Den 25. december 2009 udkom B.T med en forside med teksten: ”Se hvor i landet det går galt – de værste lægefejl”. Artiklen beskrev en række klagesager, hvor fagpersoner har fået påtaler for deres faglige virksomhed. I beskrivelsen af sagerne var navnene på de implicerede sundhedsfaglige personer nævnt, uanset om de var offentliggjort af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med sagen.
Baggrunden for at B.T. alligevel er i besiddelse af navne og adresser, er, at de har søgt aktindsigt i alle tilsynssager i Sundhedsstyrelsen.
Formiddagsavisen har tidligere fået afslag på anmodning om aktindsigt med den begrundelse, at den var bred og generelt formuleret.
Avisen klagede imidlertid til ministeriet over styrelsens afgørelse og som klageinstans pålagde ministeriet styrelsen at efterkomme B.T’s anmodning om indsigt i de ca. 60 redegørelser fra 2009, der var omtalt i ’Udredning af det faglige individtilsyn’, som Sundhedsstyrelsen udgiver hvert år.
Jordemodersager udleveret
Jordemoderforeningen har fået henvendelser fra medlemmer, der pr. brev er blevet orienteret af Sundhedsstyrelsen om, at deres sag er blevet udleveret til B.T.
I flere tilfælde har de pågældendes sager ikke givet anledning til, at navnene blev offentliggjort på Sundhedsstyrelsens eller Patientklagenævnets hjemmesider og B.T har – i modsætning til flere sager med læger impliceret – ikke fundet anledning til at omtale jordemødrenes sager. Alligevel giver udleveringen af navn og adresse anledning til uro hos jordemødrene.
– Det giver bekymring, fordi man er bange for at få rippet op i en sag, der måske for længst er afsluttet. Det berører jordemødre dybt, når der bliver udtalt kritik af dem og giver selvfølgelig anledning til bekymring for, at man bliver hængt ud i pressen i en sag, som er afsluttet måske endda uden, at navnet ellers er offentliggjort, siger Anni Preuss, faglig konsulent i Jordemoderforeningen.
Jordemoderforeningen har skrevet til Folketingets Ombudsmand for at gøre opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen udleverer ikke offentliggjorte navne og adresser på sundhedspersoner til pressen. ”I de situationer, hvor kritikken på hjemmesiden (www.sst.dk og www.pkn.dk, red.) ikke angiver navnet, synes det urimeligt, at en aktindsigt også indebærer, at de pågældendes navne og adresser samtidig oplyses”, står der blandt andet i foreningens henvendelse til Ombudsmanden, der videresendte henvendelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
I starten af september svarede ministeriet med henvisning til offentlighedsloven, at ”enhver … (med de undtagelser…,red.) kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed” citat slut.
Da også Sundhedsstyrelsens sagsbehandling er omfattet af offentlighedsloven vurderer ministeriet, at også tilsynssager skal udleveres på opfordring. Det springende punkt for Jordemoderforeningen er, om også navne og adresser er omfattet af retten til aktindsigt.
Til det siger Anne Mette Dons, overlæge i Sundhedsstyrelsen og chef for enhed for tilsyn.
– Når vi imødekommer B.T.s anmodning om aktindsigt, så gør vi det, fordi offentlighedsloven foreskriver det. Navn og adresse står i brevhovedet på sagsakterne og er dermed omfattet af aktindsigten. Vi tjekker altid om den enkelte sundhedsperson har hemmelig adresse, men hvis det ikke er tilfældet, så udleverer vi den og navnet, siger Anne Mette Dons. Det er styrelsens opfattelse, at navn og adresse ikke er at betragte som privatlivsoplysninger, som offentlighedsloven ellers undtager fra aktindsigt.
Spredehagl
Når Sundhedsstyrelsen alligevel i første omgang afviste B.T.s anmodning om aktindsigt, så lå begrundelsen i, at ansøgningen ikke var tilstrækkelig præciseret. Kravet om en præcis angivelse af dokumenter og sager, som der søges aktindsigt i, er blandt andet i offentlighedsloven begrundet i myndighedens mulighed for at kunne efterkomme ansøgninger præcist og inden for overkommelig tid.
– Sundhedsministeriet, som klageinstans, underkendte vores afslag om aktindsigt og sagde til os, at hvis vi kunne finde sagerne, så skal der gives aktindsigt. Vi ændrede derfor praksis, siger Anne Mette Dons.
Henvendelse til Lægeforeningen
Lægeforeningen har i lighed med Jordemoderforeningen gjort opmærksom på problemet med, at Sundhedsstyrelsen udleverer navngivne dokumenter til pressen. Lægeforeningen mener, at klagesager over offentligt ansatte sundhedspersoners faglige virke er undtaget fra aktindsigt.
– Vi vil tage kontakt til Lægeforeningen i denne sag. Vi har sammenfaldende interesser, der går ud på at værne om vores medlemmers retssikkerhed, så vi vil undersøge, om vi sammen kan komme videre i en synliggørelse af den bagvej, som retten til aktindsigt tilsyneladende er til at skaffe sig navne og adresser på sundhedspersoner, siger Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.
– Vi er i forvejen skeptiske overfor, at navne på offentligt ansatte sundhedspersoner bliver offentliggjort, fordi den offentligt ansatte jordemoder er underlagt ledelse, der har ansvar for at kontrollere den faglige adfærd. Offentliggørelse af navne tjener dermed ikke det formål, som det var tiltænkt, nemlig at give borgerne mulighed for at fravælge sundhedspersoner, der ikke lever op til god faglig standard, siger Lillian Bondo.