Frem til 2026 forventes det, at fødselstallet vil stige med yderligere 16 procent. Det er den direkte årsag til, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby i starten af året lancerede et udspil** for fødselsområdet, der blandt andet fokuserer på mere skræddersyet behandling og omsorg for de gravide og fødende gennem individuelt tilrettelagte forløb og en opkvalificering af tilbud om fødested.
Den markante stigning i fødselstallet startede allerede i 2013, hvilket kunne mærkes på fødeafdelingerne. Det, sammen med en stigning i antallet af ambulante fødende og en stor stigning i antallet af gravide, der får sat fødslen i gang, fik jordemødre og læger til at advare om forholdene på de danske fødegange. Forhold, der gik ud over de fødende, men også tærede på personalets ressourcer. Ude i regionerne lød beskeden, at man prioriterede fødeområdet, så godt man kunne i forhold til sygehusenes andre opgaver. Resultaterne mange steder blev, at ressourcerne blev kanaliseret over til det mest akutte arbejde – arbejdet med selve fødslerne – mens der mange steder blev skåret på kontakten mellem jordemødre og gravide i graviditeten og på fødselsforberedelsen.
Fra Christiansborg lød beskeden, at ansvaret for fødselshjælpen ligger ude i regionerne. I 2014 kom der imidlertid hul igennem til den daværende regering, der afsatte et beløb på finansloven for fire år, der blev øremærket til fødselsområdet. Efter regeringsskiftet i 2015 blev midlerne for en kort bemærkning pillet af finansloven, men stærke protester fra blandt andre jordemødre fik Venstreregeringen til alligevel at lade en del af pengene stå. Siden 2016 har der således været 50 millioner kroner årligt på finansloven øremærket fødselsområdet.
Det er disse 50 millioner kroner, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby anbefaler, at regionerne bruger i arbejdet for at nå de fire målsætninger, som er kernen i ministerens udspil.
Jordemoderforeningen og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi bakker op om ministerens målsætninger, men, som det fremgår af Lederen i dette blad, er der grund til at holde øje med, om de gode intentioner om en mere individuel og differentieret indsats kammer over og bliver til besparelser.
Regionerne har først set ministerens udspil, da det blev offentliggjort i starten af året. Der er klar opbakning til de gode intentioner i ministerens udspil, men som det fremgår af regionernes indlæg side 24, så mener de regionale politikere, at man allerede er godt i gang med initiativer, der peger i samme retning.
Tidsskrift for Jordemødre har bedt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om at svare på en række spørgsmål om baggrunden for hendes udspil overfor regionerne.
Tidsskrift for Jordemødre:
Dine forgængere på posten har oftest skudt bolden væk og videre over til regionerne, når jordemødre og fødselslæger gjorde opmærksom på forhold på fødegangene, som de ikke fandt forsvarlige. Nu går du som minister ud og sætter en samlet retning for, hvordan vi sikrer fremtidens fødselsindsats. Hvorfor denne ændring? Kan regionerne ikke selv finde ud af at geare fødselshjælpen til et stigende fødselstal?
Ministeren:
Det burde faktisk heller ikke være nødvendigt. Lige som kommunerne har skullet planlægge og indrette børnepasning og skolestruktur efter, at de store årgange nu ‘vender tilbage’, så kunne regionerne følge de samme statistikker og se et stigende fødselstal. Så det samlede udspil handler både om at sikre tilbud af høj kvalitet over hele landet, men også sætte retning for den modernisering og de investeringer, der skal til.
Vi står over for et stigende antal fødsler, så det handler om rettidig omhu. Derudover har både kommende og nybagte forældre, sundhedspersonale og foreninger længe efterspurgt en samlet retning. Nu hjælper vi regionerne lidt på vej. Det er dog stadig med en forventning om, at regionerne selv tænker det stigende antal fødsler ind. Det gælder både i forhold til deres budgetter og den konkrete implementering af de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen kommer med i 2018 og 2019.
Tidsskrift for Jordemødre:
En forligskreds i Folketinget afsatte 50 millioner kroner årligt fra 2016, der skule styrke et løft på fødselsområdet. Fødestederne brugte dem blandt andet til at ansætte flere læger og jordemødre blandt andet for at imødekomme et stigende fødselstal og til sikkerhedsarbejde. De 50 millioner øremærkede kroner er altså allerede ude og arbejde. Forestiller du dig, at de mål, du skitserer i ‘En god og sikker start på livet’ kan gennemføres udgiftsneutralt?
