Det svære forløb

I løbet af graviditeten forbereder brysterne sig til at producere mælk — og mælkeproduktionen starter helt automatisk i dagene efter fødslen. Mange forskellige faktorer har imidlertid indflydelse på, om en kvinde beslutter sig for at amme, og om hun får amningen til at fungere.

En række sociale og psykosociale faktorer kan bidrage til at identificere kvinder, som har øget risiko for at stoppe amningen tidligt - og derfor skal have særlig opmærksomhed (se boks). Et svært ammeforløb kan selvfølgelig også have en fysiologisk forklaring, fx brystoperation, indadvendte brystvorter, overvægt og sygdom hos mor eller barn.

Når der er grund til at forvente, at ammeforløbet kan blive svært, er det en god idé, at forældrene får mulighed for at drøfte situationen i løbet af graviditeten - og det er vigtigt, at kvinden tilbydes indlæggelse på barselafsnit de første dage efter fødslen.

Før fødslen
Fysisk forberedelse af brysterne er unødvendig og uhensigtsmæssig. Til gengæld er der ingen tvivl om, at forberedelse, som giver realistiske forventninger, selvtillid, viden og færdigheder, er meget effektiv - og at kvinder er mest motiverede for at drøfte tiden efter fødslen i 4.-7. måned af graviditeten. Forberedelsen skal være en proces, som starter tidligt, kommer godt i gang inden udgangen af 32. uge - og fortsætter frem til fødslen.

Nogle kvinder har mere brug for forberedelse til amning end andre. Det gælder bl.a. førstegangsfødende, som ikke har tradition for amning i familien, og flergangsfødende, som tidligere har haft problemer med at amme. For at afgøre hvilke tilbud den enkelte familie har behov for, er det vigtigt at forsøge at afdække, hvilke forudsætninger kvinden har for at gennemføre en amning. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at optage en ammeanamnese allerede ved første konsultation.

Kvinder med øget behov kan tilbydes en ekstra konsultation hos jordemoderen, samtale med en ammespecialist i et ammeambulatorie eller på barselafsnittet før fødslen og/eller graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, som godt kan drøfte amning med familien senere i graviditeten. Det kan skyldes, at forældrene har forskellige forventninger til jordemoderen, hvis vigtigste opgave er at bistå ved fødslen og til sundhedsplejersken, som traditionelt først kommer på banen, når barnet er født.

Den første tid

Når der er øget risiko for et svært forløb, er det ekstra vigtigt, at familien får en god start. Det er bedst, hvis forældrene kan være indlagt sammen på et barselafsnit, hvor der er ro til, at de kan lære det nye barn at kende og vænne sig til deres nye roller, og hvor personalet står til rådighed hele døgnet med den støtte og information, forældrene har brug for.

Det er også afgørende, at faderen får en hovedrolle med det samme. Det er veldokumenteret, at kvinder ammer længere, når deres mænd har viden om amning og synes, at det er vigtigt. Et studie har vist, at undervisning af fædre i amning har specielt stor effekt i de situationer, hvor der senere opstår problemer med amningen.

Et godt samarbejde mellem sygehus og sundhedspleje kan sikre, at forældrene føler sig trygge ved at tage hjem. Det kan være et ekstra sikkerhedsnet, hvis familien kan henvises til et ammeambulatorie i dagene efter udskrivelsen. Og i nogle tilfælde kan det være den bedste løsning, at mor og barn kan blive genindlagt på barselafsnittet, hvis amningen går helt i hårdknude.

Et udvalg af tilbud
På en del fødesteder har jordemødrene ubesatte stillinger - og derfor ikke overskud til at gøre en særlig indsats i graviditeten. Samtidig er der stadig flere steder, hvor indlæggelsestiden bliver kortere og kortere. Nogle steder er der derfor taget initiativ til en tværfaglig model, som forsøger at opfylde familiernes behov ved at fordele opgaverne efter kompetencer og ressourcer i de enkelte faggrupper. Et lille udvalg fortæller her hvilke tilbud, de har i forbindelse med svære forløb.

Et sikkerhedsnet

Afdelingssygeplejerske Lisbeth Petersen fortæller, at på Herlev Hospital screenes de gravide allerede i første konsultation, hvor jordemoderen opfordrer kvinden til at fortælle om sine forventninger til amningen, om ammetraditioner i familien og om eventuelle erfaringer. ”Jordemoderen gennemgår tidligere ammeforløb med kvinden — og spørger aktivt ind til de første 14 dage efter fødslen,” forklarer Lisbeth Petersen. Alle førstegangsfødende får tilbud om en ekstra samtale i uge 26-28 og flergangsfødende, som har behov for det, kan få en ekstra samtale inden udgangen af 32. uge.

