Fødeklinikker tilbage i Hovedstaden

I 2019 åbner fire fødeklinikker i hovedstadsområdet – en på hvert af de eksisterende fødesteder. Det sker for at udvide kapaciteten i takt med et stigende fødselstal.

Kapaciteten på fødeafdelingerne i hovedstaden skal udvides. Det er der enighed om blandt politikerne i Region Hovedstaden, der i marts 2017 besluttede at undersøge mulighederne for at imødekomme det stigende fødselstal. Regionens egen fremskrivning af fødselstallet fra 2016 til 2030 siger, at det vil stige med 22 procent svarende til ca. 4.800 flere fødsler årligt.

Blandt de muligheder, der har været i spil og som regionsrådet netop har vedtaget på sit møde den 17. april 2018, er oprettelse af såkaldte in-house fødeklinikker tilknyttet fødestederne i Hvidovre, Herlev, Hillerød og Rigshospitalet fra 2019. Ud over at udvide kapaciteten på fødeområdet er oprettelse af klinikker for kvinder med en forventet normal fødsel også en mulighed for at optimere rammerne for den normale og spontant forløbende fødsel. Klinikkerne skal ifølge det oplæg, som politikerne har taget stilling til, placeres fysisk adskilt fra fødegangen, og der skal ved akut behov være mulighed for at kalde obstetriker, pædiater og anæstesilæge.

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, glæder sig over politikernes beslutning om at oprette klinikker, men opfordrer også til at gøre det ordentligt.

- En forudsætning for, at det vil lykkes, er, at man satser på bedre normering på både klinikker og føde- og barselgang, og at man ikke regner med at trække jordemødre og andet personale frem og tilbage i ét væk. Så velkommen til et nyt forsøg, men hvis det ikke bliver gjort helhjertet, så må man hellere spare sig anstrengelserne, opfordrer hun. Og der er grund til at se på erfaringerne fra klinikkerne, der lukkede i løbet af 00’erne.

- De gamle klinikker lukkede, fordi deres særlige potentiale ikke nåede at blive tydeligt, før det blev udvandet af, at klinikkerne blev arbejdskraftreservoir for fødegangene. Det var nok et udtryk for, at der heller ikke blev satset tilstrækkeligt på at normere godt nok på fødegangene, mener Lillian Bondo.

Fødeklinik – ikke en ny ide
Fødeklinikker i geografisk og ledelsesmæssig sammenhæng med specialafdelingen er ikke et nyt fænomen i det storkøbenhavnske område, idet fødeafdelingerne i både Hvidovre, Glostrup, Herlev og ved Rigshospitalet op gennem 00’erne havde klinikker. Den nu lukkede specialafdeling på sygehuset i Gentofte husede den sidste fødeklinik, der lukkede i 2004.

Klinikken i Gentofte var særlig i sin konstruktion, og forventningen er ikke, at de kommende klinikker bliver skåret over samme læst.

Vibeke Weirum var overjordemoder ved klinikken fra den åbnede i 1997 frem til lukningen. Klinikken lå geografisk tæt ved specialafdelingen, men udgjorde en helhed for sig, idet den bestod af både to jordemoderkonsultationer, to fødestuer og tolv barselsenge. Gravide med en forventet ukompliceret graviditet, fødsel og barsel havde mulighed for at vælge at føde på klinikken. I starten af klinikkens levetid var fokus på den normale og spontant forløbende fødsel, men med tiden blev modellen blødt lidt op, så der kunne gives medicinsk vestimulation. Hvis der var brug for en ukompliceret udgangscup, så kunne det nogle gange også lade sig gøre.

- Vi udviklede klinikmodellen løbende. Man må hele tiden gøre op med sig selv, om man vil bevare fokus på det helt normale, eller om man vil modificere lidt, siger Vibeke Weirum, der så det som en stor fordel, når den vagthavende obstetriker kom på klinikken ved behov.

- Det var ikke alle obstetrikere og pædiatere, der syntes lige godt om klinikkonceptet. Men det var så dejligt ukompliceret, når det kunne lade sig gøre for eksempel at lægge en udgangscup, så vi undgik at skulle over på en båre og videre på fødegangen, siger hun. Klinikken startede op med en gruppe af jordemødre, der var interesserede i at arbejde med den normale fødsel.

- Da klinikken var etableret og kørt ind, begyndte vi at åbne op for, at man kunne rotere mellem fødegang og klinik. Det var også sådan, at hvis der var stille på klinikken, men brug for hænder på fødegangen, så gik man derop, siger hun.

Når klinikken lukkede i 2004, så skyldtes det ifølge Vibeke Weirum dels, at der var en tendens til, at jordemødrene blev hurtigere til at overflytte til specialafdelingen og dels, at brugerne ønskede mulighed for at få lattergas eller epiduralblokade.

- Der var også en tendens til, at brugerne mente, at det var mere sikkert at føde på en specialafdeling, siger Vibeke Weirum.

I dag lyder kravet fra brugerne snarere på mere ro og fred omkring fødslen og blandt andet derfor, glæder hun sig over beslutningen om igen at åbne fødeklinikker tæt ved specialafdelingen.

- Specialafdelingerne er pressede og også mange jordemødre ønsker at arbejde på andre måder, og de ønsker at kunne fokusere på det normale, siger Vibeke Weirum.

Relaterede artikler:

Frem til 2011: Region Hovedstaden lukker fødesteder’. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre nr. 5-2017

2017: Region Hovedstaden vil åbne fødesteder’. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre nr. 5-2017

'Fra England til Danmark?’. Af Anne-Mette Schroll og Lillian Bondo. Tidsskrift for Jordemødre nr. 4-2017.

Kapacitetsudvidelse i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden tager en række initiativer for at imødekomme det stigende fødselstal.

  • Der oprettes en in-house fødeklinik på hver af de fire fødeafdelinger i Hvidovre, Herlev, Hillerød og på Rigshospitalet i løbet af 2019.
  • Der oprettes en fælles regional hjemmefødselsordning, som drives af de fire fødeafdelinger.
  • Oprettelse af en specialafdeling i 2022 ved akuthospitalet Bispebjerg med plads til 3-3.500 fødsler er fortsat til politisk drøftelse.
  • Afhængigt af, om man beslutter en fødeafdeling på Bispebjerg, skal der ske en midlertidig eller permanent udvidelse af kapaciteten på de eksisterende fødesteder frem til og efter 2022.