Gravide uden cpr.nr.: Nye retningslinjer på vej

De fleste fødesteder kender til gravide og fødende kvinder uden dansk cpr-nummer. Alligevel er der stor tvivl om, hvordan man skal tackle dem. Et sæt nye retningslinjer er på vej, og de slår blandt andet fast, at den udbredte praksis med at oprette kvinderne som ”selvbetalere” ikke er tilladt.

Udgangspunktet i det danske sundhedsvæsen er, at mennesker, der befinder sig i landet og akut får brug for sundhedsfaglig hjælp, kan blive hjulpet på et offentligt sygehus. Det lille ord akut får imidlertid en dobbelt betydning, når det handler om fødsler.

En fødsel bliver kun betragtet som akut, hvis den sker før tiden. Omvendt har personalet pligt til at bistå kvinden med selve den aktive fødsel, som i sagens natur er uopsættelig og dermed akut. Regionen kan i visse tilfælde opkræve betaling for fødselshjælpen – men den udbredte ordning med at lade de gravide kvinder registrere som ”selvbetalere” og opkræve depositum for svangreomsorgen, er ikke tilladt, forklarer chefkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jurist Jette Vind Blichfeldt.

Hun er den praktisk ansvarlige i ministeriet, der er ved at udarbejde et nyt sæt retningslinjer for, hvordan sygehusene skal håndtere de forskellige former for papirløse migranter, men da det er et større udredningsarbejde, regner hun ikke med, at de bliver færdige før hen imod sommerferien.

For området er kompliceret og dækker over så mange forbehold,særregler og undtagelser, at der ikke er noget at sige til, hvis man bliver i tvivl om, hvordan man skal forholde sig, hvis en gravid eller fødende kvinde møder op uden cpr-nummer eller folkeregisteradresse.

For eksempel har gravide kvinder, der har en asylansøgning eller familiesammenføringssag kørende, ret til svangre- og fødselsomsorg på lige linje med danske gravide – og fødestedet bør som udgangspunkt ikke kræve betaling for det. Flygtninge, der lever under jorden, har derimod ikke ret til andet end den akutte hjælp, og det samme gælder for decideret illegale indvandrere og de såkaldte ”overstayers” som for eksempel au pair piger, der er blevet ulovligt i landet.

Akut eller ej
Et springende punkt er, hvordan man definerer akut. Samt det modsætningsforhold, at en fødsel på den ene side ikke bliver betragtet som akut, hvis den sker til tiden – mens personalet på den anden side har pligt til at bistå den fødende kvinde. Det er også op til fortolkning, om kvinden har ret til undersøgelser under selve graviditeten.

Hvis en gravid kvinde kommer ind og klager over smerter eller er urolig for, om barnet vokser, som det skal, er det med andre ord en lægefaglig vurdering, om situationen er akut eller om man kan henvise hende til at rejse hjem for at blive scannet.

– Det er hospitalet, der i praksis skønner, om det er rimeligt at sende patienten hjem. Hvis en patient kommer ind og har ondt et sted, og der for eksempel er tale om en graviditet, så vil jeg mene, at man skal undersøge det med det samme. Hvis det akut kan skade barnet, at kvinden ikke bliver undersøgt med det samme, så skal man tage hende ind. Omvendt er det ikke akut, hvis hun har ondt i ryggen, fordi hun går skævt på foden eller den slags. Men hvis man har mistanke om, at der er noget, der kan skade barnet, så er det akut og så skal man undersøge det, siger Jette Vind Blichfeldt, men understreger:

– Man kan ikke lave en firkantet, juridisk definition af, hvad der er akut. En tilstand er akut, så længe patienten har et uopsætteligt behandlingsbehov, og indtil hun på forsvarlig vis kan overflyttes til hjemlandet. Men det er en lægefaglig vurdering i det enkelte tilfælde, siger Jette Vind Blichfeldt.

Selvbetalere ikke tilladt
Mange fødeafdelinger opererer med begrebet ”selvbetalere”, der dækker over papirløse kvinder, som kommer ind på afdelingen via Økonomikontoret og som ofte lægger et depositum på omkring 40.000 kroner for at modtage svangre- og fødselshjælp. Det gør man blandt andet på Hvidovre hospital, hvor proceduren ifølge vicechefjordemoder Birte Kjærgaard er helt klar og problemfri:

– Jeg visiterer alle gravide, der henvender sig, og hvis de ikke har et cpr-nummer eller jeg er i tvivl, sender jeg dem ind over Økonomikontoret, for de kender alle reglerne. Vi har kørt det på den måde i mange år, og det fungerer helt systematisk og uden problemer, siger hun.

På Økonomikontoret forklarer kontorchef Lise Karlsen, at det faktisk er uhyre sjældent, en gravid kvinde bliver oprettet som selvbetaler, fordi der er en lang række love og regler, der stort set omfatter alle typer migranter. Det store arbejde består i at sætte sig ind i de enkelte sager, så man kan finde ud af, hvilken lovgivning, der gælder i de forskellige tilfælde. Tilbage er så en meget lille gruppe, der bliver bedt om at betale for ydelsen og lægge et depositum.

