Andre veje: Hvor der er en vilje…

Den 1. marts 2009 satte jordemoder Camilla Michelsen en udstoppet stork for døren og bød velkommen i Graviditetsklinikken i Odense. Sammen med sin kompagnon, bogholder Louise Jensen, har hun siden måttet erkende, at det er en kamp at tiltrække kunder, og havde det ikke været for sidegesjæften med salg af graviditetstøj, var det ikke gået.

NJ
Nie Mikkelsen, journalist
Årgang 2010, Nr. 03

I kølvandet på lønkonflikten i 2008 besluttede jordemoder Camilla Michelsen, at nu var det nok.

– Hvis ikke dét kunne ændre noget, så bliver det nok aldrig anderledes, tænkte jeg. Nu var der trukket i alle de tråde, der overhovedet kunne trækkes i: Vi havde været på gaden og råbe op, vores fagforening var helt oppe på barrikaderne, ja selv politikerne var vågnet lidt op. Alligevel fik vi ikke dét ud af det, vi ville, opsummerer 28-årige Camilla Michelsen, der oven i nederlagsstemningen fik et akut angreb af ”brokofobi.”

– Jeg blev simpelthen så træt af at høre på mig selv. Træt af nedskæringer og pålagte vagter. Derfor besluttede jeg, at nu måtte jeg selv sørge for at få et lykkeligt jordemoderliv.

Mødet i garderoben
Her står hun så i dag – to år senere – under den glimtende prismelysekrone i sin og Louise Jensens private graviditetsklinik, hvor en udstoppet stork byder velkommen ved døren.

”Graviditetsklinikken For My Pregnancy” står der ved indgangen, men klinikpræget skal man lede længe efter. Her lugter mere af lobby eller lounge med dæmpet belysning, knirkende trægulve og smagfuldt møblement på førstesalen i den tidligere møbelfabrik i Odense C.

– Vi mødte hinanden i garderoben i Åløkke Børnecenter, mens vi hver især hentede og bragte vores ældste børn. Snakken kom hurtigt til at handle om vores arbejdsforhold, fordi vi begge to havde behov for, at der skulle ske noget nyt, og på et tidspunkt besluttede vi, at vi hellere måtte mødes privat, fortæller Camilla Michelsen.

På det tidspunkt var både hun og Louise Jensen på barsel med deres yngste, og der gik ikke lang tid, før den første løse idé om at starte en privat graviditetsklinik antog fast form.

– Den første kop kaffe, vi drak sammen, var hyggelig, og allerede anden gang, vi mødtes, startede vi firmaet, siger Camilla Michelsen.

Hun behøvede ingen markedsanalyse, for at føle sig overbevist om behovet.

– I årevis er der blevet skåret og skåret i den offentlige tilbud, så der er bare ikke tid til at tage sig ordentligt af de gravide mere, mener hun.

I graviditetsklinikken skulle det være anderledes. Her skulle der være tid. Masser af tid.

Lån i huset
Den sidste halvdel af barselorloven blev brugt til intensiv planlægning. Der blev taget lån i hus og hjem og investeret 250.000 kroner i oprettelsen af et interessentskab – fifty/fifty til hver. Der blev fundet lokaler og indkøbt varelager.

– Vi var enige om, at Odense i lang tid har manglet en god butik med tøj til gravide – smart tøj, som er til at betale, fortæller Louise Jensen, der tidligere har været ansat i en årrække hos modehuset SAND A/S og savnede pulsen i tøjbranchen.

Den sidegesjæft er de to glade for i dag, selv om etableringsudgiften var ved at tage pusten fra dem.

– I opstarten var det bare udgift på udgift. Især var vi chokerede over, hvor dyrt det var at få lavet en hjemmeside til web-salg. Jeg tror, vi stoppede med at tælle, da beløbet rundede de 150.000 kroner, sukker Camilla Michelsen.

– Men vi var enige om ikke at forfalde til halvbillige løsninger. Alt skal lugte af, at det her er et ordentligt sted, understreger hun.

Så kom krisen
Et par måneder efter endt barselorlov, den 1. december 2008, opsagde Camilla Michelsen sin stilling på Odense Universitetshospital, og den 1. marts 2009 åbnede Graviditetsklinikken i Jens Benzonsgade.

Cirka samtidig væltede finanskrisen for alvor ind over landet, og på Jordemodercentret på OUH besluttede man af forskellige årsager, at reklamemateriale for private klinikker ikke længere var velkomment.

– Det var et hårdt slag for os. Vi havde ikke forestillet os, at det at blive hørt og set skulle blive så stort et problem for os, konstaterer Louise Jensen.

I stedet måtte der hives penge ud af det spinkle budget til nødtørftig annoncering, og kundestrømmen til klinikken har derfor ikke været så stor, som de to havde håbet.