Kvinder med svære ammeforløb i bagagen kan desuden få en konsultation af cirka en times varighed i ammeambulatoriet på barselafsnittet. ”Vi foretrækker, at kvinden selv fortæller sin historie - og spørger, hvad hun selv mener, hun har brug for, så vi kan lægge en plan,” forklarer Lisbeth Petersen. Konsultationen varetages af en sygeplejerske, som har erfaring med amning på ekspertniveau. ”Vi annoncerer tilbuddet via plakater og pjecer - og aftalerne formidles ved direkte henvisning fra jordemoderen eller ved at kvinden selv tager kontakt,” siger hun.

Kvinder, som tidligere har haft massive ammeproblemer, og kvinder, som er brystopereret, får tilbud om indlæggelse på barselafsnittet, hvor faderen kan være medindlagt i to dage. På patienthotellet kan faderen være med under hele forløbet.

”I forbindelse med udskrivelsen laver vi eventuelt en aftale om en konsultation i sygeplejeambulatoriet et par dage senere, som en slags sikkerhedsnet,” fortæller Lisbeth Petersen. De to første uger kan forældrene desuden benytte barselafsnittets hotline 24 timer i døgnet. ”Nogen gange kan vi løse problemet pr.telefon - andre gange er det bedst, at familien kommer ind igen,” siger hun og fortsætter ”Ved akutte problemer, som ikke kan vente til næste dag, tager barselafsnittet imod ambulant hele døgnet.”

Stor faglighed

Også i Silkeborg foregår screeningen ved første konsultation. ”Jordemoderen spørger kvinden, om hun har ammet før, hvordan det gik, og hvad hun gerne vil denne gang,” fortæller chefjordemoder Ann Fogsgaard. Hvis jordemoderen skønner, at det er nødvendigt, kontakter hun sundhedsplejersken, så familien kan få besøg i graviditeten. Og sundhedsplejersken kan også komme ind under indlæggelsen på barselafsnittet, hvis en familie er særligt skrøbelig.

En kvinde, som har haft alvorlige problemer med amningen, bliver henvist til en snak med en IBCLC’er (International Board Certified Lactation Consultant) i 27.-28. uge. ”Der er afsat 2 x 2 timer om ugen - vi har et booking system i jordemoderkonsultationen - og sidste år var der omkring 60 samtaler af ¾-1 times varighed,” forklarer Ann Fogsgaard og fortsætter ”Vi har valgt, at det kun er de to med IBCLC uddannelse, som tager sig af samtalerne, fordi der ofte er brug for stor faglighed. En oplevelse af fiasko skal tages fra kvinderne, og de skal indgydes håb. Hvis de ikke tror på, at de godt kan, lykkes det slet ikke!”

Under samtalen vurderes, om kvinden har brug for ophold på barselafsnit. Normalt føder flergangsfødende ambulant (4 timer), og førstegangsfødende får tilbudt 48 timer på barselafsnit, hvor faderen kan være medindlagt.

Efter udskrivelsen kan familien kontakte en barselklinik, indtil sundhedsplejersken har været hos dem første gang. ”Det er et nyt tilbud fra 1. januar, hvor vi indførte 48 timers barsel for førstegangsfødende, og syntes, der var brug for et sikkerhedsnet,” siger Ann Fogsgaard. Klinikken er åben alle ugens dage mellem 9 og 15, hvor en sygeplejerske går rundt med telefonen i lommen. Moderen kan eventuelt komme ind for at få hjælp.

En ammeplan

”På Rigshospitalet foregår screeningen, når jordemoderen udleverer ammejournalen ved første eller anden konsultation,” fortæller Toni Øbakke Lange, som er jordemoder og IBCLC. Spørgsmålene i journalen kan afsløre, om kvinden har øget risiko for at få problemer med amningen og derfor skal henvises til en ammekonsultation hos Toni Øbakke Lange.

