Det var overlæge og leder af Familiecentret på Odense Universitetshospital, Inge Olga Ibsen, der i første omgang bragte Mettes eksempel i spil på et medlemsmøde i Jordemoderforeningen i oktober. Fordi Mettes eksempel er så klokkeklar en lærestreg for det system, der i bund og grund er sat i verden for at forhindre, at tingene kører af sporet, som det skete her.
– At blive svigtet som barn er frygteligt, og kan have store konsekvenser for mulighederne resten af livet, men det er endnu mere grufuldt, når man så også bliver svigtet som voksen, som det er sket her, siger Inge Olga Ibsen, der håber, at Mettes eksempel kan bruges til at blive klogere af.
– Vi skal finde en måde, vi kan gøre det bedre på, for ingen kan være i tvivl om, at vi ikke har gjort det særligt godt i dette tilfælde, siger hun og påpeger, at en lang række professionelle har overhørt Mettes nødråb igennem hele graviditeten og en stor del af hendes barselperiode.
Mærk efter og ti stille
Inge Olga Ibsen køber ikke argumentet om manglende tid hos de professionelle omsorgspersoner.
– Tiden er ikke altid en afgørende faktor. Man kan nå at opfatte mange ting på to minutter, hvis man har øjne og ører åbne og mærker efter. Det er et spørgsmål om lydhørhed, siger hun og hævder, at evnen til at opfatte signaler om en særlig sårbarhed eller en følelsesmæssig forstyrrelse for eksempel hos en ung førstegangsfødende, kan opøves.
– I virkeligheden er det ikke den store raketvidenskab. Det handler om at føle og mærke efter, når du sidder overfor et andet menneske og selvfølgelig også om at give rum til, at det menneske kan åbne sig, siger hun og forklarer, at en simpel ting som at lade folk selv tale ud, kan være et vigtigt redskab i den forbindelse.
– Det er ikke så let, som det lyder, for de fleste af os professionelle kan godt lide at styre, hvad der skal ske i en samtale. Men det er en trang, man godt kan bekæmpe, siger Inge Olga Ibsen.
Tværgående kommunikation
– Jeg kunne også rigtig godt tænke mig, at vi generelt udbyggede relationen imellem jordemoder og sundhedsplejerske, således at vigtig viden ikke går tabt, fortsætter hun.
Inge Olga Ibsen understreger, at det ikke gælder, imens de gravide følges i Familiecenter-regi.
– Når familierne følges her, er det ikke noget problem. Vi er en tværfaglig enhed, og vi holder alle relevante interessenter orienterede og informerede, så længe den gravide er hos os. Men det er jo en kort stund. Så snart barnet er født, er de ude af vores system igen, forklarer hun.
Mulighederne for kommunikation mellem de forskellige fagpersoner er herefter vanskelig.
– Der er en lovgivning omkring journalfællesskab og journalindsigt, som er begrænsende, og der er ikke i almindelighed tradition for at afholde koordinerende møder, som vi for eksempel gør på Familiecentret, siger hun.
En fælles it-platform ville derfor også være et kæmpe fremskridt, der ville sikre en mere glidende overgang imellem forskellige fagpersoner og instanser og dermed en højere grad af kontinuitet i omsorgen, mener hun.
Inge Olga Ibsen gør opmærksom på, at netop i forhold til den tværfaglige kommunikation er tiden rent faktisk en faktor, man skal tage i betragtning. Især i en tid med nedskæringer og pressede arbejdsvilkår. Men som tingene fungerer nu, hvor den tværfaglige kommunikation slet ikke er organiseret, medfører det en uoverskuelig ekstra byrde for patienter, der selv må påtage sig rollen som budbringere imellem de professionelle.
– Den byrde skal patienter lettes for, mener overlægen, idet hun påpeger, at det jo blandt andet var den tværfaglige kommunikation, der kiksede i Mettes tilfælde.
Længere tid på Familiecentret
Hun ser også et andet effektivt tiltag for sig: nemlig at sårbare mødre som Mette får lov at bevare tilknytningen til Familiecentret også efter, at de har født, så kontinuiteten i hjælpearbejdet understøttes yderligere på den led.
– Det ville give rigtig god mening, men indtil videre er det desværre kun familier med et problematisk forbrug af alkohol eller andre rusmidler, der får adgang til at fortsætte i vores ambulatorium efter fødslen, siger centerlederen.
Inge Olga Ibsen forklarer, at i Familieambulatoriet ville man i så fald have adgang til et opfølgende program med børnepsykologiske test og børnelægeundersøgelser indtil skolealderen, og den viden og erfaring, personalet har fået med familierne i løbet af graviditeten, ville helt klart komme mange til gavn.
– Jeg er sikker på, at hvis Mette og hendes familie havde været tilknyttet Familiecentret og derefter i Familieambulatoriet under sidste graviditet, så kunne hele det ulykkelige forløb have været undgået, siger Inge Olga Ibsen.