Jordemoderforeningens strateginotat så dagens lys i 2009 og er sidenhen løbende blevet revideret på foreningens kongresser.
– Strateginotatet udsprang af vores arbejde efter sundhedskonflikten i OK08. Vi var slidt efter en lang konflikt og havde behov for at fastlægge mål og retning for det fremtidige arbejde, sagde Lillian Bondo, da hun fremlagde hovedbestyrelsens forslag til et revideret notat. Den største ændring er tilføjelsen af et afsnit om løn og ansættelse, som ikke tidligere har været med i notatet. I det nye afsnit står der blandt andet, at “Vi vil arbejde for at sikre jordemødres løn og ansættelsesvilkår ved at indgå overenskomst på arbejdsgiverområder, hvor der er ansat mindst fem jordemødre. På mindre arbejdsgiverområder sikrer vi rådgivning om løn og ansættelsesvilkår og kontraktindgåelse”. Afsnittet indeholder desuden en beskrivelse af hvervet som tillidsrepræsentant.
At der ikke tidligere har været et afsnit om jordemødres løn og ansættelse forklarede Lillian Bondo:
– Tidligere har vi arbejdet med løn integreret i de forskellige afsnit. Løn har jo først og fremmest været taget op i arbejdet med overenskomsterne, så det har så at sige haft sit eget område. Men det er indtrykket fra møder med medlemmer, at det er afgørende vigtigt, at vi også kan se indsatsen for bedre løn i det samlede strateginotat. Derfor får det nu sit eget afsnit og det adskiller sig kun ved ikke at have tidsfæstede mål, som de andre emner. det er jo overenskomstindgåelsen, der styrer det.
På spørgsmålet om, hvorfor formuleringen i afsnittet ’Struktur’ om at vi vil “fremme hjemmefødsler” er ændret til, at vi vil “fremme informationen om hjemmefødsler”, svarede Lillian Bondo:
– Med den nye formulering vil vi sætte kvindens valg i fokus. Og derfor mener vi, at ordet “information” er et nøgleord.
En minister, der provokerer
Lillian Bondo lagde i den mundtlige beretning ud med at konstatere, at fællesskab og solidaritet er vejen frem, hvis man vil opnå resultater. Aktiviteterne og entusiasmen, der blev udfoldet ved overenskomstforhandlingerne i 2018, var med til at tvinge arbejdsgiverne væk fra de forringelser af overenskomsten, som de ellers havde krævet. Og forhandlingslederen på det offentlige område, Sophie Løhde, gjorde det med sine udtalelser op til og under forhandlingerne kun endnu tydeligere, at det var nødvendigt for lønmodtagerne at stå sammen.
– I husker sikkert lige så godt som jeg den dag, da Sophie Løhde trådte frem på skærmen og sagde: “Men de er mest optaget af at tage og ikke give”, sagde Lillian Bondo videre.
Ministerens udsagn provokerede både de forhandlere, som hun skulle sidde overfor, men også de mange lønmodtagere, der oplever, at de har leveret mere og mere i deres arbejdsliv.
– Det var især en provokation i forhold til alle de offentligt ansatte, som i årevis har leveret en stadig højere effektivitet, og for vores vedkommende reelt leverer opgaveløsning langt udover forventet på baggrund af utilstrækkelige normeringer og høje krav, sagde formanden i beretningen, men konstaterede også, at de offentlige grupper af lønmodtagere ved disse forhandlinger nød stor folkelig opbakning og at resultatet var til at leve med.
– Vi fik tvunget nogle ubehageligheder af bordet igen – og vi fik en væsentlig bedre lønstigning, end hvis Sophie Løhdes første udspil var blevet til virkelighed, sagde Lillian Bondo, der dog ikke fandt resultatet mere prangende end, at der også er ideer til næste overenskomst.
Den igangværende revision af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen fik også plads i den mundtlige beretning. Jordemoderforeningens sekretariat arbejder sammen med en række jordemødre, der med hver deres indsigt har stillet sig til rådighed for revisionsarbejdet.
– Vi har lagt vægt på, at vi skal arbejde efter bedste viden. Ikke alene efter, hvad der kan lade sig gøre inden for de midler, der skønnes til rådighed, sagde Lillian Bondo. Hun kom desuden ind på debatten om forskellige typer af fødested, en debat, der har kørt i medierne, men som også finder sted i revisionen af anbefalingerne. Store internationale kohortestudier peger på, at gravide kvinder med ukompliceret graviditet med fordel kan vælge at føde hjemme eller på klinik. Der er imidlertid ikke enighed om tolkning af disse studier i en dansk sammenhæng.
