Vær med til at markere den internationale jordemoderdag

På den internationale jordemoderdag den 5. maj vil Jordemoderforeningen gerne slå et slag for jordemødres store betydning i samfundet Vi vil samtidigt understrege, at jordemødre er stolte af deres fag – og med god grund.
Under pandemien blev jordemoderydelser udpeget til en kritisk ydelse, og coronakrisen har endnu engang sat fokus på, hvor vigtigt vores indsats er for samfundet.

Du og dine kolleger kan være med i markeringen ved at tage et eller flere fotos, hvor du eller I står med skilte med forskellige udsagn. Her er en fil med 21 skilte med forskellige udsagn, som I kan vælge mellem. Men I kan også lave jeres eget, det er der også et skilt til. Der er også tre skilte med engelsk tekst.

Fotos skal sendes ind til Jordemoderforeningen, sek@remove-this.jordemoderforeningen.remove-this.dk, senest den 4. maj kl. 10, så samler vi dem i en collage og deler dem også på Jordemoderforeningens sociale medier.

I er samtidigt meget velkomne til at dele dem selv også. Men husk at skrive #internationaltjordemoderår og #jordemødreforlivet i opslaget.

Ved at indsende dit foto accepterer du, at billedet bliver delt på Facebook og web, og samles desuden til en collage.  

Sådan gør du