Vikarbureauerne har kronede dage. Bureauer, der blandt andet formidler jordemoderabejdskraft, har, ifølge egne opgivelser, haft stigninger i omsætningen siden 2004 på op til 85 procent på det samlede sundhedsområde.
Det tærer selvsagt på lønbudgettet, når afdelingerne også skal betale mellemmændene, vikarbureauerne, for deres indsats. For hver time et bureau formidler, betaler afdelingen ca. 330 kr. Heraf går ca. 230 kr. + feriegodtgørelse til vikaren. Resten til bureauet.
Manglen på arbejdskraft tærer også på jordemødrene, der stiller op til ekstra vagter for at få vagtskemaet til at gå op, og i forvejen er i undertal på grund af ubesatte stillinger eller kolleger på orlov.
Jordemodermanglen er traditionelt godt stof for medierne i sommervarmen. Det var også tilfældet denne sommer, hvor TV2 i to nyhedsindslag beskrev konsekvenserne for fynske kvinder, der risikerer at måtte flytte til et andet fødested end planlagt for at få jordemoderhjælp.
Inspireret af medieomtalen skrev to jordemødre fra Odense Universitetscenter, på vegne af en gruppe jordemødre, følgende på debatsiden på www.jordemoderforeningen.dk:
”Som tingene ser ud for os fastansatte lige nu, ja så er det ikke til at vide, om man har fri, når ens vagt er slut, det er ikke til at vide, om man bliver kaldt på arbejde på sine fridage, det er ikke til at vide, om vi har hænder nok til at passe de fødende, der kommer ind, og det er ikke til at vide, om de nedskæringer, der er sket på områder som fødsels- og forældreforberedelse og graviditetsundersøgelser, nogensinde forbedres igen.”
Dyr og dårligere
De to jordemødre efterlyser i deres indlæg en undersøgelse af, hvor mange jordemødre, der arbejder i vikarbureauer.
”Gad vist hvor stor en pulje af jordemoderressourcer der ligger derude? Det er ganske let at forstå, at jordemødrene søger ud i vikarbureauerne – her får de mere i løn og har frihed til selv at være med til at bestemme, hvornår de vil arbejde, og hvornår de har fri.”
Det har ikke været muligt for Tidsskrift for Jordemødre at finde en opgørelse over det samlede forbrug af jordemodervikarer på danske fødesteder. I Danmark Statistiks produktstatistik for vikarbureauer finder man en opgørelse over forbrug af vikarer fra bureauer, men også her spiller jordemoderfagets størrelse ind. Jordemodergruppen er puljet sammen med gruppen ’Sygepleje og sundhed’ og kan ikke skilles ud. En rundringning til ledere på et udvalg af fødesteder viser store variationer i forbruget af bureauvikarer, varierende fra intet brug til at op til syv procent af lønsummen går via et bureau. Forskellene bunder naturligvis i, om der er ubesatte stillinger og dermed et endnu mere påtrængende bemandingsproblem i ferieperioden. Men flere andre faktorer spiller ind: Kan et vikarbureau skaffe vikarer? Kan man selv skaffe vikarer? Er der en arbejdskraftreserve på fødestedet, der kan dække vagterne — en reserve der eventuelt motiveres ved en ekstrabetaling? Er der en principiel holdning om, at man ikke bruger vikarer fra bureau? Enten på grund af det fordyrende mellemled, eller fordi man dermed får en arbejdskraft, der ikke kender fødestedet.
Samme rundringning gav ikke noget klart billede af, hvor mange af jordemødre på de pågældende fødesteder, der er tilknyttet et vikarbureau. De ledere vi spurgte, meldte samstemmende, at de ikke blander sig i, hvad de ansatte foretager sig i deres fritid. De var også enige i, at brugen af vikarer ofte belaster de fastansatte jordemødre, fordi vikarerne ikke har mulighed for at kende det pågældende fødestedets procedurer, administrative systemer mv. Dermed køber fødestederne sig til en dyr og ofte mindre effektiv arbejdskraft via vikarbureauerne.
”Det er grotesk”
Da vagtskemaet for jordemødrene på Odense jordemodercenter for sommeren var lagt, manglede 30 procent af vagterne at blive dækket. Tre vakante stillinger og en lang række orlover – primært til barsel — gør, at hver tredje stilling på det store universitetshospital er ubesat trods flittig annoncering efter arbejdskraft.
