Anerkendelse af arbejdsskade

Hos FTF, som er Jordemoderforeningens hovedorganisation, har man de seneste år ført flere arbejdsskadesager for stressramte jordemødre. Men indtil nu uden held.

Depression er foreløbig den eneste sygdom, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, har godkendt som værende en stress-udløst lidelse. For at få en depression anerkendt som en stressrelateret arbejdsskade stilles der en række kriterier, som skal være opfyldt, før man vil anerkende skaden som stressudløst. Kriterierne er bl.a. manglende ledelsesmæssig støtte, manglende uddannelse til at varetage opgaverne, mange, lange arbejdsdage, en arbejdsuge på 70-80 timer, mange deadlines og kontakt med krævende borgere. Nogle af kriterierne mener Ann-Beth Kirkegaard, advokat og konsulent i FTF, at jordemødrene ofte lever op til, men kriterierne dækker ikke de belastninger ind, som jordemødrene oftest bliver syge af.

– De er først og fremmest for få på fødegangen. Ofte må jordemødrene holde øje med flere fødende på én gang. De har lange vagter og uforudsigelig arbejdstid. På grund af travlhed og personalemangel på fødeafdelingerne risikerer jordemødrene, at der ikke kommer en afløser, når deres vagt slutter. De kan selvfølgelig ikke forlade fødestuen midt i en fødsel, bare fordi deres vagt slutter. De må blive på vagten, selvom det også kan have stor betydning for deres eget privatliv. Det er alt sammen faktorer, der bidrager til et konstant psykisk pres. En følelse af ikke at slå til, en angst for at noget skal gå galt, siger Ann-Beth Kirkegaard.

Forskning i sammenhæng
FTF arbejder for at få flere stressbetingede lidelser anerkendt som arbejdsskader.

– Men da det i dag kun er depression, der kan anerkendes, arbejder vi også for at få lempet kriterierne for anerkendelse heraf, siger advokaten.

For at en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, kræver det videnskabelig dokumentation for sammenhængen mellem den arbejdsmæssige belastning og lidelsen.

– Vores erhvervssygdomsbegreb bygger på, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem belastning og lidelse. Der findes forskning, der viser en sammenhæng mellem depression og de belastninger, som kriterierne beskriver. Derfor er det muligt at få depression anerkendt som arbejdsskade, siger Ann- Beth Kirkegaard, der gerne så mere forskning i sammenhængen mellem belastning på jobbet og andre psykiske arbejdsskader.

– Det er rigtig svært at undersøge disse sammenhænge, altså sammenhængen mellem arbejdsliv og psykiske skader. Det kræver meget store studier og mange ressourcer, men det er kun gennem forskning og dokumentation, at der er chancer for at flytte på kriterierne, siger hun.

Ann-Beth Kirkegaard deler de psykiske lidelser op i tre kategorier: Stresssager, sager med vold, trusler eller chikane og mobningssager. I stresssagerne er depression den eneste lidelse, der bliver anerkendt – ingen jordemødre har endnu opnået anerkendelse i denne kategori. Anderledes forholder det sig i sager omkring trusler, vold og chikane.

– Vi har fået anerkendelse i en sag, hvor en jordemoder var udsat for at blive hængt ud i pressen og blev voldsomt psykisk påvirket af det, fortæller advokaten.

FTF har inden for de sidste par år ført sager for ti jordemødre med psykiske skader.