Ministeren:
Nej. Og i takt med et stigende fødselstal skal regionerne selvfølgelig også tage det med i deres samlede budgetter, der i år udgør over 112 milliarder kroner. Ud over de øremærkede 50 millioner kroner prioriterer vi 20 millioner kroner til at digitalisere vandrejournalen. Det er regeringens anbefaling, at de 50 millioner kroner bruges specifikt til et sundere arbejdsmiljø – fx flere jordemødre, fødselslæger og andet personale eller gentænkning af arbejdsgange. Nogle af målene i vores udspil vil kræve, at regionerne tænker det ind i deres budgetter, men andre mål handler i højere grad om at tænke innovativt og være ude i god tid.
Tidsskrift for Jordemødre:
Du lægger op til skræddersyede forløb tilrettelagt ud fra den enkelte kvinde og families behov. Du har udtalt, at nogle kvinder føler sig ”omklamret” af sundhedssystemet, og at andre ikke er blevet støttet nok. Mener du, at nogen får for meget i svangreomsorgen, og at der derfor kan frisættes ressourcer?
Ministeren:
Vi kan i dag se store regionale forskelle og høre beretninger om, at familier forskellige steder i landet slet, slet ikke får de tilbud, der ellers er anbefalingen. Det svækker den samlede indsats og øger risikoen for dårlige fødselsforløb. Omvendt hører jeg også om familier, der føler sig ‘omklamret’ og gerne selv ville inddrages mere og tage mere ansvar selv. Med skræddersyede forløb vil nogle kvinder få mere valgfrihed og undgå overlap i deres besøg hos deres praktiserende læge og jordemoder – mens andre sårbare og usikre fødende vil få mere hjælp, end de får i dag. På den måde anvender vi ressourcerne, hvor der er mest brug for dem, og personalet vil få mulighed for at yde ekstra, hvor der er behov for ekstra.
Tidsskrift for Jordemødre:
I ‘En god og sikker start på livet’ lægges der op til, at regionerne kan tænke fødeklinikker ind i regionernes fremtidige planlægning. Hvad er din personlige mening om jordemoderklinikker, som vi på nuværende tidspunkt kun har ganske få af i Danmark?
Ministeren:
For mig er det vigtigt, at de gravide selv kan vælge, hvilke rammer de ønsker at føde i. Det er med til at give ejerskab og tryghed for den enkelte, når man på den måde selv kan være med til at sætte rammerne for fødslen og sætte ord på de forventninger, man har. Når det er sagt, må tilvalget af en jordemoderklinik ikke være et fravalg af sygehusenes fødegange, fordi familien frygter for manglende ro og fokus. Og der skal også i samtalerne forud for fødslerne gøres klart, at der er fordele såvel som begrænsninger ved alle typer tilbud. Med fødselsudspillet sætter vi netop fokus på, at alle gravide kan føde i trygge og rolige omgivelser på såvel hospital som i eget hjem.
Tidsskrift for Jordemødre:
Vil du uddybe, hvordan du mener, at man kan sikre et sundt arbejdsmiljø?
Ministeren:
Vi skal sikre, at det stigende antal fødsler ikke overrumpler personalet til skade for deres helbred. Det vil i sidste ende også gå ud over de fødende – og i værste fald de nyfødtes sikkerhed. Et sundt arbejdsmiljø handler blandt andet om, at der er en kollega til at støtte sig op af, når der er travlt, at man ikke står alene med for meget ansvar, og at der også er et fagligt stærkt miljø. Og det handler også om at sikre en medarbejdersammensætning, der understøtter, at de forskellige faggrupper kan udføre det arbejde, de hver især er kvalificeret til.
Regionerne er først blevet præsenteret for sundhedsministerens udspil i starten af året. Tidsskrift for Jordemødre har spurgt politikere fra de fem regioner om deres umiddelbare tanker om udspillet.
Spørgsmål 1
Ministerens udspil sammenfatter fire målsætninger for fremtidens fødselsindsats: Skræddersyede forløb, gode fødesteder, sundt arbejdsmiljø og bedre digital tilgængelighed. Harmonerer disse målsætninger med de prioriteringer, som Region X har for området?
Svar:
Regions Hovedstaden
ved formand for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S)
Ja, det ligger fint i tråd med vores målsætninger for fødeområdet.
Region Midtjylland
ved formand for regionsrådet Anders Kühnau (S)
Det ligger i fin tråd med det, regionen arbejder med på området. Regionsrådet har i forbindelse med finanslovsmidler fra 2016 igangsat en række initiativer, som netop har til formål at styrke indsatsen på svangreområdet. Eksempelvis ved at styrke den differentierede indsats og indsatsen overfor sårbare gravide. Men også med indsatser der styrker kvaliteten og arbejdsmiljøet på fødeafdelingerne. Der er derfor god samklang med regionens prioriterede indsatser og udspillet fra ministeren.
