Bryd stressspiralen

Det er så basalt, at det kan forekomme naivt. Men en jordemoder og en fysioterapeut kan alligevel samle og inspirere fødselshjælpere om deres koncept.

Det er jo basisviden for jordemødre, sagde en god jordemoderveninde, da jeg fortalte om en workshop på den nordiske kongres med fokus på psykiske reaktioner under fødslen. Ja måske, men workshoppen var alligevel godt besøgt – faktisk overbooket.

Overskriften for workshoppen var Confident birth, der også er titlen på en bog, som de to workshopbestyrere Liisa Svensson, jordemoder og Susanna Heli, fysioterapeut har udgivet.

Udgangspunktet er, at kvindekroppen er skabt til at føde børn, og at den har iboende ressourcer til opgaven. Stress og angst blokerer ofte denne evne, idet de to negative følelser skubber til voldsomme overlevelsesmekanismer med uheldige følger for fødselsforløbet. En af de uheldige følger er, at frigivelsen af hormonet oxytocin minimeres.

Workshoppen handlede om, hvordan jordemoderen kan hjælpe kvinden til at undgå at havne i en negativ spiral udløst af angst og stress.

Fire værktøjer
Svensson og Heli har udviklet fire værktøjer til at se, bryde og ændre stressmønstre. Udgangspunktet er, at jordemoderen er kontinuerligt tilstede i den aktive del af fødslen og sammen med partneren hjælper den fødende fysisk og psykisk.

Vejrtrækningen: Hjælp kvinden med at undgå den kortåndede, overfladiske vejrtrækning, som minder om den, man bruger, når man blive forskrækket. Regelmæssige dybe vejrtrækninger med faste intervaller kan give kvinden en oplevelse af kontrol.

Afslapning: Hjælp kvinden til at blive tung gennem rolig vejrtrækning og bevidsthed om muskelgrupper - fx musklerne i kæberne. Spænder du der, spænder du også i bækkenet = barnet har sværere ved at trænge ned. Rolig berøring vekslende med mere faste greb virker beroligende.

Lyde: Opfordr kvinden til at lave mørke, dybe lyde, der løsner muskulaturen og virker som en resonans i kroppen. Det kan hjælpe barnet til at trænge ned. Mørke lyde hjælper desuden til at modvirke angst. Høje lyde og skrig er forbundet med og forstærker angst og kan have den negative effekt, at barnet ikke trænger ned i bækkenet.

Sindet (the mind): Hjælp kvinden til at tænke positivt. Ved at sige JA siger du ja til din krop, til barnet og til nødvendigheden af, hvad der skal ske. Få gerne faderen til at bidrage med positive udtalelser.

Hønen, ægget - og et fodbad
Der er også plads til smertelindring i konceptet.

- Men vær opmærksom på, at smertelindring skal gives mod smerter, ikke mod stress og frygt. Smerte er ofte en følgevirkning af stress og frygt, sagde de to oplægsholdere, der også understregede, at de er hos den fødende for at give hende et valg.

- Måske vælger kvinden for eksempel at sige nej til de mørke lyde, men vælger at skrige. Det er hendes fødsel. Jeg er der for at guide, sagde Liisa Svensson.

Halvanden time tog workshoppen, hvor deltagerne afprøvede teknikker på hinanden og nød det – så meget at drømmen om at prøve at føde en gang til opstod hos mig og min makker – en dansk jordemoder. Hun kunne i øvrigt et andet trick.

- Hos os tilbyder vi et fodbad, når veerne er gået i stå, eller når de lige er kommet ind og er tidligt i fødsel. Det virker, sagde hun. 

Voxpop

Ingrid Jepsen
Ingrid Jepsen præsenterede resultater fra sit forskningsprojekt om kendt jordemoderordninger på kongressen. Lidt sent op til kongressen blev hun kontaktet af sessionens moderator og fik at vide, at hun gerne måtte drosle ned på metodedelen.

- Når man er dybt inde i sit studies metode, så kan det godt virke lidt overfladisk at gå let hen over metoden, men det er et kompromis, siger Ingrid Jepsen, der ellers synes, at kongressens struktur fungerede godt. Hver session, der varede en formiddag eller en eftermiddag, havde et tema og mellem fem og syv præsentationer af fem til ti minutters varighed.

- Lidt mere tid til det enkelte oplæg havde været dejligt. Jeg synes ellers, at formen med korte præsentationer efterfulgt af spørgsmål fungerede godt, men det kræver, at præsentationerne relaterer til temaet, så der er fælles linje i dem, siger Ingrid Jepsen.

Mette Idskou
Selvfølgelig skal en nordisk kongres for jordemødre også se ud i verden, siger Mette Idskou, der er på sin første kongres i nordisk sammenhæng. Mette Idskou arbejder på Universitetshospitalet Skejby, hvor hun i øjeblikket er i gang med at udvikle en app, hvormed de gravide kan kommunikere med fødestedet.

- Jeg kommer her for at opleve fagligheden, kollegaskabet og for at blive inspireret og bekræftet i, at vi gør det ret godt. Som den lille rosin vi er, er vi forpligtet til også at se ud og lære fra os. Hvis der er nogen, der har midler, overskud og faglighed, så er det de nordiske lande, mener Mette Idskou, der er inviteret med på kongressen af GynZone mod at stå i firmaets stand noget af tiden.

- I går havde vi fokus på fødestillinger i standen, og jeg blev overrasket over så mange svenske jordemødre, der fortæller om manglende fleksibilitet fra deres fødesteds side med hensyn til fødestillinger. De ligger ned og føder i Sverige. De svenske jordemødre siger selv, at deres sygeplejerskebaggrund ligger som fundament for deres måde at være jordemoder på, og at det desuden er en blanding af jordemoder- og ledelseskultur, der gør forskellen fra Danmark, siger Mette Idskou.

Nan Linstow
For Nan Linstow handler kongressen om fagligt samvær og fællesskab.

- Til daglig arbejder jeg meget alene, så nu har jeg lyst til at være sammen med andre jordemødre, fortæller Nan Linstow, der arbejder som ø-jordemoder på Ærø.

- Jeg forventer at møde et højt fagligt niveau og komme hjem med ny inspiration. Og så handler det også om at være med i den begejstring, man oplever, når vi er mange jordemødre sammen, siger Nan Linstow, der fremhæver en af keynote speakerne, som særlig spændende.

- Cecilie Begley gav os et spark: Husk at evidensbasere jeres praksis. Husk det informerede valg. Og husk at tage al informationen med, fortæller Nan Linstow. Begley spurgte polemisk ud i salen under sit foredrag: ”Husker I for eksempel at fortælle de gravide, hvis I tilbyder dem doorstep-CTG, at det ikke giver bedre børn, men i stedet flere indgreb”.