Afgørelser skal på nettet

Navnene på jordemødre og andre sundhedspersoner, der får påtaler i Patientklagenævnet, skal offentliggøres på nettet, forslår sundhedsministeren.

Fra første januar 2006 skal alle afgørelser i Patientklagenævnet, der ender med en kritik af en jordemoder, læge eller en anden sundhedsperson være offentligt tilgængelige. Det fremgår af et forslag, som sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens netop har sendt til høring. Forslaget går ud på, at alle klagesager, hvor der udtales kritik, skal lægges på nettet, og at anonymiteten for de sundhedspersoner, der får kritik, skal ophæves. Sygehusets og afdelingens navn skal fortsat være anonyme. I det forslag om offentliggørelse af afgørelser, der er til høring (med høringsfrist den 7. februar) lægges der op til, at offentliggørelsen kan finde sted på www.sundhed.dk, der er det offentlige sundhedsvæsens portal. Afgørelserne skal ligge på nettet i to år. Hvis en sundhedsperson gentagne gange har overtrådt lovgivningen, kan det være begrundet at lade afgørelsen stå i længere tid.

På trods af at sundhedspersoner ufrivilligt kommer til at figurere med navns nævnelse ved offentliggørelsen af afgørelser, bliver persondataloven ikke overtrådt, vurderer sundhedsministeren. Den samfundsmæssige betydning af at borgerne kan erhverve sig viden om navngivne sundhedspersoners lovovertrædelser, vejer tungere end hensynet til sundhedspersonens anonymitet, vurdere ministeren.

Ændring af klagesystemet
Begrundelsen for forslaget er, at borgerne skal udstyres med "et mere kvalificeret grundlag for det frie valg". Det skal gøre sundhedsvæsnet mere gennemsigtigt, styrke borgeren over for sundhedsvæsnet og give borgere og medier indsigt i klageorganernes arbejde og i baggrunden for vurderingerne af sundhedspersonernes fejl.

Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen, er enig i, at afgørelserne fra Patientklagenævnet skal bruges fremadrettet, men mener ikke, at offentliggørelse af navne er hensigtsmæssigt.

- Offentliggørelse af navne passer ikke ind i det offentlige sundhedssystem. Det siger jeg ikke for at beskytte en jordemoder, der af uheld eller med forsæt har handlet forkert, men fordi det ikke giver brugerne en reel valgmulighed. Skal kvinden vælge det sygehus fra, hvor hun ved, at der er en jordemoder ansat, der har fået en klage? Der er måske 100 km til et alternativt fødested, så det valg er ikke reelt. I stedet mener jeg, at vi bør se på opbygningen af klagesystemet, og her ser jeg muligheder i det forslag, Lægeforeningen har stillet i forbindelse med revisionen af sundhedslovgivningen op til kommunalreformen. Forslaget går ud på at dele klagesystemet op i to, hvor det nuværende Patientklagenævn fortsat er et disciplinært organ over for sundhedspersoner, der overtræder lovgivningen. Den anden del skulle være et patientklagenævn, hvor patienter skal kunne klage over hele forløb, hvor de er kommet i klemme eller ikke har fået den rådgivning, behandling eller omsorg, de forventede, siger Lillian Bondo.

Oprettelsen af et nyt patientklagenævn giver mulighed for at se det forløb, som patienten har været igennem, i sin helhed og vurdere alle faktorer, der har spillet ind på det.

- Patienter, der føler sig krænket, skal have et klagenævn, hvor de ikke bliver afvist, fordi klagen ikke lige kan begrundes i, at en involveret sundhedsperson har overtrådt lovgivningen. Det kan også handle om at jordemoderen ikke har været til stede på fødestuen, eller at hun ikke har talt ordentligt til den gravide. Der kan være mange årsager, og derfor er det vigtigt at kunne sende klagen til den rigtige adresse. Det kan være politikerne, der ikke sørger for at der er jordemødre nok. Det kan være en uhensigtsmæssig procedure på afdelingen eller en jordemoder, der ikke har handlet efter bedste faglige eller etiske standard, siger Lillian Bondo.