Alle familier er rigtige familier

Børn fødes ind i en variation af forskellige familieformer, der kalder på, at jordemødre gentænker familiedannelse i en bredere og ikke heteronormativ ramme. Hvis svangreomsorgen ikke forstår at favne LGBTQ-personer kan det være med til at øge ulighed i sundhed. I denne artikel kommer forfatteren med en række bud på, hvordan jordemødre i den kliniske praksis kan imødekomme alle familier.

Karoline Bojsen Træden Larsen afsluttede jordemoderuddannelsen i sommeren 2019 med en bacheloropgave om LGBTQ-personers oplevelser i mødet med jordemoderen.

Måden at danne familie på har ændret sig drastisk gennem de seneste årtier i Danmark.

Danmarks Statistik anerkender i dag 37 forskellige familieformer og en stor del af dem udgøres af såkaldte “regnbuefamilier”, hvor en eller begge forældre identificerer sig på LGBTQ-spektret som lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queers.

Disse normbrydende familier har det til fælles, at de bryder med en heteronormativ forestilling om, at en “rigtig” familie består af en mor, far og børn.

Som jordemoder kan man opleve at være på gyngende grund, når man tager imod disse familier i konsultationen. Vi kan være bange for at træde forkert eller bruge de forkerte ord. Gennem samtaler med kollegaer har jeg oplevet en frustration over manglende viden omkring LGBTQ-personer, der danner familie og et ønske om at få mere viden og kompetencer på området.

I sommer færdiggjorde jeg min bacheloropgave* om LGBTQ-personers oplevelser i mødet med jordemoderen i svangreomsorgen. I opgaven undersøgte jeg, hvordan jordemoderen kan være med til at optimere den jordemoderfaglige omsorg over for LGBTQ-personer ved at arbejde ud fra en anerkendende tilgang. Undersøgelsen resulterede i nogle konkrete og håndgribelige råd, som enhver jordemoder kan forsøge at implementere for at yde den bedst mulige jordemoderfaglige omsorg.

Jeg håber, at jeg med dette indlæg vil kunne være med til at starte en konstruktiv og nysgerrig debat om, hvordan vi i praksis favner alle slags familier.

Manglende viden
Gennem de seneste 40 år er LGBT-personers rettigheder gradvist blevet forbedret. Særligt to vigtige lovændringer har haft stor betydning for LGBTQ-personers muligheder for at danne familie. I 2006 blev forbuddet mod lægelig kunstig befrugtning for lesbiske og selvvalgte enlige mødre ophævet, og i 2014 vedtog Folketinget en lovændring, der gjorde det muligt for transmænd at bevare deres reproduktive organer ved juridisk kønsskifte og på den måde kunne reproducere sig selv.

En af de mænd, som lovændringen har haft betydning for, er Mikkel. Mikkel er læge og transmand og han fødte sit første barn på Rigshospitalet i maj 2018. Til avisen Politiken fortalte Mikkel om sin graviditet og om mødet med svangreomsorgen.

I artiklen fortæller Mikkel, at han som transmand oplevede negative reaktioner fra personalet, reaktioner som sandsynligvis kunne være undgået, hvis personalet havde haft større viden og kompetencer på LGBTQ-området

Mikkels oplevelser i svangreomsorgen er desværre ikke enkeltstående. Både europæisk og dansk forskning peger på, at der er markante forskelle mellem LGBTQ- personer og den øvrige befolknings levevilkår og sundhed. I en dansk undersøgelse svarede over halvdelen af de adspurgte transkønnede, at de ikke var åbne om deres identitet i mødet med sundhedsvæsenet. LGBTQ-gruppen har samlet set en dokumenteret forhøjet selvmordsrisiko sammenlignet med majoritetsbefolkningen. Aidsfondet undersøgte i 2015 lesbiske kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet og her rapporterede over 80 procent forskellige grader af ubehagelige oplevelser med sundhedsvæsenet, herunder afvisning ved forespørgsel om HPV-screening og tests for seksuelt overførte sygdomme og manglende rådgivning om sikker sex. Undersøgelsen konkluderede, at dette skyldtes et lavt vidensniveau i sundhedsvæsenet samt en gennemgående heteronormativ tilgang til køn, seksualitet og krop.

Svangreomsorgen henvender sig til heteroseksuelle
Vi ser altså dels en allerede eksisterende ulighed i sundhed for LGBTQ-gruppen og dels et sundhedsvæsen, som på mange måder reproducerer denne ulighed ved en normativ tilgang og manglende basal viden.