Region Nordjylland
ved formand for regionsrådet Ulla Astman (S)
Alle målsætningerne i udspillet harmonerer med Region Nordjyllands prioriteringer på fødeområdet, hvilket bl.a. fremgår af den Fødselsplan, der blev vedtaget i december 2016 og implementeres i planperioden.
Region Sjælland
ved formand for regionsrådet Heino Knudsen (S)
I Region Sjælland yder vi allerede en stor indsats på flere af de områder, som ministeren fremhæver som målsætninger for fremtidens fødselsindsats. For eksempel skræddersyr vi efter behov den enkelte gravides forløb med et tilpasset antal undersøgelser, samtaler og ønsker til fødselsforløbet. De gravide i Region Sjælland har mange muligheder for at vælge det fødested, som passer til dem, i form af hjemmefødsel, på klinik eller på sygehusene. Derudover er vi i Region Sjælland også enige i, at der skal være en bedre digital tilgængelighed i fremtidens fødselsindsats. Personligt ligger målsætningen om et sundt arbejdsmiljø mig meget på sinde. Det er et stort og generelt fokusområde for det nye regionsråd og mig. Vi har derfor også valgt at oprette et politisk udvalg med fokus på arbejdsmiljø og rekruttering til sygehusene, hvor vi vil komme med en samlet plan for, hvordan vi forbedrer arbejdsmiljøet.
Region Syddanmark
ved formand for sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen (S)
Ministerens udspil er først lige blevet offentliggjort, og vi har i regionen ikke haft lejlighed til at drøfte det endnu. Umiddelbart peger de overordnede tilkendegivelser i udspillet i den rigtige retning, og det er svært at være uenig i de målsætninger, der er beskrevet. Derudover flugter ministerens målsætninger rigtig godt med det arbejde, vi i dag allerede gør i Region Syddanmark. I udspillet nævnes bl.a., at vi skal sikre en mere individuel og sammenhængende tilrettelæggelse af det enkelte fødselsforløb, ligesom indsatsen overfor sårbare gravide og deres nyfødte skal styrkes. Helt i tråd med denne målsætning har regionsrådet i Region Syddanmark besluttet, at der skal afsættes midler til styrkelse af kendt jordemoder- ordning på fødestederne i Region Syddanmark til både sårbare gravide og til gravide uden komplikationer. I forhold til målsætningen om at der skal laves en elektronisk vandrejournal er jeg meget glad for, at ministeren både har formuleret det som en målsætning samt afsat midler til dette. Det er helt utroligt, at dette område endnu ikke er digitaliseret
Spørgsmål 2
Har Region X været involveret i udarbejdelsen af ministerens udspil?
Svar:
Region Hovedstaden
ved formand for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S)
Vi har bidraget til den kortlægning af svangreomsorgen, som Danske Regioner offentliggjorde i august 2017, og som regeringen har brugt til at udarbejde deres udspil. Men selve udspillet har vi ikke været inde over.
Region Midtjylland
ved formand for regionsrådet Anders Kühnau (S)
Danske regioner har lavet en kortlægning over svangreområdet, som også præsenterer nogle hovedtendenser. Det drejer sig eksempelvis om det stigende fødselstal. Den har Region Midtjylland naturligvis også bidraget til.
Region Nordjylland
ved formand for regionsrådet Ulla Astman (S)
Nej.
Region Sjælland
ved formand for regionsrådet Heino Knudsen (S)
Nej, jeg har ikke kendskab til, at vi har været involveret i udarbejdelsen af udspillet.
Region Syddanmark
ved formand for sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen (S)
Mig bekendt har Region Syddanmark ikke været direkte involveret, og jeg vil da opfordreministeren til fremadrettet også at søge dialog med regionerne og ikke kun de faglige selskaber.
Spørgsmål 3
Hvilke særlige indsatser vil Region X gøre for at styrke de enkelte målsætninger?
Svar:
Region Hovedstaden
ved formand for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S)
Målsætningerne taler jo ind i noget, vi allerede arbejder med. Den store udfordring er, at vi mangler hænder på fødegangene. Samtidig stiger antallet af fødsler, og det vil det blive ved med de kommende år. Den udfordring skal vi løse, for medarbejderne har allerede nu en meget travl hverdag. Det går ud over arbejdsmiljøet. Så her har vi en stor opgave foran os. Vi er fx i dialog med Professionshøjskolen Metropol om at oprette endnu flere uddannelsespladser, så vi kan få flere jordemødre ud på vores fødesteder.
