Gør hospitalsafdelinger mere hjemlige

Obstetrikerne presser ikke på for at få oprettet fødeklinikker. Men formand for DSOG lægger op til, at man undersøger, hvorfor tilfredsheden er højere på klinikker og indgrebsfrekvensen lavere.

Evidensen fra det engelske Birthplace Study kan ikke uden videre overføres til danske forhold, og de engelske NICE-guidelines for, hvordan fødselshjælpen organiseres mest hensigtsmæssigt i forhold til normalfødende, bør man heller ikke læne sig ukritisk op ad.

Det mener Thomas Larsen, nyvalgt formand for DSOG og ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetriske Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Efter hans opfattelse er danske kvinder som udgangspunkt bedst tjent med at føde på en hospitalsafdeling.

Ikke sammenligneligt
For det første synes han, at raten af overflytninger fra jordemoderledede klinikker til obstetriske hospitalsafdelinger i England er en diskvalificerende faktor i forhold til at kopiere de engelske guidelines.

For det andet er kvaliteten af hospitalsbehandlingerne i henholdsvis Danmark og England ikke umiddelbart sammenlignelig, mener DSOG-formanden.

– Jeg vil tro, at hvis man lavede et omfattende studie som det engelske her i landet, ville resultatet være anderledes. I England er organiseringen og opbygningen af hospitalsbehandlingen væsentligt mere svingende, mens vi i Danmark har et mere ensartet tilbud, forklarer Thomas Larsen, der fortrinsvist opfatter de engelske guidelines som et udtryk for faglige holdninger præget af politiske overvejelser om at spare penge på et trængt fødselsområde.

Desuden er den fremherskende holdning i DSOG, at forskellige klinikløsninger har været afprøvet i Danmark uden større succes blandt andet i Hvidovre for 10-12 år siden og med de nordjyske jordemoderledede klinikker i Hobro, Frederikshavn og Skive, som politikerne i det daværende amtsråd besluttede at lukke ned for i 2006 efter pres fra Sundhedsstyrelsen.

– Så det er rigtigt, at de engelske NICE-guidelines har levet et stille liv i Danmark. I DSOG har vi ikke hidtil fundet anledning til at tage sagen op, og så vidt jeg ved, har emnet heller ikke været bragt på banen af Jordemoderforeningen ved de halvårlige fællesmøder, siger han.

Jennifer Hollowell, der stod i spidsen for det nationale Birthplace Study, siger om studiets resultater:

– Studiet viste, at lavrisiko-gravide, der planlagde en fødsel på klinik, havde signikant større chance for at føde uden indgreb, end hvis fødslen var planlagt til at foregå på en specialafdeling. Men da de nordiske lande generelt har en lavere indgrebsfrekvens, end vi har, så kan resultaterne muligvis ikke overføres direkte.

Flyt dagligstuen ind på sygehuset
De positive fødselsoplevelser, som kvinder både i Danmark og England rapporterer om efter hjemmefødsler og klinikfødsler, vil Thomas Larsen dog gerne være med til at analysere nærmere. Ligesom baggrunden for den lavere ind- grebsfrekvens de pågældende steder.

– Hvad er det for nogen mekanismer, der gør sig gældende her? Det er da super interessant, siger han og påpeger, at han som obstetriker jo kun kommer på fødestuerne, når han bliver kaldt.

– Og hvorfor er jordemødrenes henvendelsesfrekvens højere på hospitalsafdelingerne? Det kan man jo undre sig over, siger han og mener, at man måske godt kan flytte dagligstuen ind på hospitalet, som han siger, både hvad angår indretning og organisering.

Thomas Larsen oplyser, at han sammen med chefjordemoder Lisbeth Hammer i Aalborg er ved at undersøge, om der kan findes finansiering til et projekt med alternativ indretning af fødestuerne på det kommende supersygehus i Aalborg.

– Det er lidt ærgerligt, at man ikke har set på det noget før i forbindelse med planlægningen af det nye supersygehus. Men nu gør vi så forsøget her hos os, selv om det er i 11. time, erkender han. 

”Hvorfor er jordemødrenes henvendelsesfrekvens til obstetrikere højere på hospitalsafdelingerne? Det kan man jo undre sig over”. Thomas Larsen, læge