Forberedelse af krav til OK11

Sundhedskartellets 11 organisationer har indsamlet krav blandt medlemmerne til de kommende overenskomstforhandlinger. Den 22. november udveksler kartellet krav med arbejdsgiverne.

Krav om højere betaling for ulemper, seniorordning, mere indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden og mere løn til jordemødre med specialfunktioner var krav, der hittede på listen, da medlemmer af Jordemoderforeningen i forsommeren blev bedt om at komme med forslag til krav til de kommende overenskomstforhandlinger. I august behandlede Jordemoderforeningens kredsbestyrelser de lokale krav, der siden er sammenskrevet og prioriteret i foreningens hovedbestyrelse. Næste skridt i den lange proces mod en fælles kravliste for Sundhedskartellet blev taget i midten af oktober, da formændene for kartellets 11 organisationer, heri blandt Lillian Bondo, tog første skridt mod at samordne alle organisationernes krav ud fra tre overskrifter: Løn til hele livet, faglig og professionsrettet udvikling og det gode arbejdsliv.

En anden situation
Optakten til de forestående overenskomstforhandlinger adskiller sig væsentligt fra overenskomstfornyelsen i 2008, hvor økonomien buldrede af sted og hvor ledigheden var rekordlav. I dag er regionerne økonomisk hårdt presset og der bliver fyret personale for at få økonomien til at hænge sammen, der er hul i bunden af de offentlige kasser og mange private virksomheder kæmper for overlevelse. Ledigheden stiger med rekordfart og finansministeren, der ellers gør en dyd ud af ikke at blande sig i forhandlingerne, har advaret alle offentligt ansatte mod at sætte næsen op efter lønstigninger. Med til det dystre billede hører, at reguleringsordningen*, der kobler lønudviklingen på det private arbejdsmarked med det offentlige, i modsætning til tidligere kommer til at koste alle de offentligt ansatte penge. Resultatet er, at de kommende overenskomstforhandlinger starter med minus på kontoen, når organisationerne første gang mødes til forhandling med arbejdsgiverne.

Situationens alvor præger forberedelserne til forårets forhandlinger og formand for Sundhedskartellet, Grete Christensen, lagde ikke skjul på sin begrænsede optimisme, da hun i foråret talte til organisationernes tillidsrepræsentanter på et stormøde i Odense:

– I dag er billedet nemlig meget mere dystert. Danmark og resten af verden befinder sig i en økonomisk krise. Det private arbejdsmarked er ramt af massefyringer, mange virksomheder er i en overlevelseskamp og bunden er slået ud af statskassen. Rammen for de private overenskomster er nede på 3 procent – ganske vist over to år. Ledigheden er eksploderet, og vi må forvente, at den når op omkring 170.000, når vi skal forhandle næste år. Det er tre gange så højt, som da vi sidst forhandlede. Billedet på vores arbejdsmarked – det offentlige sundhedsvæsen i regioner og kommuner – har også forandret sig markant. Sundhedsvæsenet er ramt af en akut finansieringskrise på grund af stramme økonomiaftaler og umulige styringsmekanismer. Det har allerede ført til fyringer, stillingsnedlæggelser og nedskæringer, og vi må forvente, at presset bliver endnu hårdere både på regioner og kommuner, sagde formanden for Sundhedskartellet.

Tendenser i krav
Selvom kravene endnu ikke er endeligt formuleret eller udvekslet med arbejdsgiverne, så er parterne allerede begyndt at tage bestik af hinanden.

Arbejdsgiverne går også denne gang efter en større andel af lønnen til lokal forhandling og en modernisering af det lokale forhandlingssystem, så det kommer tættere på den enkelte medarbejder og bliver et mere aktivt ledelsesværktøj. Regionerne ser desuden gerne, at antallet af deltidsansatte falder og at der sættes mere turbo på brugen af den såkaldte plustidsordning, der blev aftalt ved overenskomsten i 2008. Plustidsaftale indgås lokalt og betyder, at der kan aftales arbejdstid, der er højere end fuldtidsansættelse. Ordningen er endnu ikke blevet brugt. Endelig så ønsker regionerne en forenkling af arbejdstidsaftalerne for alle faggrupper.

Hvad lønnen angår, så ønsker Jordemoderforeningens hovedbestyrelse primært at sikre reallønnen. Man ønsker desuden særlige lønforløb for atypiske stillinger – eksempelvis forsknings – og udviklingsjordemødre – og for jordemødre med særlige faglige funktioner.

Foreningen stiller ikke krav om flere midler til lokal løndannelse, men vil undervejs i forhandlingsprocessen tage bestik af arbejdsgivernes krav og ønsker at de eksisterende lokale midler sikres og at der fortsat sker øremærkning af eventuelle nye midler, som måtte blive afsat til lokal forhandling. På arbejdstidsområdet foreslår Jordemoderforeningen, at Sundhedskartellet stiller krav om større tidsmæssig kompensation for natarbejde og om progressiv honorering for overarbejde og tilkald i døgnvagter samt bedre pensionsdækning af ulempeydelserne. Jordemoderforeningen har desuden ønske om ret til opsparing af dage til uddannelse samt ret til supervision. For lederne ønsker foreningen blandt andet højere minimumsindplacering og generelle stigninger på løntrinene.

Sundhedskartellet samlede endelige krav vil foreligge i løbet af oktober og november måned og der vil naturligvis i samordningen og behandlingen i Sundhedskartellet kunne ske visse justeringer og ændringer af hovedbestyrelsens forslag til krav.

*Reguleringsordningen
Reguleringsordningen blev indført i 80’erne som aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere for at sikre, at lønudviklingen mellem det offentlige og det private arbejdsmarked følges ad. Ordningen har siden sikret en parallel lønudvikling mellem de to sektorer ved at give 80 procent af differencen mellem de opnåede lønstigninger på henholdsvis det private og det offentlige område.
Eksempel: Det private område får en lønfremgang på 4 procent, mens det offentlige område får 3 procent. Det offentlige område får qua reguleringsordningen efterreguleret lønnen svarende til 80 procent af forskellen – i dette tilfælde med 0,80 procent. Hermed er lønstigningen på det offentlige område 3,8 procent.

Men reguleringsordningen virker også omvendt, når lønningerne på det offentlige område stiger hurtigere end i det private. Det er tilfældet nu og derfor skal lønnen reguleres ned på det offentlige område med 1,23 procent, som skal betales ved OK 11.

Den negative udmøntning af reguleringsordningen får særlig meget betydning op til overenskomstforhandlingerne i 2011, hvor lønrammen forventes at blive lav. Resultatet kan blive, at en stor del af den pose penge, der bliver at forhandle om bliver spist op af den ’gæld’, som de offentligt ansatte har qua reguleringsordningen.

Sundhedskartellets 11 organisationer har indsamlet krav blandt medlemmerne til de kommende overenskomstforhandlinger. Den 22. november udveksler kartellet krav med arbejdsgiverne.

Du finder Sundhedskartellets debatoplæg til OK11 (udsendt forår 2010) på www.jordemoderforeningen.dk.