Der er kommet flere juridiske rettigheder til lesbiske, transpersoner m.fl. Men uddannelsen af de fagpersoner, der skal møde familierne, er mangelfuld, mener Camilla Tved, der er jordemoder og sexolog.
Vi er nået et lille stykke vej hen mod at alle, uanset kønsmæssig og seksuel orientering og uanset hvilken familieform, man vælger, kan føle sig tilpas i mødet med sundhedspersoner, når de skal have barn. Men der er stadig et pænt stykke til målet, mener jordemoder og sexolog Camilla Tved. Hun udbyder i privat regi fødsels- og forældreforberedelse til alle på LGBTQ+-paletten, som planlægger eller venter barn. På kurset er der “mulighed for at møde andre, som laver “skæve” familier, der bryder med normer for køn, krop og seksualitet”, som der står på informationsmaterialet om kurset, der skal ruste de gravide og parrene til mødet med “systemet”.
En af de forhindringer, som blandt andre lesbiske kvinder oplever i mødet med jordemødre, læger og sundhedsplejersker, er manglende indsigt i, hvor meget sprog og tiltaleformer betyder. Det samme gælder også for fødestedernes hjemmesider, hvor ‘mor’ og ‘far’ oftest er tiltaleformen og hvor hvide heteroseksuelle par dominerer billedsiden.
– Lad os få et par ord og nogle billeder med på hjemmesiderne, der viser, at stedet favner alle. Det er noget, parrene kigger efter som det første. Det gør ondt og giver mindre tillid til systemet, hvis man ikke føler sig set og spejlet. Vi kan nå langt med meget lidt: sproget og billeder, siger Camilla Tved og opfordrer til, at jordemoderen stiller åbne spørgsmål og spørger om, hvad parret gerne vil kaldes og hvordan de vil tiltales.
– Der er blevet givet en række politiske rettigheder til LGBTQ- personer, men uddannelsen af det sundhedsfaglige personale er ikke fulgt med. Man lægger ikke energi i at uddanne dem, der skal møde disse mennesker, når de er eller skal i fertilitetsbehandling, eller når de er gravide. Og det er faktisk synd for alle parter i situationen, for ingen synes, det er let, siger Camilla Tved.
Stigma og diskrimination
Der er kun ganske lidt specifik faglig viden, som de sundhedsfaglige skal kende til omkring LGBTQ-personer. Det begrænser sig til viden om amning, når en medmor ønsker at amme og til viden om hormonbehandling, når en transmand ønsker at blive gravid eller er blevet det. Og Camilla Tved møder da også jævnligt jordemødre, der spørger: Hvad er det, der er så anderledes, hvorfor kan de ikke passe ind?
En stigende efterspørgsel på fødsels- og forældreforberedelse målrettet de “skæve” familier tyder imidlertid på, at denne gruppe har behov, som ikke imødekommes i hverken private eller offentlige tilbud.
– Jeg bor i København, hvor der er den største koncentration af disse familier, men jeg får henvendelser fra andre større byer med interesse for kurserne, siger Camilla Tved, der egentlig ikke havde lyst til at oprette et betalingstilbud. Hun så hellere, at tilbuddet lå i offentligt regi.
Alle de gravide, der deltager i Camilla Tveds kurser, er blevet gravide efter fertilitetsbehandling, skal eller er i gang med fertilitetsbehandling. Ud over den gængse forberedelse til fødsel og forældreskab handler det også om at forberede de kommende forældre til mødet med “systemet”.
– Mange oplever at møde et system, der ikke ser dem, et system med stigma og diskrimination. Vi taler om, hvad de kan insistere på med hensyn til inddragelse af en partner og med hensyn til et bestemt sprog, som de oplever, spejler dem. For transpersoner kan det handle om at blive tiltalt med det pronomen, man selv bruger. Alle ønsker at blive spejlet i de sundhedspersoner, de møder og at de kan kende sig selv i det materiale, de får, siger Camilla Tved. Hun understreger, at selvom fokus i offentligheden er drejet over på transmænd, der føder, så er det ikke blevet lettere at være en lesbisk familie.
– Det er ikke blevet lettere at være et lesbisk par, der får børn, efter at vi har fået en ny familieform, der omfatter transmænd og som får en del medie opmærksomhed, slår Camilla Tved fast. Det, hun kalder “et ekstra lag af stress”, kan også ramme det “almindelige” lesbiske par og følge dem, når de igen og igen skal forklare sig, når de senere hen møder pædagoger i vuggestuen og lærere i skolen.
– Som lesbisk oplever man, at man springer ud igen og igen, hver gang man møder en ny person, som man skal have en relation til. Også her gælder det: Spørg, vær åben og nysgerrig, men vær det med respekt, siger hun.
Juridiske forhold om rettigheder i fertilitetsbehandlingen eller om registrering af forældreskab kommer også op på kurset.
– Vi har gode regler i Danmark. Problemet er, at man ikke ved, hvor man skal henvende sig, hvis man er i tvivl om noget. Og ikke ret mange kender lovgivningen godt nok, heller ikke indenfor systemet. Det resulterer for eksempel i, at man får de forkerte blanketter udleveret, når et forældreskab skal registreres, siger Camilla Tved, der har forståelse for, at det kan være svært at følge med på området.
– Det er et område, der har ændret sig hurtigt juridisk og politisk, så jeg forstår, at det er svært for myndighederne at følge med. Men i sidste ende er det familierne, der kommer til at betale regningen – økonomisk, når man må søge vejledning andet steds og psykosocialt, når de ikke oplever sig hørt og mødt. Og det har konkret indflydelse på, hvordan de kommer fra start som familie og dér har vi som jordemødre mulighed for at gøre en positiv forskel, opforder Camilla Tved.