Jeg er helt enig med ministeren i, at fødende kvinder og deres familier er forskellige, og de skal have et fødselstilbud, som passer til dem. Derfor kigger vi blandt andet på muligheden for at oprette mindre fødeklinikker på hospitalerne, om vi skal have en regional hjemmefødselsordning, om vi skal samarbejde med private fødeklinikker og om vi skal oprette et ekstra fødested. Og det skal vi så drøfte politisk i løbet af foråret. I forhold til digital tilgængelighed så hilser jeg digitale vandre- og svangrejournaler velkomne.
Helt overordnet så har vi jo investeret en masse penge oghårdt arbejde i Sundhedsplatformen, der styrker den digitale tilgængelighed for patienterne, som på Min Sundhedsplatform selv kan gå ind og kigge på deres journal og meget mere. På flere fødeafdelinger kigger man lige nu på, hvordan Min Sundhedsplatform kan bruges bedst muligt for deres særlige patientgruppe. Og det vil da være oplagt på sigt, at oplysninger fra vandre- og svangrejournalerne også bliver lagt ind i Sundhedsplatformen.
Region Midtjylland
ved formand for regionsrådet Anders Kühnau (S)
I samarbejde med fødeafdelingerne arbejdes der i øjeblikket på en ansøgning til ministeriet, som regionsrådet skal behandle på sit møde i februar. Ansøgningen vil naturligvis bygge på de spor og indsatser, som regionsrådet tidligere har godkendt. Vi har eksempelvis gode erfaringer med en styrket indsats overfor sårbare gravide med kendt jordemoder-ordning og et tæt samarbejde med kommunerne og praktiserende læger.
Region Nordjylland
ved formand for regionsrådet Ulla Astman (S)
I forhold til skræddersyede forløb havde Region Nordjylland i samarbejde med alle regionens kommuner 1. november 2017 opstart på en ny opsporingsmodel, hvor alle gravide screenes for sårbarhed ved første jordemoderkonsultation. Hvis det vurderes relevant, bliver der i samarbejde med den enkelte gravide/familie aftalt et fællesmøde med både jordemoder og sundhedsplejerske. Herefter aftales det videre individuelle forløb, hvor region og kommune både strukturelt og økonomisk har forpligtet sig til et tværsektorielt samarbejde om forløb og tilbud. I forhold til emnet ’gode fødesteder’ er der i Fødselsplanen fokus på information om muligheden for hjemmefødsler og udbredelse af distriktsjordemoderordningerne. Desuden er der med byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) samt nyt Kvinde-Barn Hus på Regionshospital Nordjylland, Hjørring, ekstra fokus på det gode fødemiljø.
Sundt arbejdsmiljø er et vedvarende fokusområde i Region Nordjylland. Kvalitetsløftmidlerne er blandt andet anvendt til et ekstra vagtlag på Aalborg Universitetshospital, en deltids afdelingsjordemoder på Regionshospital Nordjylland, Hjørring samt en ekstra jordemoder på tilkaldevagt på Regionshospital Nordjylland, Thisted. Desuden er der i Fødselsplanen fokus på blandt andet teamtræning for at understøtte det faglige miljø. Vedrørende bedre digital tilgængelighed er det i Fødselsplanen en målsætning, at der i planperioden arbejdes med telemedicinske løsninger. Aktuelt er der til alle regionens fødesteder indkøbt udstyr til CTG-overvågning af gravide med visse graviditetskomplikationer, der kræver hyppig overvågning med CTG – eksempelvis tidlig vandafgang. Det forventes, at fødestederne og regionens gravide i løbet af første halvår 2018 vil kunne få gavn af det nye udstyr.
Region Sjælland
ved formand for regionsrådet Heino Knudsen (S)
Ud over det, vi allerede gør, er vi i Region Sjælland i gang med at tilrettelægge et tilpasset fødselstilbud, som tager hensyn til de sårbare gravide. Det skal sikre, at vi tager bedst muligt hånd om de gravide, som står i en særlig sårbar situation i forbindelse med graviditeten. I den sammenhæng vil pejlemærkerne, der følger af ministerens fødselspakke, kunne indgå.
Region Syddanmark
ved formand for sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen (S)
Som nævnt er målsætningerne i ministerens udspil allerede nogle, der i høj grad harmoniserer med det arbejde, fødestederne gør i dag.
