Ekstra Bladet vandt injuriesag

Syv år og tre retsinstanser tog det, før det blev afgjort, at Ekstra Bladet gerne måtte bruge udtryk som “morfin-drab”, da de omtalte en sag, hvor en jordemoder ved en fejl kom til at give ti-dobbelt dosis morfin til en gravid kvinde. Avisen skrev mod bedre vidende, da det var fastslået, at kvinden døde af en anden lidelse.

Højesteret afsagde den 15. september 2015 dom i en retssag, som Jordemoderforeningen på vegne af et medlem anlagde mod Ekstra Bladet i 2008.

Dommen svarer til landsrettens afgørelse og fastslår, at avisen gerne måtte bruge sproglige stramninger og forenklinger idet avisen samtidig “bibringer en almindelig læser den opfattelse, at A som led i sit arbejde havde begået en alvorlig fejl….” (citat fra højesteretsdommen).

Jordemoderforeningen anlagde sagen mod Ekstra Bladet for injurier efter en række artikler i avisen, hvor journalisten – mod bedre vidende – hængte en jordemoder ud som den ansvarlige for, at en gravid kvinde og hendes ufødte barn døde. Jordemoderforeningen vandt sagen ved Københavns Byret i oktober 2009, hvor foreningen fik rettens ord for, at Ekstra Bladet gik over stregen i omtalen af sagen.

Afgørelsen fastslog, at bladets artikler ikke blot var ærekrænkende men såkaldt bagvaskelse, idet der var tale om beskyldninger om strafbare forhold. Redaktøren blev dømt for ærekrænkelser.

Ekstra Bladet ankede sagen til landsretten, hvor afgørelsen faldt ud til bladets fordel – dog med dissens. Jordemoderforeningen fik herefter procesbevillingsnævnets tilladelse til at bringe sagen for højesteret, der altså nu har afgjort sagen.

Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo anerkender fuldt ud mediernes vigtige rolle som vagthund, også når det gælder sundhedspersoners handlinger, men beklager, at dele af pressen vælger at fordreje virkeligheden og går ud over grænsen for, hvad der kan betegnes som relevant i bestræbelserne på at sætte fokus på svagheder i sundhedsvæsnet.

- Vi har hele tiden påpeget, at det næppe tjener noget formål at hænge ansatte i sundhedssektoren ud for utilsigtede fejl. Højesteretsdommen gør det kun endnu mere aktuelt, at Folketinget revurderer lovgivningen om offentliggørelse af navne og af sundhedspersoners fejl, siger Lillian Bondo. Det var via offentliggørelse af jordemoderens navn, efter at Sundhedsstyrelsen havde sat hende under skærpet tilsyn, at Ekstra Bladet fik mulighed for at navngive hende i sine spalter.

Jordemoderforeningen vil derfor fortsat arbejde sammen med andre relevante sundhedsfaglige organisationer for en ændring af loven. 

Sagen kort

Sagen startede i sommeren 2007, hvor en jordemoder og en læge begik en alvorlig fejl i forbindelse med behandling af en gravid kvinde. Fostret døde, og kvinden afgik senere ved døden. Dødsfaldet viste sig at være forårsaget af en alvorlig lidelse, som kvinden havde – altså ikke af den begåede fejl.

Jordemoderen erkendte sin fejl og betalte en bøde for overtrædelse af Sundhedsloven, ligesom hun blev sat under skærpet tilsyn af Sundhedsstyrelsen. Lægen blev tilsvarende dømt for overtrædelse af Sundhedsloven.

Allerede inden politiets efterforskning var afsluttet, omtalte Ekstra Bladet i sine spalter jordemoderens fejl som drab på kvinden og hendes barn. Men også efter, at sagen blev afsluttet uden tiltale for overtrædelse af straffeloven, skrev Ekstra Bladet i en overskrift: “Slap med bøde for dødssprøjte. Jordemoder sendte kvinde og hendes ufødte barn i døden med tidobbelt overdosis morfin”.

Bladet fortsatte altså med at hænge jordemoderen ud som den, der forårsagede de to dødsfald – selv efter at det blev kendt, at den fejl, jordemoderen begik, ikke førte til mor og barns død. I flere artikler var jordemoderen desuden nævnt ved navn.