En gennemgang af samtlige klager, hvor en eller flere jordemødre er involveret, viser, at det, som der klages over, kan inddeles i fire hovedtemaer. Gennemgangen er foretaget af Styrelsen for Patientklager og alle klagesager fra 2012 til 2016 indgår i opgørelsen.
De fire hovedtemaer er
- Oplevelse af mangelfuld overvågning under fødslen.
Klagerne i denne gruppe beskrev, at de var alene på fødestuen i længere perioder, hvor veaktivitet og fosterets hjertelyd ikke blev overvåget i tilstrækkelig grad. I flere tilfælde oplevede kvinderne, at det var årsag til, at fødslerne endte med alvorlige komplikationer som bristet livmoder, eller dødt eller hjerneskadet barn. Langt de fleste gange, hvor der blev givet kritik til jordemødre, blev det givet i denne gruppe af klager. - Fødsler med større bristninger hos moderen.
Disse klager handler alle om alvorligere bristninger i vagina, og samtidig ruptur af ringmuskel og/eller endetarm samt større blodtab. Mange af kvinderne beskriver, at de fik varige mén af bristningerne. I nogle af sagerne blev bristningerne overset og først opdaget senere pga. vedvarende gener. Der blev givet kritik til jordemødre i en mindre del af disse klager. - Fødende som oplevede at blive afvist på fødegangen eller hvor jordemoder ikke når ud til planlagt hjemmefødsel.
Her beskrev kvinderne, at de blev afvist eller sendt hjem fra fødegangen trods flere henvendelser med begyndende veer, blødning mm. Enkelte sager i denne gruppe handlede om planlagte hjemmefødsler, hvor der ikke kom en jordemoder trods henvendelse til fødegangen om, at fødslen var i gang. I de fleste sager beskrev klagerne, at jordemødrene angav travlhed og pladsmangel på fødegangen som årsag til afvisningen.
I flere af klagesagerne endte fødselsforløbene med u-planlagt hjemmefødsel uden jordemoderhjælp. I flere af sagerne i gruppen af fødende, der oplevede, at de blev afvist, eller hvor der ikke kom en jordemoder til planlagt hjemmefødsel, var der alvorlige konsekvenser i form af dødt eller hjerneskadet barn.
Der blev ikke givet kritik til jordemødre i nogen af disse sager. - Fødende, der oplevede dårlig kommunikation og manglende omsorg fra jordemoder.
Klagerne i denne gruppe beskrev alle voldsomme, smertefulde og langvarige fødselsforløb, hvor barnet sad fast, fostervandet var grønt og/eller barnet var blåt eller slapt. Der blev ikke beskrevet fysiske mén hos mor eller barn i nogen af disse sager. Det var alle følelsesmæssigt overvældende fødselsforløb, hvor kvinderne var utrygge og bange. Jordemødrene blev beskrevet som fortravlede, korte for hovedet og med manglende forståelse og empati for de fødendes smerter, utryghed og angst for, at fødslen skulle gå galt. Klagerne i denne gruppe var primært klager over navngivne jordemødre, det vil sige sager, der blev afgjort af et disciplinærnævn. Der blev ikke givet kritik til jordemødre i nogen af disse sager.
Klager over jordemødre i tal
I 2012-2016 var der mellem 16 og 45 klager om året over jordemødres behandling. Klagerne var ligeligt fordelt mellem klager over navngivne jordemødre (sager der afgøres af et disciplinærnævn) og klager over behandlingssteder, som fx en fødegang (styrelsessager). Der er ca. 2.000 jordemødre i Danmark og ca. 60.000 fødselsforløb årligt.
Antallet af klager er faldende de sene-ste år, hvilket stemmer helt overens med den totale mængde behandlingsklager i Danmark.
I gennemsnit blev der givet kritik til navngivne jordemødre i fire sager pr. år i den fem-års periode, vi har undersøgt. Og i gennemsnit blev der givet kritik til et behandlingssted (oftest en fødegang) i seks sager pr. år. Procentmæssigt svarer det helt til gennemsnittet for alle klagesager i Styrelsen for Patientklager, hvor der gives kritik i ca. 36 procent af klagerne over et behandlingssted og i 25 procent af klagerne over navngivne sundhedspersoner. I 2015-2016 blev der i alt kun givet kritik på jordemoderområdet i 4-5 sager pr. år fordelt på begge typer klager.
Dialogsamtaler
Opgørelsen viser, at der blev taget imod tilbud om dialogsamtale i 22 klagesager i hele perioden. Tallet er et samlet tal for de typer af klager.
Der er tendens til, at andelen, der tog imod tilbud om dialog og andelen, der frafaldt klagen efter dialog, øges år for år.
I 2014 og 2016 tog ca. hver fjerde imod dialog. I 2012 og 2015 var der meget få, og i 2013 slet ingen, der tog imod tilbud om dialog.
Når vi gennemgår klagesagerne, kan vi ikke finde noget mønster i hvilke patienter, der tager imod eller takker nej til dialogsamtale. Heller ikke ud fra årsagen til klagen kan man se et mønster i ønsket om dialog og efterfølgende ønske om klage eller frafald af klage.