– Vi får at vide, at vi ikke kan overføre resultater fra udenlandske undersøgelser – til Danmark. Når vi så spørger, hvordan vi så skal skaffe den evidens, der er brug for, så kommer der ikke helt klare svar, sagde Lillian Bondo.
Den del af beretningen, der efterfølgende fik delegerede på talerstolen, handlede om manglen på jordemødre på Sjælland og i hovedstadsområdet samt om det meroptag på uddannelsen i København, som Region Hovedstaden og ministeriet har besluttet.
– Det løser ikke manglen lige nu, men selvfølgelig skal det til, sagde Lillian Bondo og pegede også på de forskelle, der er i vores lille land.
– Der er bud om stillingerne i det jyske med flere ansøgere end længe, så der er muligvis også en geografisk ubalance, sagde hun.
At manglen på jordemødre er et geografisk afgrænset problem, slog flere af de delegerede fast. Kredsformændene fra Region Midtjylland, Tanja Lyth og fra Region Nordjylland, Line Hundebøl kunne begge fortælle om flere ansøgere, end der er job.
– Jordemodermanglen er et Sjællandsproblem, men hvorfor er det sådan, spurgte Line Hundebøl og forsøgte sig selv med et svar.
– Det kan handle om, at vi er lykkedes med at få gode fødeplaner gennem tæt samarbejde med regionspolitikerne, sagde Line Hundebøl som begrundelse for, at fødestederne i det nordjyske både kan fastholde og rekruttere jordemødre.
Foreningen skal være med til at sikre gode fødeplaner i alle regioner, mener Line Hundebøl.
– Målet er at få skabt nogle gode arbejdspladser i hele Danmark, så vi kan rekruttere jordemødre til alle fødesteder. Så lad os rykke sammen i bussen og arbejde mere på tværs af landet, sagde kredsformanden for Region Nordjylland.
Tanja Lyth, der også kommer fra en region, hvor det ikke er svært at rekruttere jordemoderarbejdskraft, havde en opfordring til Jordemoderforeningen.
– Hvorfor skal vi gå på deltid for at kunne holde vores liv ud? Foreningen bør arbejde for, at vi kan holde til at arbejde på fuld tid blandt andet af hensyn til pensionen, sagde Tanja Lyth og pointerede, at der nok ikke mangler jordemødre på Sjælland – de har bare valgt de regionale arbejdspladser fra.
Der var flere, der kommenterede meroptaget på jordemoderuddannelsen i København og de udfordringer, det giver på afdelingerne, der uddanner jordemoderstuderende i den kliniske del.
Cäcilia Sprengart er uddannelsesansvarlig på Hvidovre Hospital, der er et af de steder, hvor der er vakante stillinger.
– Jeg er på en afdeling, der er mere stressende at være på. Vi mangler kontaktjordemødre, og det er et kæmpe problem, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre, sagde den uddannelsesansvarlige jordemoder.
Leder af jordemoderuddannelsen i Aalborg, Githa Cajus, kan godt forstå, at de ekstra studerende fylder meget, når man har valgt at tage dem alle ind på uddannelsen i København.
– Region Hovedstaden ønskede, at alle de ekstra pladser skulle ligge i København, sagde studielederen og havde samtidig en opfordring til uddannelsesstederne.
– Undgå at tale faget ned, når I møder de studerende. Men tal gerne et dårligt arbejdsmiljø ned. Tag godt imod de studerende, de kan meget, og hjælp dem til at blive glade for faget, sagde Githa Cajus og opfordrede til også at sætte fokus på lederne.
– De prøver faktisk at løse problemerne indenfor de rammer, de har at gøre med. Giv dem et klap på skulderen, opfordrede hun.
Ønsket om at kunne være ansat på deltid, hvis det passer bedst ind i en jordemoders liv, blev også taget op i debatten.
– Vi har meget fokus på, at jordemødre skal op på fuld tid. Men hvad med os, der gerne vil arbejde på deltid? Hvis arbejdspladserne vil holde på jordemødrene, så skal der være bredere muligheder for ansættelse. Jeg mener godt, at man kan have en god tilknytning til en arbejdsplads, selvom man er ansat med 25 timer om ugen, sagde Michelle Loughrey.
I godt selskab
Ideen til et jordemoderfagligt selskab opstod for halvandet år siden i kølvandet på en intens debat i medierne om det hensigtsmæssige i at kunne tilbyde kvinder at føde på klinik. Siden har ideen ligget og ulmet og har undervejs været behandlet først på en stiftende generalforsamling og den 17. september i år på den første ordinære generalforsamling, hvor selskabets vedtægter blev vedtaget.