– Vi får kun ansøgere til de faste stillinger, og vi har ansat alle de ansøgere, vi har haft. Jeg har endnu ikke afvist en kvalificeret ansøger, fortæller Anne Uller, der er ledende jordemoder ved Odense Universitetshospital. Forbruget af vikarer fra bureau er eksploderet denne sommer, hvor forbruget på en enkelt uge var oppe på 200.000 kr. Anne Uller tøver ikke med at kalde situationen grotesk, men har erkendt, at hun ikke kan få stedet til at fungere uden hjælp ude fra.
– Vi har overgivet os til at måtte bruge et vikarbureau og var i år i god tid med at bestille vikarer til sommerskemaet. I første omgang tilbyder vi de udækkede vagter til vores egne jordemødre, til øens jordemødre og til de få timelønnede vi har. På den måde får vi dækket halvdelen af vagterne som FEA -vagter. Den anden halvdel hjælper bureauet os med, fortæller Anne Uller. FEA -vagter, frivilligt ekstra arbejde, er vagter, hvor honoreringen aftales lokalt (se faktaboks) og oftest matcher den løn, som vikarbureauerne betaler.
Primærsektoren holder for
Den store jordemodermangel har betydet, at antallet af jordemoderkonsultationer er blevet beskåret, og fødselsforberedelsen er lukket i perioden fra juli til oktober. Det er denne forringelse, jordemødre frygter, kan gå hen og blive permanent. Der arbejdes også på en mere styret visitation, hvor primært de praktiserende læger skal opfordres til at visitere de kvinder, der geografisk hører til Svendborg, til fødsel der. Selvfølgelig forudsat, at der ikke er problemer i graviditeten.
Men selvom det planlagte skema hænger sammen, opstår der altid akutte vagtproblemer på grund af sygdom og ved spidsbelastninger.
– Vi kan bestemt ikke regne med, at vikarbureauet kan dække alle de akutte vagter, dem må vores egne jordemødre i stort omfang klare. Vi forsøger, at få dem dækket ud fra frivillighedens princip, og vi har indgået en aftale, hvor der gives særlig honorering for pålagte vagter og akutte vagter, man selv tager. Vi skelner skarpt mellem FEA -vagter, der er kendt i forvejen og så akutte vagter, siger Anne Uller. En til to gange om ugen må ledelsen gøre brug af sin ret til at pålægge over- eller merarbejde, primært ved spidsbelastninger på fødegangen.
Jordemodercentret i Odense er ligesom de fleste andre arbejdspladser for jordemødre præget af et stort antal deltidsansættelser. Op mod halvdelen har valgt de 37 timer fra til fordel for et lavere timetal i den faste ansættelse.
– Vi er også åbne over for alle timetal, når vi får ansøgere, siger Anne Uller, vel vidende, at det måske handler om, at jordemødrene vil have mulighed for selv at bestemme, og de vil fylde deres skema op til fuld tid — til en bedre betaling.
”I februar ved vi, om det bliver en god sommer”
Nix. På Skejby Sygehus kan man klare sig uden at bruge vikarer fra et bureau. Chefjordemoder Joan Dürr klarer sig godt i konkurrencen med vikarbureauerne. De faste jordemødre på afdelingen formår at dække langt største delen af hinandens ferier og de akutte vagter ind. Så egentlig jordemodermangel er der ikke tale om på det store århusianske fødested, måske lige bortset fra i skoleferien, hvor mange gerne vil holde ferie. Hen over sommeren har det store fødested tre vakante stillinger ud af 67 normerede stillinger. Så længe der er tre eller flere vakante stillinger, er der mulighed for at indgå aftale om særlig honorering af ledige vagter (FEA -vagter).
– Vi kan ikke give jordemødrene tre ugers sammenhængende ferie i juli, men ellers nyder vi godt af de stordriftsfordele, der kommer, når man har så stor en medarbejdergruppe. Vi har en rammeaftale (FEA -vagter, red.), og det lykkes at dække de fleste af vagterne med vores faste jordemødre eller med en af 6-7 faste vikarer, typisk jordemødre, der studerer og gerne vil tjene lidt penge, siger Joan Dürr, der har lidt dårlig samvittighed over for de andre fødesteder i amtet.
– Konsekvensen af vores rammeaftale, og den måde vi planlægger sommerskemaet på, er, at jordemødrene her fra i mindre grad kan hjælpe til på de små afdelinger, hvor der ikke er så mange jordemødre at tage af, erkender chefjordemoderen.
