Enlige svaler på diplomuddannelsen

På Professionshøjskolen Metropol bliver man ikke overrendt af jordemødre på diplomuddannelserne. Sidste år var der otte jordemødre ud af 754 studerende på den sundhedsfaglige diplomuddannelse, og det undrer adjunkt Nynne Ek Sindberg, at så relativt få benytter sig af muligheden.

For nogle år tilbage var det forståeligt nok, at jordemødrene – og måske særligt deres ledere – var tilbageholdende med at søge og bevilge videreuddannelse.

– Jordemodermanglen gjorde, at man samlede kræfterne om at sikre fagets kerneydelse, men den tid er forbi nu, hvor der er overskud af jordemødre, siger Nynne Ek Sindberg, der er adjunkt på Professionshøjskolen Metropol i København.

Antallet af jordemødre, der dygtiggør sig via en sundhedsfaglig diplomuddannelse er dog ikke steget mærkbart af den grund, hvilket undrer hende lidt.

– Jeg har kun kendskab til ganske få jordemødre, der har taget eller er i gang med at tage en fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse, konstaterer Nynne Ek Sindberg.

Hun fremviser tal, der dokumenterer, at på PH Metropol er det lidt af et særsyn, når der er jordemødre på de udbudte diplommoduler med undtagelse af modulerne i obstetrisk ultralyd og den kliniske vejlederuddannelse, som også er relativt populær. Generelt er der langt imellem jordemødrene. I 2008 var der 28 jordemødre ud af sammenlagt 834 studerende på et seks-ugers diplommodul. I 2009 var tallet 8 ud af 754 studerende, og i de første tre kvartaler af 2010 har skolen haft 18 jordemødre ud af i alt 581 diplomstuderende. Tallene skal tages med et vist forbehold, da professionshøjskolen ikke normalt registrerer de studerende efter faggruppe, påpeger Nynne Ek Sindberg.

Tradition og kendskab

Hun har forskellige bud på, hvorfor jordemødrene i mindre grad end andre sundhedsfaglige faggrupper udvikler deres kompetence gennem diplomuddannelse.

I forhold til for eksempel sygeplejerskerne, som søger diplomuddannelse i langt større antal – også relativt set – mener hun for eksempel at kunne spore en kulturforskel.

– Den helt store bremseklods er jo nok økonomien helt generelt, men jeg tror heller ikke, der er tradition i jordemoderfaget for at tænke i de baner, siger Nynne Ek Sindberg og fortsætter:

– Det er mit indtryk, at en del jordemødre prioriterer at udvikle konkrete kliniske handlekompetencer for eksempel igennem ALSO-kurser, og de mere generelle akademiske videreuddannelser som master eller kandidatuddannelser er der også flere jordemødre, der gennemgår. Den sundhedsfaglige diplomuddannelse indebærer derimod nogle udviklingsmuligheder, som måske ikke er så kendte endnu, mener Nynne Ek Sindberg.

Hun fremhæver, at diplomuddannelsen er kompetencegivende i det formelle uddannelsessystem. Desuden får man mulighed for at fordybe sig og eventuelt specialisere sig inden for sit fag, at få indsigt i den nyeste udviklings- og forskningsbaserede viden og dermed stå bedre rustet til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer.

– Diplomuddannelsens force er, at den er tæt relateret til praksis og kan tilrettelægges meget fleksibelt ud fra den enkelte uddannelsessøgendes ønsker og behov, siger Nynne Ek Sindberg.

– Og man behøver ikke nødvendigvis tage en hel diplomuddannelse. Man kan sagtens bruge et enkelt modul til noget, understreger Nynne Ek Sindberg og nævner modulet i obstetrisk ultralydsskanning som eksempel.

En jordemoder med diplommodul i konsultationspraksis vil også egne sig glimrende til at varetage forebyggende arbejde i en lægepraksis for eksempel, og mange afdelingsjordemødre kunne med fordel tage diplommoduler i ledelse, udviklingsarbejde, kommunikation eller teknologianvendelse, nævner hun.

Snart bliver det nemmere

En hæmsko i den nuværende uddannelsesstruktur er imidlertid, at diplomuddannelserne er vanskelige at kombinere på kryds og tværs, så de dækker de studerendes individuelle behov. Men det bliver der nu rådet bod på, oplyser Nynne Ek Sindberg, der ser frem til at rammebekendtgørelsen for alle diplomuddannelser bliver ændret fra og med næste efterår.

– En fuld diplomuddannelse vil fortsat være på 60 ECTS-points, svarende til et årsværk, og skal tages indenfor en tidsramme på seks år. Men hvert enkelt modul vil få et omfang på enten tre en halv eller syv uger, hvilket vil gøre det nemmere at kombinere moduler fra forskellige fagområder, forklarer Nynne Ek Sindberg.

I den nye diplomuddannelse vil der desuden være to moduler, som særligt henvender sig til jordemødre; nemlig ’Udvikling af svangreomsorg’ og ’Teknologi i klinisk jordemoderpraksis’.

Ændringerne forventes at træde i kraft 1. juli 2011.