Arbejdsgruppen bag selskabet – Dansk Jordemoderfagligt Selskab – havde indstillet til kongressen, at selskabet ligger under foreningen og dermed trækker på foreningens ressourcer. Det vil for eksempel være sekretariatet, der skal stå for medlemsregister og opkrævning af kontingent.
Der var bred tilslutning til oprettelse af et selskab og ros til initiativtagerne. Det springende punkt i debatten om selskabets tilknytning til foreningen var, om jordemødre, der ikke er medlem af Jordemoderforeningen, kan være medlem i selskabet.
– Det er et fantastisk initiativ, men jeg kan mærke helt ned i maven, at jeg ikke kan stemme for et selskab, der ligger så tæt op ad Jordemoderforeningen, og hvor der er mulighed for, at ikke-medlemmer af foreningen kan blive medlemmer af selskabet. Jeg vil ikke kunne se mine medlemmer derhjemme i øjnene, hvis jeg stemte for det, sagde Stine Storm.
Den samme betænkelighed havde Line Hundebøl, der også er medlem af hovedbestyrelsen.
– Jeg tænker ikke så meget på kroner og ører, men mere på nødvendigheden af solidaritet, som var oppe og vende i foråret. Selvfølgelig er man medlem af foreningen, hvis man vil være medlem af selskabet, sagde hun.
I selskabets vedtægter står der, at medlemmer af Jordemoderforeningen kan blive ordinære medlemmer af selskabet, og at jordemødre, der ikke er medlem af Jordemoderforeningen, kan blive associerede medlemmer, hvis de har ansættelse uden for Jordemoderforeningens overenskomstområde. Andre fagpersoner vil ligeledes kunne søge optagelse i selskabet som associerede medlemmer efter individuel godkendelse i selskabets bestyrelse. Studerende kan ikke blive medlem af selskabet.
Stine Roswall og Bjørg Simonsen begrundede oprettelsen af selskabet med, at de ønsker et bredt fagligt forum for alle, og at de ønsker at sætte præg på guidelines og retningslinjer. Stine Roswall sagde, at flere jordemødre har opfordret til, at også ikke-medlemmer af foreningen skal kunne være medlem af et selskab.
– Flere medlemmer af foreningen har prikket til os og sagt, at vi skal sørge for, at også ikke-medlemmer kan være med. For os handler det om, at hvis en jordemoder qua sin uddannelse er ansat på et helt andet overenskomstområde og er medlem af en anden fagforening, så skal hun da også kunne være med. Vi ønsker ikke en fuldt åben dør, men en lille ventil, sagde Stine Roswall og blev suppleret af Bjørg Simonsen.
– Der vil desuden være et differentieret kontingent, så associerede medlemmer skal betale betydeligt mere, sagde hun.
Flere repræsentanter for uddannelserne talte også for, at andre personer fra andre professioner og jordemødre, der er ansat på andre overenskomstområder, skal kunne være med i selskabet.
– Det er vigtigt at få forskere fra andre områder med og også jordemødre uden for vores overenskomstområde, sagde Githa Cajus, studieleder på UC Nord.
Stine Roswall understregede, at Jordemoderforeningen er hendes forening og at hun ikke taler for, at jordemødre, der ikke er medlem af foreningen, alene fordi de vil spare penge, skal kunne optages i selskabet.
En delegeret ville vide, om det er risikoen for, at nogen vil melde sig ud af foreningen og ind i selskabet, der giver en bekymring.
Lillian Bondo afviste ikke den risiko.
– Men måske er det mig, der maler fanden på væggen. Men med formuleringen i selskabets vedtægter om, at man kan blive associeret medlem, hvis man ikke er ansat på foreningens overenskomstområde efterlader et ret stort område, der ikke er dækket ind. Vi har jordemødre ansat i lægepraksis, privatpraktiserende og jordemødre, der arbejder på universiteterne, der ikke er medlem af foreningen. Det er steder, hvor vi ikke har overenskomst endnu, men hvor foreningens sekretariat alligevel ofte rådgiver ved en ansættelse, sagde Lillian Bondo og understregede, at hun ikke hører det sådan, at gruppen, der arbejder med selskabet, vil være usolidariske.
En god lang kaffepause og en forhandling mellem formandskabet og initiativtagerne til selskabet senere blev en kompromisløsning fremlagt for kongressen og enstemmigt vedtaget:
Jordemoderforeningens vedtægter åbner op for, at der kan oprettes landsdækkende faglige selskaber i tilknytning til foreningen. Som medlemmer kan optages aktive autoriserede medlemmer af Jordemoderforeningen – dog vil Jordemoderforeningens hovedbestyrelse kunne godkende andre personer til optagelse efter individuel behandling.
Der var desuden enighed om, at næste skridt er, at der skal forhandles en samarbejdsaftale mellem selskabet og foreningen.