Planlægningen af ferien starter allerede lige efter jul. Ferieskemaet lægges efter forhandling med den enkelte jordemoder. Åbenheden om hvorfor og hvordan de attraktive uger bliver fordelt, er vigtig, mener Joan Dürr.
– Historien om, hvordan den kommende sommer kommer til at gå, starter allerede, når sommerplanen er lagt og ferien dermed fordelt. Faktisk kan man allerede beslutte i februar, at det bliver en god sommer, hvis man er opmærksom på at være åben om fordelingen og delagtiggør jordemødrene i planlægningen, siger chefjordemoderen, der også bruger andre metoder, når det handler om at motivere jordemødrene: morgenbrød.
– Der skal sgu være forskel på ferietid og anden tid, også for dem, der er på arbejde. Derfor er der morgenbrød til alle hele sommeren, siger Joan Dürr.
Det er ikke nødvendigt at lukke funktioner ned på Skejby Sygehus som følge af ferien.
”…hvis bare jordemødrene arbejder, hvor de er ansat…”
En af løsningerne på at få ferieskemaet til at gå op på fødeafdelingen på Rigshospitalet hedder overansættelse og lange vikaransættelser hen over sommeren.
– Vi kan dække vagterne selv, og det skal jordemødrene have stor tak for. Desuden overansætter vi gerne lidt på vikarsiden og tilbyder lange vikariater. Det forebygger nogle af problemerne, når der akut opstår mangel i løbet af sommeren, fortæller Mette Simonsen, der er jordemoderleder på en fødeafdeling uden vakante stillinger. Langt de fleste jordemødre på afdelingen er på deltid, og det giver luft til ekstra vagter, som Rigshospitalet delvist selv nyder godt af. Men mange af jordemødrene er også tilknyttet et vikarbureau.
– Det går jeg ikke ind i, så længe jordemødrene passer deres job her, siger Mette Simonsen, der ikke lægger skjul på, at hun synes, at brug af jordemødre fra bureauer på flere måder kan være problematisk:
– Vi har en vicechef, der sidder og lægger skema og sørger for at overholde arbejdstidsreglerne og hviletidsbestemmelserne. Og så kan man frygte, at jordemødrene går ud og tager vikararbejde, hvor reglerne bliver tilsidesat.
– Vi har besluttet, at jordemødrene må bytte vagter internt, og det fungerer. Det er sjældent, at vi må pålægge over- eller merarbejde. Det er nok med til at få det hele til at løbe rundt, siger Mette Simonsen, der, fra sin stol på Rigshospitalet, godt kunne tænke sig at få afklaret, hvor stor manglen på jordemødre egentlig er.
– Der er måske snart jordemødre nok, hvis bare de arbejder der, hvor de er ansat, foreslår Mette Simonsen.
Mangler halvdelen af jordemødrene
– Vi er nødt til at tro på, at det går. Mere positivt end det skal det ikke lyde, siger Kirsten Salk til en bemærkning fra intervieweren om, at det alt i alt lyder som om, at det går meget godt i det sønderjyske.
Kirsten Salk er jordemoderleder på Sønderborg sygehus, hvor halvdelen af stillingerne enten er ubesatte eller ikke vikardækkede for jordemødre på orlov. Alligevel er det ikke indtil nu vikarbureauer, der har kunnet dække hullerne i vagtplanen. Foreløbig er det lykkedes at dække de manglende vagter med hjælp fra de fastansatte og fra en lille gruppe vikarer, der trofast rejser til Sønderborg for at tage vagter.
– Det blev lettere at rekruttere arbejdskraft efter, at vi fik studerende her på sygehuset. Det er blandt andet nogle af vores gamle studerende, der hjælper os som vikarer, siger Kirsten Salk.
Men fra midten af juli er det alvorligt begyndt at knibe med at kunne få vagtskemaet til at hænge sammen. Derfor er afdelingen begyndt at trække på amtets øvrige jordemødre, og man forsøger at få vikarbureauerne til at finde dækning for de resterende vagter. Men erfaringsmæssigt har bureauerne også svært ved at skaffe jordemødre i højsæsonen.
– Det kommer til at knibe hen over sommer og efterår, og samtidig vil vi gerne vagttilrettelægge, så alle fungerer bedst muligt. Det nytter ikke at pålægge en jordemoder mere arbejde, når man kan se, at grænsen er nået. Så bukker hun bare under, siger en erfaren leder, der mangler halvdelen af staben. Der er relativt mange jordemødre på fuld tid i Sønderborg. Det hænger sammen ned amtets ansættelsespolitik.