Spørgsmål 4
Har Region X afsat penge for at leve op til ministerens fire målsætninger? Eller vil der blive afsat penge til en særlig indsats på området?
Svar:
Region Hovedstaden
ved formand for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S)
Nej, vi har ikke afsat penge specifikt til at leve op til ministerens målsætninger – for vi arbejder allerede med det her og prioriterer løbende vores midler, så vi får det bedste tilbud til de fødende. De 50 mio. kr., som følger med ministerens udspil, er jo desuden de midler, vi fik i 2015/2016, og som vi har brugt til flere stillinger på fødestederne. Men da fødselstallet fortsat stiger, er der brug for flere hænder. Det gælder ikke kun i vores region. Regionerne har ved økonomiforhandlingerne peget på, at de afsatte penge ikke rækker langt nok, og det er jeg stadig enig i.
Region Midtjylland
ved formand for regionsrådet Anders Kühnau (S)
Udspillet er meget nyt. Der er derfor ikke taget politisk stilling til behovet for eventuelle øgede midler. SVAR: REGION NORDJYLLAND ved formand for regionsrådet Ulla Astman (S). • Fra 2018 og frem har Region Nordjylland årligt afsat 3 mio. kr. til implementering af Fødselsplanen, hvor flere tiltag er i tråd med ministerens fire målsætninger. Hovedparten af midlerne er afsat til tidlig opsporing af og tilbud til sårbare gravide.
Region Sjælland
ved formand for regionsrådet Heino Knudsen (S)
Der er ikke på nuværende tidspunkt afsat penge specifikt til ministerens fire målsætninger, der udkom i starten af januar. Hvorvidt der skal afsættes penge fremover, er en dialog, vi må tage i regionsrådet.
Region Syddanmark
ved formand for sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen (S)
Der er ikke decideret afsat midler på baggrund af ministerens udspil på fødselsområdet, som jo også kun lige er blevet offentliggjort. Men regionsrådet besluttede i juni 2017, at der årligt skulle afsættes ekstra 3,5 mio. kr. til fødestederne med henblik på at styrke fødselsområdet. Derudover blev det i budgetaftalen for 2018 besluttet, at der årligt skal afsættes 2,4 mio. kr. til oprettelse af flere kendt jordemoder-ordningsteams.
Spørgsmål 5
Planlægger Region X at kræve flere øremærkede midler til svangreområdet på baggrund af ministerens udspil?
Svar:
Region Hovedstaden
ved formand for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S)
Vi ved, at fødeområdet i de kommende år kommer til at kræve ressourcer, og at vi også fremover vil få pressede budgetter. Jeg synes bestemt, at området bør prioriteres og tilføres flere midler nationalt. Helst på en måde, hvor vi kan bruge dem der, hvor de gavner allermest på vores fødesteder.
Region Midtjylland
ved formand for regionsrådet Anders Kühnau (S)
Med aftale om regionernes økonomi for 2018, indgået mellem Danske Regioner og regeringen den 6. juni 2017, blev svangreområdet på landsplan styrket med 50 mio. kr. årligt. Midlerne er øremærket til en styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger. Vi er selvfølgelig optaget af, at vi i årene fremover får tilstrækkelig med statslig finansiering til området, så vi kan imødekomme den faglige udvikling og flere fødsler.
Region Nordjylland
ved formand for regionsrådet Ulla Astman (S)
Vi følger og vil følge fødeområdet tæt. Hvis vi oplever, at pengene ikke rækker – bl.a. set i lyset af et forventet stigende antal fødsler de kommende år – så vil vi drøfte udfordringen med de øvrige regioner og bringe det videre fx. i forbindelse med økonomiforhandlingerne.
Region Sjælland
ved formand for regionsrådet Heino Knudsen (S)
Vi tager altid gerne imod penge, der forbedrer tilbuddene til patienterne og styrker arbejdsmiljøet for personalet. Størrelsesordenen på pengeposerne til de forskellige områder vil jeg overlade til Danske Regioner, som står for økonomiforhandlingerne. Men det er klart, at når regeringen kommer med nye krav og opgaver til regionerne, så forventer jeg også, at den samlede økonomiske ramme for regionerne udvides, så forventningerne kan indfries.
Region Syddanmark
ved formand for sundhedsudvalget Poul-Erik Svendsen (S)
I det vi endnu ikke har haft lejlighed til at drøfte ministerens udspil og den videre konkretisering af målsætningerne, er det for tidligt at svare på dette. Men jeg har da en klar forventning om, at der følger penge med til nye opgaver.