

- Jordemødre er virkelig krigere i kampen for kvinderne, men jeg er bange for, at vi i vores kamp for gode forhold for kvinderne, glemmer os selv. En stigende indgrebsfrekvens, som vi ser i alle de nordiske lande, har skabt et behov for flere jordemødre. Men der er ikke nødvendigvis blevet tilført flere jordemødre og det har resulteret i en øget forekomst af stress. Vi ser også jordemødre helt forlade faget på grund ad arbejdsbelastningen, sagde Hildur Kristjánsdóttir i sin åbningstale ved Nordisk Jordmorforbunds kongres i Island. Hun henviste til flere internationale undersøgelse, der viser, at jordemødre oplever, at deres privatliv bliver invaderet af arbejdslivet.

- Jeg hører jordemødre klage over, at de forventes at være på kald 24/7, at de bliver kaldt på arbejde kort tid efter, at de er kommet hjem fra en vagt. De oplever, at der er et øget pres på deres familier og fritid, siger hun og opfordrer til at gå ud og gøre opmærksom på jordemødres arbejdsmiljø og velbefindende.

- Vi ser mere og mere forskning om konsekvenserne af at arbejde i skiftende vagter, af at arbejde om natten og et forstyrret søvnmønster. Vi skal se på vores egne forhold, for vi kan kun give omsorg for andre, hvis vi passer på os selv, siger Hildur Kristjánsdóttir.

Jordemødres arbejdsforhold var emne på NJF styremøde, der blev afholdt i dagene op til kongressen.

På styremødet blev Lillian Bondo valgt som formand for de nordiske jordemoderorganisationer for en tre-årig periode og hun mener også, at arbejdsvilkårene er en udfordring for at yde det gode jordemoderarbejde og for at blive ved med at opleve arbejdsglæden. Men den indsats kommer fortsat til at tage sit udgangspunkt i hvert lands jordemoderforeningsarbejde, siger hun.

- Vi har forskellige aftaleformer og tilhørsforhold, og vi er forskelligt udfordret på samarbejdet imellem professionerne, så det bliver de nationale forhandlingsparter, der går ind her. Til gengæld kan vi hente meget inspiration og solidaritet hos hinanden, og så består vores fælles indsats i at demonstrere over for det nordiske fællesskab, hvor meget mere sundhed man kan få ud af at satse på det dygtige, bredt orienterede jordemoderarbejde. Tag for eksempel retten til at udskrive antikonception i Norge og Sverige - det er nu også på vej i Island. Tag vores stigende tal for hjemmefødsler, og gode modeller fra i hvert fald én region – og lad det inspirere i de andre lande – tag Direct Entry uddannelsen i Danmark og forlæng den som i Sverige og Norge ... Tænk hvor solid en forebyggelsesindsats, hvor styrket omsorg for alle fødende vi kunne få ud af en ensretning, ikke efter laveste, men efter højeste fællesnævner, siger Lillian Bondo. 

Læs alle artiklerne om Nordisk Jordmorforbunds kongres 2019