– Hidtil har vi kun ansat jordemødre på fuld tid, fordi vi mente, at det var det bedste tilbud til ansøgerne. Så kan vi senere vurdere, om der er forhold i jordemoderens liv, der gør, at hun gerne vil ned i tid. Men nu kan man også søge deltidsstillinger – simpelthen for at trække ansøgere til, siger Kirsten Salk.
Også i Sønderjyllands amt er der indgået FEA -aftaler (se faktaboks), der matcher lønningerne i vikarbureauerne.
De unge vil selv bestemme
På amtssygehuset i Roskilde bruges mellem 4 og 5 procent af jordemødrenes lønsum via et vikarbureau. Samtidig er en del af centrets egne jordemødre tilknyttet vikarbureauer og tager vagter på andre fødesteder.
– Jeg ved det ikke præcist, men et slag på tasken er, at hver femte af vores jordemødre er tilknyttet et bureau. Det er da et paradoks, at vi hyrer dyre vikarer, mens vore egne arbejder ude, siger vicechef Marianne Falck.
– Vi har gjort det modtræk, at vi i en periode på et år har aftalt FEA -vagter, der har samme værdi som vagter i vikarbureauerne. Det er altid bedre selv at dække vagterne end at få en ny vikar, der ikke kender huset og ikke er den 100 procent arbejdskraft, som de faste er det, siger Marianne Falck.
Men lederne er trængt, fordi jordemødrene selv vil vælge, hvor og hvornår de skal arbejde, mener jordemoderlederen.
– Den yngre generation stiller ikke op til det, vi andre gjorde før i tiden. De shopper videre på arbejdsmarkedet, hvis de ikke får det, de vil have, siger Marianne Falck, der lige nu har 15 FEA -vagter hængende på køleskabet i vagtstuen.
Mellem 30 og 40 procent af jordemødrene i Roskilde arbejder på nedsat tid.
Lad os tænke alternativt
Sandsynligheden for at jordemoderchef Ellen Tobiassen har besøg af jordemødre fra Roskilde på sine fødesteder, er ikke kun teoretisk. Jordemodervæsnet i Storstrøms Amt, som hun er leder for, har et – ifølge Ellen Tobiassen – alt for stort forbrug af vikarer. Men når der mangler op mod en tredjedel af jordemødrene , så er der ikke andet for end at hente hjælp ude fra.
– Det allerstørste problem er faktisk, at det ofte er vikarer, der ikke kender stedet. De kender ikke de administrative systemer, procedurer osv., og så er det de faste jordemødre, der må rydde op efter dem, siger Ellen Tobiassen, der også er formand for Lederkredsen i Jordemoderforeningen.
Hun ser tendensen til tre typer af vikarer: Dem, der dropper det faste arbejde for selv at bestemme over et vikarliv på fuld tid – eller som tjener lidt penge ved siden af et studie. Jordemødre, der vælger at være ansat på deltid og supplerer lønnen med bedre betalte vagter gennem et bureau eller FEA -vagter. Og så er der jordemødre, der tager vagter for at prøve at arbejde et andet sted – ved siden af at de tjener en ekstra skilling.
Jordemoderlederen vil allerhelst belønne de fastansatte jordemødre godt for at tage ekstra vagter. Det var ud fra dette princip, hun som chefjordemoder ved sygehuset i Holbæk for nogle år siden indgik aftale med personalet om ekstrabetaling.
– Vi så på, hvor meget vikarbureauerne betalte jordemødrene, og på, hvor meget vi betalte til bureauerne. Og så lagde vi differencen oven på lønnen i vores aftale, fortæller Ellen Tobiassen.
I Storstrøms amt har hun arvet en generel aftale mellem Sundhedskartellet og amtet om aflønning af FEA -vagter. Den lyder på en timeløn på 311 kr. for en dagvagt på en hverdag. Jordemoderen må selv lægge til side til ferie og pension.
Ellen Tobiassen er i tvivl om, hvor stor manglen på jordemødre er, og beskriver to tankeeksperimenter.
– Hvis man nu samlede alle landets jordemødre og fordelte dem efter, hvor der var behov for arbejdskraft, hvordan ville det så se ud? Eller man kan vende eksperimentet på hovedet og prøve at regne på, hvor mange jordemødre det ville kræve, hvis hver jordemoder fik ansvaret for 60-70 gravide og fødende. Det er tankegangen i den moderne distriktsjordemoderordning, der sikrer kendt jordemoder. Jeg tror, at vi skal tænke alternativt, siger lederen for de ledende jordemødre.