– Hvis vi ikke havde tøjet, havde vi nok måttet lukke. Det er tøjsalget, der får det til at løbe rundt, erkender Camilla Michelsen, der for nylig følte sig nødsaget til at tage et fuldtidsvikariat på sin gamle arbejdsplads, OUH, af hensyn til privatøkonomien.

Udbetaling af løn til de to firmaindehavere har det nemlig været sparsomt med i det første år, hvor prioriteten har været i stedet at opbygge et fornuftigt varelager, så web-salget kan fungere effektivt.

På klinikken tager Camilla Michelsen derfor kun imod gravide om onsdagen, som det er nu.

– Men vi tror stadig på det. Vi kan mærke, vi gør en forskel for de folk, der finder os, siger Louise Jensen.

– Vi får kun positiv respons, så vi er sikre på, at vi gør det rigtige, siger Camilla Michelsen, der afviser, at hun kunne finde på at smide håndklædet i ringen.

– Vi har sat tre år af til at få forretningen op at stå, og vi må bare erkende, at den slags tager tid. Men det, der driver os er, at vi virkelig vil dét her, understreger hun.

Jordemoder Camilla Michelsen (th) og bogholder Louise Jensen mødte hinanden i børnenes daginstitution, hvor de faldt i snak i garderoben. Et halvt år efter havde de stiftet et interessentskab og taget de første skridt til at virkeliggøre en fælles drøm.
- Vi var ikke veninder som udgangspunkt. Det er ren business, og det er en klar fordel, mener Camilla Michelsen.

Fakta

Jordemoder siden 1. klasse
Godt nok er hun først uddannet i 2006 fra Jordemoderskolen i København, men spørger man Camilla Michelsen, har hun været jordemoder altid.
- I hvert fald lige siden, jeg lærte at skrive. I alle venindebøger skrev jeg ”jordemoder” ud for, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, forklarer hun.
I gymnasiet fastholdt hun sit mål. Selv om Camilla Michelsen var sprogligt anlagt, valgte hun den matematiske linje, så hun kunne søge direkte ind på ønskeuddannelsen.
- Jeg var færdiguddannet som 24-årig, og har siden været ansat på Odense Universitetshospital, siger hun.
Ved siden af har Camilla Michelsen også nået at blive mor til to piger på fem og to år, begge født hjemme.
Hendes kompagnon i firmaet, Louise Jensen, har tidligere været bogholder for et møbelhus og i sin mands it-firma, der i øvrigt har hjemme under samme tag som Graviditetsklinikken. Louise Jensens erfaring fra syv år i tøjbranchen kommer hende også til gode i dag.
Louise Jensen har to børn ligesom Camilla Michelsen, og begge må i dag erkende, at drømmen om at kunne være mere sammen med børnene i hvert fald ikke har holdt stik. - Vi bruger meget tid på arbejdet på alle mulige tidspunkter af døgnet. Men vi satser på, at det bare er en periode, siger Camilla Michelsen.


God tid til salg
På Graviditetsklinikken For My Pregnancy er tiden den mest afgørende faktor. Her bliver man ikke kostet ud af døren efter et kvarter, som man risikerer i det offentlige, garanterer Camilla Michelsen. Et klippekort til 10 jordemoderkonsultationer á mindst en halv times varighed koster 2.495 kroner, og ønsker man hele pakken med akupunktur ved hvert besøg, fødselsforberedelse og barselsamtale koster det 6.595 kroner.
Man kan også komme ind fra gaden og få lyttet hjertelyd. Det koster 95 kroner og betegnes af de to indehavere som en populær ydelse. Camilla Michelsen sammensætter fødselsforberedelseshold på højest seks gravide, så alle kan blive hørt. Holdene mødes tre gange, og faderen er med én af gangene. Der arrangeres også individuel forberedelse på halvanden time efter behov.
- Vi oplever, at det ofte er mændene, der ringer ind og forhører sig. Det havde vi ikke forventet, men måske er det, fordi de gravide selv opfatter det som noget meget eksklusivt at gå til privat jordemoder, siger Camilla Michelsen.
- Men vi prøver at holde priserne nede i et niveau, hvor alle kan være med. Vi synes ikke, at en god fødselsforberedelse kun skal være for velhavere, tilføjer hun.


Artikelserie: Andre veje
Et stigende antal jordemødre prøver kræfter med faget uden for de stier og veje, som flertallet går ad. Med bacheloruddannelse og et generelt stigende efter- og videreuddannelsesniveau bliver dørene ofte åbnet for jordemødre i stillinger som forskere, undervisere og rådgivere. Andre har fået mulighed for at fungere som jordemoder i hele den bredde som grunduddannelsen kvalificerer til. I de kommende numre af Tidsskrift for Jordemødre præsenterer vi jordemødre, der har kastet sig ud i noget nyt eller bare noget, der er lidt anderledes end det, flertallet arbejder med.