Men ifølge Jette Vind Blichfeldt er den praksis ikke tilladt:

– Det må de ikke. Det kan man ikke gøre. Hvis man ikke betragter deres behandling som akut, må disse patienter henvises til en privat jordemoder eller et privathospital og få den hjælp, de har brug for. Det kan det offentlige ikke tage sig af, siger Jette Vind Blichfeldt og forklarer, at den ulovlige praksis formentlig er opstået før kommunalreformen trådte i kraft:

– Før i tiden var der en bestemmelse om, at amterne (nu regionerne) i et vist omfang kunne udnytte en eventuel overkapacitet på sygehusene og sælge den. Men efter reformen har man bestemt, at de ikke længere må drive forretning, de skal bruge alle deres ressourcer på at løse deres opgaver i forhold til befolkningen, som loven foreskriver og det betyder, at de ikke kan tage imod selvbetalere. De må ikke drive forretning og de må ikke konkurrere med de private aktører. Så man kan ikke længere købe sig til en ydelse på et offentligt sygehus, siger hun.

Der er dog undtagelser, også fra denne regel – for eksempel hvis en patient er kommet akut ind på et sygehus, og det vil være uhensigtsmæssigt at sende vedkommende hjem efter den akutte fase, hvis man er midt i et forløb.

– Hvis man i sådan et tilfælde har overskud og ressourcer til det, må man gerne færdigbehandle patienten og så må man tage betaling for den del af behandlingen, der ligger ud over det akutte. Man kan også vælge at færdigbehandle patienten uden betaling, hvis man skønner at det er mest rimeligt af hensyn til patienten. Det kan for eksempel være en asylansøger, der er privat indkvarteret og altså ikke få lægehjælpen dækket eller det kan være kvinder, hvis ansøgning om familiesammenføring er under behandling. Den slags sager vil man ofte vælge at undlade at tage betaling, siger hun.

Lovgrundlag
Hvis man opholder sig i Danmark uden at have bopæl (folkeregisteradresse) her i landet, har man kun ret til vederlagsfri sygehusbehandling og fødselshjælp i akutte tilfælde, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 594 af 11. juni 2009 om ret til sygehus behandling m.v.

Det bemærkes, at såfremt fødslen finder sted som forudset/ til termin, og man opholder sig i Danmark uden at have opnået bopæl, så betragtes fødslen ikke som akut.

Opholdsregionen vil naturligvis alligevel yde fødselshjælp på regionens sygehuse, men såfremt fødslen sker til terminen og således efter reglerne ikke er akut, vil regionen normalt opkræve betaling herfor. Regionen kan dog vælge at yde behandlingen vederlagsfrit, når det efter omstændighederne skønnes rimeligt, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3 og 4.

Sundhedsministeriet opfordrede i en skrivelse fra december 1999 alle amtskommuner til i visse tilfælde at yde fx fødselshjælp vederlagsfrit til personer uden bopæl her i landet. Der blev i den forbindelse særligt peget på reglens anvendelse i forhold til gravide, som venter på en opholdstilladelse og derfor ikke umiddelbart kan folkeregistreres her i landet, fordi de når at føde her i landet inden karenstidens udløb. Ministeriet har siden fastholdt denne opfordring og den er gjort til gældende praksis i Region Hovedstaden.

Der gælder særlige regler for borgere fra andre EU/EØS-lande eller Schweiz, der er offentlig sygesikret i disse lande. De har under et ophold i Danmark ret til den sygehjælp, der opstår behov for under opholdet - også graviditetsydelser og fødselshjælp.


Papirløse migranter i Danmark
Officielle estimater anslår forsigtigt, at der lever omkring 3.000 illegale - eller papirløse - migranter i Danmark. Gruppen består blandt andet af asylansøgere, der er gået under jorden, au pair piger, der er blevet i landet, efter deres ansættelse er ophørt, udenlandske prostituerede, hvoraf mange er handlet til sexindustrien samt EU-borgere, der er her som et led i Schengen-samarbejdet og som ikke har nogen sygeforsikring i deres hjemland.
Dertil kommer et ukendt antal udlændinge på turistvisum samt grænsegængere og mennesker, hvis ansøgninger om enten asyl eller familiesammenføring er under behandling. De har heller ikke folkeregisteradresse, cpr-nummer og sygesikringsbevis og falder altså også udenfor de normale systemer. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvordan man skal tackle det, hvis de for eksempel dukker op på en fødeafdeling.

Til sammenligning blev der i perioden fra 2004-2009 tildelt 67.000 opholdstilladelser, fordelt på 5.000 familiesammenføringer, 1.300 asylgodkendelser, 9.000 arbejdstilladelser, 16.000 studietilladelser og 24.000 opholdstilladelser i kraft af EU/EØS-samarbejdet. Tallene skal tages med forbehold for, at samme person kan have fået flere tilladelser i perioden.

Kilder: Undocumented Worker Transition, EU-kommissionen samt statusrapport fra Udlændingestyrelsen.