Heteronormativitet i sundhedsvæsenet kommer som beskrevet bl.a. til udtryk, når praktiserende læger antager, at kvinder, der har sex med kvinder, ikke kan få sexsygdomme eller når de antager, at lesbiske kvinder ikke skal screenes for HPV-virus. Det betyder i praksis, at man som lesbisk har forøget risiko for fx at udvikle livmoderhalskræft og ikke rådgives kompetent omkring sikker sex. Det ses også, når der til fødselsforberedelse konsekvent tales om far, eller når man på stuen spørger, om en fødende har sin søster med som reelt er hendes kæreste. Langt størstedelen af det materiale, vi som jordemødre udleverer, henvender sig alene til heteroseksuelle par - både på skrift og med illustrationer. Vi er på den måde med til at usynliggøre, at der findes andre slags familier end far, mor og børn.

Som jordemødre har vi altså at gøre med en gruppe af mennesker, som i forvejen kan bære på en tung rygsæk med negative erfaringer med sundhedsvæsenet gennem mange år. Det er bl.a. denne viden om LGBTQ-personers specifikke levevilkår og udfordringer i sundhedsvæsenet, som jordemødre skal kende til for ikke at tilføje mere til listen af negative oplevelser og for at forstå, hvordan denne bagage naturligt kan præge deres interaktion med svangreomsorgen.

Regnbuefarvernes indtog på jordemoderuddannelserne
Som nyuddannet med mit pensum i frisk erindring oplevede jeg, at undervisning i køn, seksualitet og forældreskab, der bryder med normerne, ikke er en fast del af pensum på jordemoderuddannelsen. De seneste år har jordemoderstuderende på de tre skoler kompenseret for dette ved at arrangere temadage med fokus på køn, seksualitet og normkritik. Selvom alle skoler arbejder på højtryk med fantastiske og engagerede undervisere og et stramt budget, så er nogle enkelte temadage arrangeret af de studerende desværre ikke nok. For at jordemødre kan blive klædt på til den virkelighed, de møder ude på landets fødegange, er undervisning i køn og seksualitet, herunder LGBTQ-området, nødt til at blive implementeret som en obligatorisk del af undervisningen.

Den manglende uddannelse inden for LGBTQ-kompetencer betyder, at det er op til den enkelte jordemoders følelser og holdninger, hvordan mødet med LGBTQ- personen bedst faciliteres fremfor på en egentlig faglighed. Jordemoderen gives således ikke de bedste forudsætninger for at yde en differentieret jordemoderfaglig omsorg for LGBTQ-personer. Det mener jeg ikke er fair overfor hverken jordemoderen eller LGBTQ-personen. Som jordemødre mangler vi altså konkret at blive klædt bedre på til mødet med andre familieformer end den heteroseksuelle kernefamilie.

Sprogbrug og værktøjer
Den amerikanske LGBTQ-organisation ‘GLMA - Health Professionals Advancing LGBT Equality’ har på baggrund af flere undersøgelser udarbejdet en værktøjskasse med konkrete kliniske redskaber, som kan bruges af alle sundhedsprofessionelle – herunder jordemødre.

GLMA fokuserer specielt på vigtigheden af sprogbrug og kommunikation som en metode, hvormed man virkelig kan gøre en forskel, og som ikke kræver meget mere end en smule tilvænning for den enkelte jordemoder.

Et godt sted at starte er at øve sig i at bruge et kønsneutralt sprog og spejle de ord, som den gravide og en eventuel partner bruger om sig selv eller deres familiekonstellation. Man kan fx sige ‘den gravide’, ‘den fødende’, ‘medforældre’, ‘ikke-bærende forælder’ og ‘den ammende’. Ved at bytte nogle få ord ud kan jordemoderen sørge for, at alle oplever at blive inkluderet og set. Sidder der to kvinder eller en transperson foran dig, kan du spørge: “Hvad vil I/du gerne kaldes?” eller “Hvilke ord bruger I om jer selv og jeres familie”? Disse spørgsmål viser en interesse og et ønske om almindelig høflighed og respekt og det kommer man langt med. Forskning viser, at det både er efterspurgt og værdsat af LGBTQ- familier i deres møde med sundhedsvæsenet, når den sundhedsfaglige spørger til, hvordan den enkelte gerne vil tiltales.

