Har mors tilknytning til arbejdsmarkedet betydning for fødselsoutcome?

Nyere samfundsøkonomisk forskning viser, at der er kritiske perioder i børns liv, hvor det er særligt vigtigt at investere – graviditeten er en af dem.

Vi ved, at barnets sundhed ved fødslen og i de tidlige leveår er af betydning for uddannelse, beskæftigelse og ikke mindst helbred i voksenalderen. Med tanke herpå er det relevant at undersøge, hvordan moderens adfærdsmønstre påvirker fødsels outcome og barnets sundhed, skriver forfatteren til dette danske studie. Moderens beskæftigelse er et eksempel på en adfærd, som kun i ringe grad er undersøgt.

På den baggrund og med spørgsmålet om, hvilken effekt moderens beskæftigelse har på fødsels-outcome, iværksatte Wüst sit studie. Formålet var ikke at kigge på den skadelige arbejdsmiljømæssige påvirkning, såsom stress eller kemikalier, som barnet potentielt eksponeres for, men derimod at se på moderens kontakt til arbejdsmarkedet og betydningen heraf.

Fra Den Danske Nationale Fødsels kohorte, også kendt som Bedre Sundhed for Mor og Barn, ekstrapolerede Wüst data om mors selvrapporterede arbejdsforhold. Kvinder blev inkluderet i nærværende studie, hvis de indgik i kohorten med mere end en graviditet (n=10,331) i perioden 1998-2003. Således kunne forfatteren bruge den enkelte kvinde som kontrol for sig selv, og behøvede ikke justere for en lang række confounders. Der blev dog kontrolleret for faktorer, som korrelerer med fødsels- outcome og maternel tilknytning til arbejdsmarkedet herunder familiens samlede indkomst, profession og livsstil. Med regressionsanalyse undersøgte Wüst sammenhængen mellem maternel ansættelse og to udvalgte fødselsoutcome. Disse var: fødsel af SGA barn (< 10 percentillen for tilsvarende gestationsalder og køn) og præmatur fødsel (< 37. gestationsuge).

Forfatteren fandt, at beskæftigelse i første trimester ikke havde en negativ effekt på fødsels-outcome. I forhold til risikoen for at føde et SGA barn var risikoen uændret. Derimod havde kvinder i beskæftigelse i første trimester en lavere risiko for præterm fødsel (P 0,05). Endnu mere tydeligt var denne tendens ved beskæftigelse i tredje trimester (P 0,01). Undersøgelsen var justeret for sygemeldinger, og dermed peger resultaterne på, at selve beskæftigelsen havde en positiv effekt, altså det at være fysisk til stede på jobbet. Så man på forskelle mellem forskellige professionsgrupper, var den beskyttende effekt lidt større for kvinder med akademiske jobs. Wüst konkluderer, at arbejde har en positiv effekt, og at en mulig forklaring på dette er, at selve det at været ekskluderet fra arbejdsmarkedet kan tænkes at være stressende. Dette måske især i lande med en høj forekomst af kvinder på arbejdsmarkedet, hvor angsten for at blive kørt bagud i mulighederne på arbejdsmarkedet er tilstede. Viden om betydningen af kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet under graviditeten, bør i fremtiden medtænkes, når de politiske beslutningstagere skal udarbejde politikker – herunder barselorloven, mener forfatteren. Undersøgelsen skal ses i lyset af, at dansk lovgivning forpligeter arbejdsgivere til at sikre, at gravide kvinders arbejdsmiljø ikke skader fosteret.

Wüst M. Maternal Employment during Pregnancy and Birth Outcomes: Evidence from Danish Siblings. Health Econ. 2014;DOI: 10.1002/hec.3056 

“While most other studies … are based on cross-sectional data and account for a limited number of control variables, I exploit data on siblings and thus deal with heterogeneity between mothers. This strategy attempts to solve the problem of the ‘healthy worker phenomenon’, that is, the selection of women (who are on average healthier) into employment.”

Wüst M. Maternal Employment during Pregnancy and Birth Outcomes: Evidence from Danish Siblings. Health Econ. 2014;DOI: 10.1002/hec.3056