Op mod ti år kommer der til at gå fra tilblivelsen af principperne bag det ny supersygehus i Gødstrup ved Herning, til alle byggeriets dele, ifølge planen, er taget i brug i 2020.
I foråret 2010 samledes arkitekter, ingeniører, hospitalsledelse, medarbejdere og brugere pa kryds og tværs i en række fora og ”klynger” for at finde frem til, hvordan det kommende hospital skal struktureres for at kunne imødekomme fremtidens krav.
Det politiske udgangspunkt var, at det skulle være patienternes hospital. Det skulle være effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst, og så skulle det være et sted, hvor mennesker trives.
Ann Fogsgaard, chefjordemoder ved Hospitalsenhed Vest, er leder af Familieklyngen, der dækker obstetrik, padiatri og neonatologi. Sammen med et tværfagligt team bestående af en arkitekt, en læge, sygeplejersker, jordemødre og sosuassistenter har hun haft til opgave at komme med input til, hvordan fremtidens fødende og familier vil gebærde sig og hvilke rammer, de bedst gør det i. Prognoser for blandt andet befolkningstilvækst, BMI og for udviklingen i antallet af ambulante forløb blev udarbejdet og studeret tillige med givne forudsætninger for det videre arbejde. Det ligger blandt andet fast, at der kun skal være ensengsstuer, og at alle rum er standardrum –altså samme størrelse og form alt efter hvilken funktion, de har.
-Det var lidt en hurdle med standardrummene, men begrundelsen for, at rummene skal være ens, er, at vi skal kunne flytte rundt på det kommende sygehus – det skal være fleksibelt, siger Ann Fogsgaard. For selve fødestuernes vedkommende var der mulighed for individuelle løsninger med hensyn til form, størrelse og indretning. Alligevel besluttede Familieklyngen, at fødestuerne skal være ens, da ensartethed øger patientsikkerheden i akutte situationer, som kan opstå på en fødestue.
I starten af september afleverede Ann Fogsgaard og hendes klynge deres oplæg til, hvordan fødeafdelingen med tilhørende funktioner skal indrettes. Oplægget er endnu på det mere overordnede plan uden detaljer som farver og udsmykning. Det første spadestik til det nye byggeri blev taget i september 2012, og byggemodningen af grunden er fortsat i gang.
Uden- og indenfor murene
Mette Folmer er arkitekt og sygeplejerske. Interessen for arkitekturens betydning for sygdom og sundhed blev imidlertid først vakt, da hun havde forladt sygeplejen og hospitalet.
– Man bliver måske blind for rammerne, når man går inden for dem, siger Mette Folmer, der om kort tid forsvarer sin ph.d. om helende arkitektur. Hun kan ikke anvise et enkelt greb, der kan gøre rummene pa de kommende føde- og barselsstuer imødekommende og tryghedsskabende.
– Men når man kommer ind i et rum, så skal det det signalere, at både kvinden og hendes familie er velkomne. Hensynet til hygiejne og til arbejdsrummet er styrende for den måde, vi indretter os på i dag. Det kunne jeg godt tænke mig at udfordre, siger Mette Folmer, der i sit ph.d.-studie har undersøgt, hvad der i rummet fremmer eller hammer interaktion mellem mennesker pa hospitalet. Det ene studie foregår på et tværfagligt smertecenter og det andet pa tre intensive afdelinger.
– Pårørende har ofte en vigtig funktion, når en patient bliver indlagt på eller overflyttet til en intensivstue. Men det bliver ikke signaleret, hvis det eneste, der bliver stillet til rådighed for den pårørende, er en skalstol. Personalet kan være imødekommende, men det er ærgerligt, hvis det fysiske udtryk modarbejder. Jeg ser muligheder for, at de fysiske rammer i stedet kan understøtte den gode omsorg. Betragt rummet som et redskab, der kan bruges aktivt i plejen. Rummet rør ved både patienter og personale, uanset hvordan det ser ud, og netop derfor er det vigtigt, siger Mette Folmer.
