Hvordan sikrer man, at førstegangsforældre får det godt med den tidlige udskrivelse, som de senere år i stigende grad været tendensen på landets fødeafdelinger?
Det spørgsmål har sygeplejerske, antropolog og ph.d. Ingrid Nilsson beskæftiget sig med i flere studier. Hun står blandt andre bag litteraturstudiet ’Parental experiences of early postnatal discharge: A meta- synthesis’, der i 2015 blev publiceret i tidskriftet Midwifery.
– I løbet af de seneste ti år er indlæggelsestiden blevet betydeligt kortere. Min vinkel var derfor, hvordan vi klæder forældrene bedst muligt på, så de føler sig trygge ved at komme hjem, når rammerne nu er, som de er, siger hun.
Litteraturstudiet beskriver, hvordan førstegangsfødende oplever de tidlige udskrivelser. Det bygger primært på en gennemgang af kvalitative undersøgelser fra de skandinaviske lande, men også undersøgelser fra USA og Australien indgår. Grundlæggende viser studiet, at netop tryghed og selvsikkerhed i forhold til forældreansvaret er afgørende for, om den tidlige udskrivelse bliver en positiv oplevelse for de nybagte forældre.
– Hvis de føler sig parate, er de glade for at komme hjem i egne omgivelser, men føler de sig ikke klar, kan forældreansvaret opleves som meget tyngende. Mulighed for dialog med sundhedspersonalet omkring udskrivelsestidspunktet er derfor vigtig, så de ikke føler sig pressede. Desuden vil der altid være nogle, der har behov for indlæggelse. Her kan dialogen formentlig fange de fleste, der har behov for at blive, siger Ingrid Nilsson.
Derudover peger hun på, at forældrene i den første tid har behov for at kunne kontakte fødestedet for at få hjælp.
– De skal kunne ringe op eller på anden måde kommunikere med sundhedsprofessionelle døgnet rundt, for eksempel omkring amningen som er noget af det, der kan gøre forældre allermest usikre. Men også spørgsmål om barnets søvn fylder meget, siger hun.
I kontakten med forældrene fremhæver hun, at en anerkendende tilgang er essentiel.
– Hvis de ringer, fordi de har nogle udfordringer, er det i forbindelse med vejledningen vigtigt også at rose dem for alt det, de gør godt, så de bliver bygget op og styrket i, at de kan klare forældrerollen, siger hun.
Enkle råd om amning
Som chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning har Ingrid Nilsson i mange år undervist jordemødre og andre sundhedsprofessionelle i amning, og litteraturstudiet var forløberen for hendes ph.d. fra 2017, der specifikt handler om amning set i lyset af de tidlige udskrivelser.
Udgangspunktet var her, at de nybagte forældre, der kom tidligt hjem, havde svært ved at forholde sig fødestedernes meget detaljerede ammevejledning.
– Den vejledning, der blev givet, afspejlede ikke, at rammerne har ændret sig, så indlæggelsestiden nu er kortere, siger hun.
Hun udarbejdede derfor en vejledning med nogle få råd, der blev afprøvet i et interventionsstudie, som omfattede ti fødesteder. Fem steder blev der vejledt på traditionel vis, mens den nye vejledning blev testet fem andre steder, hvor der samtidig blev lagt vægt på at inddrage fædrene. På fødestederne med den enkle vejledning var der blandt mødrene 36 procent flere, som ammede efter seks måneder og 50 procent færre babyer blev genindlagt.
– Det, jeg fandt ud af, var, at forældrene godt kan gå hjem med tre hovedbudskaber omkring amning, og at vi skal være mere opmærksomme på at involvere fædrene. Hos dem ligger der nogle ressourcer, som vi hidtil ikke har været gode nok til at bruge, siger hun.
Kilde: ’Amning. En håndbog for sundhedspersonale’. Sundhedsstyrelsen. 2018.
Relaterede artikler:
’Ny opdateret ammehåndbog på trapperne’. Tidsskrift for Jordemødre nr. 3, 2017, side 8-10.
’Den enkle og nødvendige ammevejledning’. Tidsskrift for Jordemødre nr. 3, 2017, side 11-12.
Læs også artiklerne:
Nyt barselstilbud, Tidsskrift for Jordemødre nr. 9, 2019
Store variationer i barselstilbud til førstegangsfødende, Tidsskrift for Jordemødre nr. 9, 2019