Julia Kadin Funge er jordemoder og adjunkt på Københavns Professionshøjskole
Mathilde Boye er cand.Scient. og videnskabelig assistent hos Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed
Den 10. oktober 2018 afholdt Dansk Pædiatrisk Selskab en temaeftermiddag, der satte fokus på sundhedsrettigheder blandt børn i asylsystemet og børn uden lovligt ophold i Danmark.
Lægerne Marie Nørredam og Alexandra Kruse illustrerede en tydelig skævvridning imellem behov for og anvendelse af sundhedsydelser. Gruppen af flygtningebørn har højere morbiditet end dansk fødte børn. Udover en større sygdomsbyrde, ses også væsentlige barrierer i adgang til sundhedsydelser; Flygtningebørn anvender sundhedsvæsenet væsentligt mindre end andre børn, og får kun børnevacciner i halvt så mange tilfælde som danskfødte børn (2). De har en høj risiko for mentale lidelser samtidig med, at de har ned til 60 procent færre kontakter med psykiatrien sammenlignet med danskfødte børn (3). De barrierer, der kan besværliggøre den lige adgang til sundhed, kan både være uformelle, såsom sprog, diskrimination og manglende kendskab til sundhedsvæsenet, og formelle i form af lovmæssige rettigheder til brug af sundhedsydelser. Særligt udokumenterede migrant børn oplever, at deres juridiske status begrænser deres sundhedsrettigheder.
Udfordringer for sundhedspersonalet
Der er store udfordringer for sundhedspersonalet på både hospitalet og i primærsektoren, ved at skulle navigere i lovgivning, der er kompliceret og ikke entydig. Børnelæge Hilde Hylland Uhlvang beskrev, at hun oplever manglende kendskab til regler og ret til behandling for børn i asylsystemet og uden legalt ophold, samt uklarhed vedrørende hvem, der skal betale for ydelserne.
Hun fortalte, hvordan en gravid kvinde uden lovligt ophold i Danmark blev fundet hepatitis-positiv, barnet blev vaccineret ved fødslen, men juridiske barrierer gjorde, at opfølgende vaccinationer og børneundersøgelser ikke kunne foregå i det etablerede sundhedssystem. Jordemoder og venligboer Jette Aarøe Clausen supplerede med beretninger om de fatale konsekvenser, det kan have, når ikke-sundhedsfagligt personale i asylsystemet skal afgøre om og hvilken sundhedsydelse, der er behov for.
På baggrund af historier som disse har Dansk Pædiatrisk Selskab udarbejdet en vejledning vedrørende sundhedsrettigheder for børn i asylsystemet og børn uden lovligt ophold i Danmark (4). Denne vejledning blev præsenteret på mødet, og skal dels sætte fokus på problematikken, men også hjælpe klinikere med at navigere i både lovgivning og arbejdsgange.
Sverige som foregangsland
Siden 2013 har børn og gravide i asylsystemet eller uden legalt ophold i Sverige haft sundhedsrettigheder på lige fod med alle andre børn og gravide (5). Disse rettigheder er blevet en realitet på grund af en ihærdig indsats fra de faglige forbund og store dele af civilsamfundet, fortalte Henry Ascher fra Barnläkareforeningen i Sverige. Med afsæt i de internationale konventioner, som den svenske regering har ratificeret, og ikke mindst lægeetiske principper, har organisationerne arbejdet for at sikre alle børns sundhedsrettigheder. Vigtigst af alt pegede de på, at behandling bør tage udgangspunkt i lægefaglighed og almen anstændighed, og at juridiske barrierer ikke skal hindre dette.
Hvor står de danske faglige selskaber?
Viljestyrken til at arbejde for bedre adgang til sundhed for alle børn, uanset opholdsstatus, var til stede blandt de faglige organisationer til eftermiddagens afsluttende paneldebat, hvor Jordemoderforeningen (Lillian Bondo), Dansk Pædiatrisk Selskab (Hilde Hylland Uhlving), Lægeforeningen (Lise Møller), Dansk Sygeplejeråd (Vibeke Westh), Institut for Menneskerettigheder (Eva Ersbøll) og Svenske Barnläkareforening (Henry Ascher) deltog. Alle var enige om, at det er problematisk, at børn ikke har lige sundhedsrettigheder, samt at behandling bør baseres på faglighed og ikke jura. Lillian Bondo pointerede vigtigheden af, at den gravide kvindes sundhedsrettigheder også tages med i debatten, da det er vigtigt i arbejdet for, at man kan mindske uligheden helt fra starten af livet.
Om forfatterne:
Julia Kadin Funge er jordemoder og adjunkt ved Københavns Professionshøjskole. Mathilde Boye er cand.scient. i global sundhed og videnskabelig assistent hos Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed
Referencer:
1. Retsinfo.dk. Retsinformation.dk. Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder. [Online] [Citeret: 14. 10 2018.] www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx.
2. Moller SP, Hjern A, Andersen AM, Norredam M. Differences in uptake of immunisations and health examinations among refugee children compared to Danish-born children: a cohort study. European Journal of Paediatrics. 175, 2016, Årg. 4.
3. Barghadouch, Amina, et al., et al. Refugee children have fewer contacts to psychiatric healthcare services : an analysis of a subset of refugee children compared to Danish-born peers. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. 2016, Årg. 51, 8.
4. Dansk pædiatrisk selskab. Sundhedsrettigheder for børn i asylsystemet og børn uden lovligt ophold i Danmark. 2018.
5. Regeringskansliet. Lag (2013:407) om hälso- och sjukvård till vissa utlänningar som vistas i Sverige utan nödvändiga tillstånd. Stockholm : s.n., 2013.