Forskning viser, at blandt andet billeder og udsigt til natur har betydning for oplevelse af smerte.
– Det er vigtigt, at der er noget at se på i et rum. Vi ved, at det påvirker smerteoplevelsen, når vi bliver distraheret af for eksempel kunst med naturmotiver, det flytter fokus fra smerten, siger Mette Folmer, der også anbefaler brugen af bløde former og bløde materialer.
– Jeg tænker selvfølgelig ikke i langhårede uldtæpper på gulvene eller stof brugt på en måde, der kan give problemer med hygiejnen. Man kan udfordre blødhed, udvikle teknikker, der gør overflader bløde. Tænk i nye materialer, hvor det bløde er i centrum – også af hensyn til støjen, for dårlig akustik øger stressniveauet og har en negativ effekt på blandt andet oplevelsen af smerte, siger arkitekten.
Den vigtige værdisnak
Loven kræver, at brugerne inddrages i planlægningen af offentlige byggerier. Og samarbejdet er af stor værdi for forløbene og resultaterne, mener Mette Folmer.
– Der er ofte et stort tidspres i hele projekteringsfasen, men det er meget vigtigt, at man ikke springer for hurtigt fra værdisnakken i starten af forløbet til det konkret rumlige. Det er en fordel, hvis brugerne, inden de mødes med arkitekterne, ved, hvad de vil med deres pleje. Det giver dem mulighed for at formulere deres krav til rummet – og det kan arkitekterne omsætte til konkrete forslag. Først når værdigrundlaget ligger klart, skal man gå videre til den mere konkrete indretning. Hvis man for eksempel gerne vil understøtte bevægelse og give mulighed for et hav af mærkelige hvilestillinger, så er det udgangspunktet for de krav, man stiller til rummet. Det giver mulighed for at tænke ud af boksen og komme videre end til et hyggelig sofahjørne, foreslar Mette Folmer.
Familieklyngen har også til en start været igennem en værdisnak. Den byggede blandt andet på viden om, at tryghed spiller en væsentlig rolle for fødslers forløb.
– Vi ved, at oxytocin fremmer fødslen, amningen og tilknytningen mellem mor og barn. Og vi ved, at oxytocin hæmmes, når moderen er angst og utryg. Så vi skal indrette os, så flowet af oxytocin er størst muligt. Men hvordan fremmer vi velvære? Hvad er det, de kan i welnesscentrene, der får os til at føle os godt tilpas? Kan vi finde inspiration der, spørger Ann Fogsgaard.
Familieklyngen har også diskuteret, om der skal være fjernsyn pa fødestuerne eller om det fjerner fokus fra det væsentlige.
– Det er kontroversielt at foreslå, at der skal være fjernsyn pa fødestuerne, men er det os, der skal bestemme, om der skal være adgang til at se fjernsyn, spørger Ann Fogsgaard. I de kommende måneder vil forskellige forslag blive afprøvet i såkaldte prøvehandlinger, der er et begreb brugt i patientsikkerhedsarbejdet.
– Vi kunne sætte et fjernsyn op på en fødestue i noget tid som en prøvehandling og så se, hvordan det virker, foreslår Ann Fogsgaard, der også gerne vil tanke tekstiler ind på de kommende fødestuer.
– Der skal tages hensyn til hygiejnen, men måske begrænser vi os selv mere end nødvendigt, siger hun.
Kommende mødre og fædre har været involveret i Familieklyngens arbejde. I en workshop blev en gruppe kvinder og mænd bedt om at beskrive, hvad der for dem har betydning pa en fødestue.
– De fortalte os, at teknikken ikke behøver være det første, de ser, når de kommer ind på en fødestue. Og så sagde de kommende fædre, at de gerne vil have noget at lave, når de er her. Der var en, der foreslog, at de kunne lægge tøj sammen for os, når de sad og ventede på en fødestue, siger chefjordemoderen med et smil.