Tilbuddet gælder blandt andet kvinder, som er brystopereret, kvinder med tidligere dårligt ammeforløb og kvinder med BMI over 27. Men også kvinder, som er mere bekymrede end normalt eller meget blufærdige - og kvinder, som giver udtryk for, at de ikke vil amme. ”Det er ikke mit mål, at de skal komme til at amme,” understreger Toni Øbakke Lange og fortsætter ”Men måske kan de vælge at malke ud, så barnet kan få mælken alligevel. Målet med ammekonsultationen er, at kvinderne får lavet en ammeplan. Nogen kvinder vil godt have barnet hud-mod-hud, men vil ikke amme,” forklarer hun og tilføjer ”Men vi ser nogle gange, at de kommer til at amme alligevel”.

Ammekonsultationen er åben hver onsdag fra 9 til 14, og Toni Øbakke Lange har mellem to og seks samtaler hver gang. ”Hvis jeg vurderer, at kvinden har behov for særlig opmærksomhed efter fødslen, noteres i journalen de hensyn, der skal tages. Kvinden indlægges på barselafsnittet, og hvis en mor skal have ro, kan vi godt tage specielle hensyn i fx form af enestue,” forklarer hun. Toni Øbakke Lange forsøger at følge op på konsultationen ved at snakke med alle kvinderne igen på barselafsnittet eller i ammeambulatoriet efter fødslen.

Toni Øbakke Lange tilbyder også bedsideundervisning og supervision på svære ammeforløb - og når der er tid tilovers i ammekonsultationen, laver hun forskelligt udviklingsarbejde omkring amning. I øjeblikket arbejdes blandt andet på et pilotprojekt om at starte en hotline, så familierne efter udskrivelsen kan få hjælp 24 timer i døgnet. ”På nuværende tidspunkt er det sådan, at de kan henvende sig i ammeambulatoriet, som er bemandet af en jordemoder og en sygeplejerske alle hverdage fra 8.30 til 14. Tilbuddet gælder de første syv dage,” forklarer Toni Øbakke Lange.

En rød tråd

I Svendborg foregår screeningen også ved første konsultation. ”Jordemoderen spørger de flergangsfødende om tidligere amninger og forsøger at spore sig ind på eventuelle vanskeligheder,” fortæller afdelingsjordemoder Tullia Dahlgaard. ”Vi tager udgangspunkt i deres egne tanker og afhængig af sværhedsgraden af problemerne, får de så tilbud om en uddybende ammesamtale med en sygeplejerske på barselafsnittet,” forklarer hun.

Jordemoderen udleverer barselafsnittets visitkort, og de fleste kvinder laver selv en aftale. ”Nogen har allerede tænkt meget selv, og ellers får de hjælp til at finde ud af, hvad de kan gøre anderledes,” forklarer Tullia Dahlgaard. Der bliver lagt en plan for forløbet, og der bliver lavet et skriftligt notat. ”Ammesamtalerne har gjort det nemmere at skabe en rød tråd,” understreger hun. Hvis moderen har haft problemer senere i forløbet, formidler jordemoderen, at sundhedsplejersken kommer på besøg i graviditeten. ”Men det bruger vi ikke nær så meget,” siger Tullia Dahlgaard.

Barselafsnittet har accelererede forløb, men fri liggetid. ”Allerede i graviditeten bliver forældrene forberedt på, at de skal prøve at blive klar til at komme hjem hurtigt,” forklarer Tullia Dahlgaard og tilføjer ”Men de kan blive så længe, de har behov for det”. Faderen kan være medindlagt. ”Men vi kan ikke love dem en enestue,” forklarer hun og fortsætter ”Ofte deler to familier en stue med et forhæng i mellem”. Denne løsning fungerer fint. Forældrene er glade, bare de kan blive sammen.

Efter udskrivelsen er forældrene velkomne til at ringe til barselafsnittet 24 timer i døgnet, indtil sundhedsplejersken tager over. ”For det meste klares det pr. telefon, men hvis det er nødvendigt, bliver forældrene inviteret ind igen,” forklarer Tullia Dahlgaard. I weekenden kan forældrene desuden ringe til en sundhedsplejerske.

Kilder

  • Amning - en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2008
  • Graviditetens muligheder. Margareta Brodén. Akademisk forlag 2004
  • Er amning for alle? Et studie af psykosociale faktorers betydning for ammeophør. Hanne Kronborg. Århus Universitet 2000

Sociale og psykosociale faktorer som har indflydelse på amningen:

  • Alder
  • Uddannelse
  • Socialgruppe
  • Tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Civilstatus
  • Erfaringer
  • Traditioner
  • Intentioner
  • Selvtillid
  • Viden
  • Forventninger
  • Netværk