Et andet tema, der er gennemgående i GLMA's normkritiske guideline og som jeg i høj grad også stødte på i min opgave, er den stress, der kan være forbundet ved gentagne udspring. Med det menes, at LGBTQ-personer ofte oplever at skulle tilkendegive deres identitet og familieform, og forholde sig til andres holdninger hertil igen og igen. Alle situationer i livet som en LGBTQ-person befinder sig i – hos lægen, på arbejdet, til jobsamtalen, til middagsselskaber, i daginstitutioner og overfor venner og familie – skal LGBTQ- personen forholde sig til, om de skal springe ud, hvornår de skal gøre det og hvilke konsekvenser, det måtte have. Det kan være utrolig energikrævende og for visse decideret stressende. Derfor kan det være en god ide, hvis jordemoderen gør det til en vane at notere LGBTQ-personens ønskede pronomen (han, hun, hen, de...) eller familiekonstellation i journalen. Det gør, at den gravide eller ikke-bærende forældre undgår at skulle springe ud til hvert møde med en ny sundhedsprofessionel. Derudover hjælper man med at skabe en tryg og tillidsfuld relation, og skaber bedre forudsætninger for LGBTQ-personens møde med sundhedspersonale i fremtiden.

Indretningen af for eksempel konsultationslokalet kan også være med til at synliggøre og inkludere LGBTQ-personer. Det kan gøres ved at sætte et regnbueflag i vinduet eller have illustrationer og plakater, som viser mere end bare én familieform.

Man kan som fagperson frygte, at disse tiltag får mødet til at blive stift eller akavet. Eller man kan blive bekymret for at støde nogen ved at sige noget forkert.

Men hvis vi for en kort bemærkning vender tilbage til Mikkel, udtrykker han netop, at nysgerrighed og spørgsmål er velkomne: “..nysgerrighed er helt okay, hvis det betyder, at man stiller spørgsmål og ikke bare behandler mig som en freak. Jeg forstår jo godt, at jeg er noget andet, end de har prøvet før. Men jeg vil stadig behandles ordentligt”.

Som udgangspunkt kan man altså nå rigtig langt ved ikke at antage noget om nogen og spørge respektfuldt ind, når man er i tvivl. Alle bliver i tvivl eller træder forkert en gang imellem, og det er helt i orden. Det handler bare om, hvordan man handler på denne tvivl og de fejl, man begår.

Som jordemødre er vi heldige at få lov til at møde mange forskellige mennesker i nogle af de vigtigste øjeblikke i deres liv. Vi møder mennesker, som med alle deres mangfoldige udtryk, identiteter og familieformer står midt i et krydsfelt mellem kærlighed, kaos, liv og død.

I de her skelsættende øjeblikke skal vi som jordemødre kunne anerkende og møde hvert enkelt menneske som han, hun, hen nu er. Med udviklingen i familieformer og reproduktive muligheder tilføjes endnu en facet til vores arbejdsliv, nemlig at vi skal være opmærksomme på, at der findes mennesker som Mikkel, der bare ønsker at blive mødt som den gravide far han nu engang er. Der findes familier, som har to mødre og familier, som har fire forældre. Alle bryder de med normen og alle er de rigtige familier.

*Tillykke med din graviditet, Mikkel. Et bachelorprojekt om LGBT-personers møde med jordemoderen, set i et anerkendelsesperspektiv’.
Af Karoline Bojsen Træden Larsen og Simone Bønk Elbæk. UC Syd, 2019.

Reference:

"Tillykke med din graviditet Mikkel". Et bachelorprojekt om LGBT+ personers møde med jordemoderen set i et anerkendelsesperspektiv. Af Karoline Larsen og Simone Bønk Elbæk. UC Syd, juni 2019.

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår. Center for Alternativ Analyse (CASA), 2009. Tilgængelig fra: >http://www.casa-analyse.dk/wp-content/uploads/2016/09/2009-Lige-og-ulige-Homoseksuelle-biseksuelle-og-transk %C3%B8nnedes-levevilk%C3%A5r.pdf

Guidelines for Care of Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender Patients. Gay and Lesbian Medical Association (GLMA), 2006 Tilgængelig fra: Guidelines for Care of Lesbian, Gay, Bisexual and Transgender Patients (2006)

Klittmark, S., Garzon, M. Andersson, E., Wells, M. B, 2018. LGBTQ competence wanted: LGBTQ parents' experiences of reproductive health care in Sweden. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 2018, s. 1-10.

