Bækkenbunden vipper halebenet

Palpation af halebenet udenpå tøjet kan afsløre, om kvinden kniber bækkenbunden korrekt. Det kan udnyttes i holdundervisningen før og efter fødslen, hvor der er praktiske problemer med at gennemføre en vaginal undersøgelse.

Mellem 3 og 400.000 danskere har svært ved at holde på vandet, og i denne statistik dominerer kvinder i og efter den fødedygtige alder. En stærk bækkenbund er med til at forebygge inkontinens i forbindelse med fødsler, og så kan styrken i disse muskler være med til at forebygge graviditetsrelaterede bækkensmerter.

Mange kvinder og undervisere i fitnesscentrene, i gymnastikhallerne og i barselgymnastikken er også opmærksomme på vigtigheden af at lære, hvordan man kniber og løfter korrekt. Ofte er det dog praktisk umuligt at tjekke knibet ved en vaginaleksploration, fordi undervisningen foregår på hold.

En undersøgelse foretaget af fysioterapeut Stine Stensgaard viser imidlertid, at os coccygis kan afsløre, om kvinden involverer de rigtige muskler. Det var erfaringer fra arbejdet på en barselgang, der gjorde, at Stine Stensgaard blev opmærksom på, at kontraktion i bækkenbunden får halebenet til at vippe.

– Jeg var frustreret over, at jeg ikke havde mulighed for at teste om kvinderne kneb korrekt. Ikke engang en palpation af perinæum kunne lade sig gøre på grund af de store bleer, fortæller Stine Stensgaard.

Testen
Halvtreds fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende deltog i projektet. Deltagerne fik først deres scoring at vide efter endt deltagelse. Seks fysioterapeuter og en afspændingspædagog testede forsøgspersonernes knibefunktion ved henholdsvis vaginal palpation, palpation af perinæum og coccygeal palpation. Resultatet var, at palpation af halebenet kan anvendes som screeningsmetode til at skelne mellem de kvinder, der er gode til at knibe og dem, der kræver nærmere undersøgelse/instruktion. Coccygeal palpation viste sig at være mere retvisende end perineal palapation. Ved sammenligning med vaginal palpation viste det sig, at hverken perineal eller coccygeal palpation fejldiagnosticerede "dårlige knibere" til "gode knibere", men at nogle af kvinderne med gode knibeevne blev klassificeret til at være dårlige knibere.

– Palpation af halebensvippet er en god screeningsmetode for alle de fysioterapeuter og undervisere, hvor det ikke er relevant eller praktisk muligt at foretage en vaginal palpation. Men det skal understreges, at det ikke er et alternativ til vaginal palpation. Ved diagnosticeret inkontinens og svækkelse skal kvinderne også undersøges med vaginal palpation, konkluderer Stine Stensgaard.

Fødselsforberedelse uden bækkentræning
Stine Stensgaards interesse for bækkenbundstræning har nu grebet hende så meget, at hun er i gang med at undersøge muligheden for et ph.d.-studie på området. Målet er at undersøge langtidsvirkningerne på inkontinens og graviditetsrelaterede bækkensmerter hos en gruppe kvinder, der tilbydes målrettet evidensbaseret træning af bækkenbunden og musklerne omkring bækkenet før fødslen. Planen er, at projektet skal afvikles ved jordemodercentret i Odense med deltagelse af jordemødre, fysioterapeuter og læger. For Stine Stensgaard er det afgørende, at undersøgelsen kommer til at foregå i en konstruktiv, tværfaglig ånd.

– Jeg er ikke ude på, at fysioterapeuter skal overtage fødselsforberedelsen. Det skal fortsat være jordemødre, der står for den i samarbejde med fysioterapeuter på de områder, hvor vi har en specialviden, siger Stene Stensgaard, der også gerne stiller sig til rådighed med viden, hvis der er jordemoderstuderende, der vil skrive bacheloropgave om emnet.

Stine Stensgaard har sammen med blandt andre Anne Uller, ledende jordemoder på Odense Universitetshospital, gennemført en Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) af den forebyggende fysioterapeutiske træning på universitetshospitalet. I den forbindelse blev samtlige fødeafdelinger spurgt om de tilbyder fødselsforberedelse, i hvilket omfang og om undervisningen omfatter information om betydningen af bækkenbundstræning samt instruktion og praktisk træning. Fem af landets fødesteder, der tilsammen årligt varetager ca. 11.200 fødsler, tilbyder ikke fødselsforberedelse. 52 procent af dem, der tilbyder fødselsforberedelse, informerer om bækkenbundstræning, men kun 14 procent svarer bekræftende på, at fødselsforberedelsen indeholder instruktion samt træning af bækkenbunden. Spørgeskemaundersøgelsen vil blive publiceret i Ugeskrift for Læger.

Stine Stensgaard er uddannet fysioterapeut og cand. scient. san. Hun kan kontaktes på stine_stensgaard@remove-this.hotmail.remove-this.com.