"Min læge sagde, at lesbiske slet ikke kunne få sexsygdomme." Undersøgelse om seksuel sundhed blandt lesbiske, biseksuelle, queers og kvinder, der har sex med kvinder. Aidsfondet, 2017.
Tilgængelig fra: aidsfondet.dk/cgi-fles/external/KSK/Min%20l%C3%A6ge%20sagde%20at%20lesbiske%20ikke%20kunne%20f%C3%A5%20sexsygdomme.pdf

LGBT-sundhed - Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2015.Tilgængelig fra:<https://www.kk.dk/sites/default/files/LGBT-sundhed%20%28si-folkesundhed%29%20%282015%29.pdf > Ramskov Erichsen, J., 2018. Lovændring har banet vejen: Mikkel er en mand, og om få uger skal han føde. Politiken, 18. Maj. Meyer, I., H., 2003. Prejudice, Social Stress, and Mental Health in Lesbian, Gay, and Bisexual Populations: Conceptual Issues and Research Evidence. Psychol Bull, 2003, s. 3-9.

Læs de andre artikler i temaet 'LGBT'

Ordforklaringer fra LGBT-ordbogen

LGBTQ+ Forkortelse for de engelske begreber lesbian, gay, bisexual, transgender og queer. På dansk oversat til lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og queers. Plusset refererer til den store mangfoldighed af personer med en anden seksuel orientering og/eller kønsidentitet end cisheteroseksuel. Det kan eksempelvis være interkønnede personer og aseksuelle personer. Det er her centralt at påpege, at seksuel orientering samt kønsidentitet ikke nødvendigvis har noget at gøre med hinanden.

CISKØNNET Henviser til personer, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen.

TRANSKØNNET Fællesbetegnelse der bruges om personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
Transkønnede har ligeså varierede seksualiteter som majoritetsbefolkningen. Transkønnethed er ikke det samme som interkøn. Ikke alle transpersoner får foretaget kønsbekræftende behandlinger i form af fx hormonterapi og operationer. Nogle får kun hormonterapi, nogle får det slet ikke. Juridisk kønsskifte og dermed skifte af cpr. nummer kan opnås uden medicinsk indgreb af nogen art.

NON BINÆR TRANSPERSON Person, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, som pendulerer mellem disse to, eller som identificerer sig som noget tredje.

TRANS OG REPRODUKTION Efter loven om juridisk kønsskifte fra 2014 blev det tidligere krav om sterilisation/kastraktion opgivet. Det betyder, at man i dag kan skifte sin juridiske kønsidentitet og samtidig beholde sine reproduktive organer. Således kan en transmand opnå graviditet og bære og føde et barn. Dette ændrer imidlertid ikke på vedkommendes kønsidentitet og denne vil således i praksis være en gravid mand og far. Der findes ingen forskning, der indikerer, at langvarig hormonbehandling med testosteron gør, at der ikke kan opnås fornyet menstruationscyklus ved ophør af testosteronbehandling. Ligeledes findes der ingen forskning, der indikerer, at testosteronbehandling tidligere i livet har nogen indflydelse på graviditet, fødsel eller et eventuelt ammeforløb.

HETERONORMATIVITET Beskriver en verdensopfattelse, hvor man bevidst eller ubevidst antager, at alle er heteroseksuelle og at det er det “naturlige”. Hermed er det normen at være heteroseksuel og alle andre seksuelle orienteringer bliver således afvigelser herfra. Konsekvensen af at falde uden for normen kan føre til usynliggørelse, diskriminering og marginalisering. Begrebet cisheteronormativ er en sammentrækning af begreberne cisnormativitet og heteronormativitet. Disse begreber refererer til normative strukturer, der usynliggør og marginaliserer personer, der ikke er ciskønnede og/eller heteroseksuelle.

KØNSNEUTRALE PRONOMENER I DE NORDISKE SPROG Dansk og andre germanske sprog bruger kønsbestemte stedord, mens finsk-ugriske sprog (fx finsk, samisk, ungarsk) udelukkende har kønsneutrale stedord. Fx er ‘høn’ en anden måde at skrive ‘han/hun’ (alternativt ‘han eller hun’) på. Altså et ikke kønsspecifikt personligt stedord. Dansk Sprognævn anerkender ikke ordet, men mener, at ‘han eller hun’ er det mindst ringe alternativ. LGBT-ordbogen udgives af LGBT+ Danmark. Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.