Tidslinje for COVID-19 epidemien og dens betydning for svangreomsorgen

2019

  • December   SARS-CoV-2 påvises for første gang i den kinesiske by Wuhan

2020

  • Januar – februar: COVID-19 betragtes først mere eller mindre som en lokal epidemi, men der ses hurtig global spredning.
  • 15. januar: Sundhedsstyrelsen udgiver første retningslinje: ’Case definition, diagnostik og håndtering af patienter ved mistanke om ny coronavirus (nCoV)’ fra Wuhan, Hubei-provinsen, Kina. Retningslinjen er på 1,5 side. 
  • 23. januar: Af opdateringen af Sundhedsstyrelsens retningslinje fremgår det, at risikoen for importerede tilfælde til Danmark er lille, og at man, ved behov for håndtering af patienten, bør bære smittebeskyttelses-udstyr i form af handsker, væskeafvisende, langærmet engangsovertrækskittel, FFP3- maske og ansigtsdækkende visir/beskyttelsesbriller.
  • Februar: Især Italien rammes initialt hårdt. Medierne rapporterer om så mange døde, at de må køres bort i militærkonvojer. Situationen på de norditalienske hospitaler er kaotisk.
  • 27. februar: Første dansker testes positiv for SARS-CoV-2.
  • Februar: Sundhedsstyrelsens inddæmningsstrategi iværksættes.
  • Februar: Sundhedsstyrelsen melder ud, at ved eventuel epidemi kan det komme på tale at flytte sygehusfødsler til andre sygehuse/lokaliteter.
  • 3. marts: Sundhedsstyrelsen udsender en nyhed, hvoraf det fremgår, at sundhedspersonale, der har direkte kontakt til borgere og patienter skal blive hjemme i to uger, hvis de kommer fra et særligt risikoområde (fx har været på skiferie i Norditalien).
  • Primo marts: På www.jordemoderforeningen.dk oprettes en særlig Coronaside som besvarer ansættelsesretlige spørgsmål og udsendte opdateringer til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter om feriespørgsmål, COVID-19 som arbejdsskade, brug af værnemidler, forhold for særlige risikogrupper mv.
  • 9. marts: Royal College of Obstetricians & Gynaecologists (RCOG) publicerer sammen med blandt andet The Royal College of Midwives den første guideline omkring Coronainfektion under graviditet. Guidelinen bliver en stor inspirationskilde i mange lande, herunder Danmark. DSOG og Jordemoderforeningen kontakter Sundhedsstyrelsen mhp. udarbejdelse af en retningslinje møntet på danske forhold. 
  • 11. marts: WHO erklærer COVID-19 for en pandemi.
  • 11. marts: Statsminister Mette Frederiksen lukker store dele af Danmark ned.
  • 12. marts: Regeringens og Sundhedsstyrelsens strategi ændres fra en inddæmningsstrategi til en afbødningsstrategi.
  • 12. marts: En række tidligere udgivelser fra Sundhedsstyrelsen skifter nu titel til ’Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet’, og disse kommer til at danne grundlag for videre retningslinjer på en række sundhedsområdet. Retningslinjen opdateres hyppigt.
  • 12. marts: Den internationale jordemoderkongres, der skulle have fundet sted på Bali i juni 2020, udsættes til 2021.
  • 13. marts: Jordemoderforeningen har presset på for at få en afklaring af, hvordan man skal forholde sig, hvis man som sundhedsperson er i risikogruppe. Udmelding fra Sundhedsstyrelsen er, at opgaven, som jordemødre varetager, aldrig må være vigtigere end jordemoderens helbred og arbejdet skal organiseres sådan, at medarbejdere, der samtidig tilhører en risikogruppe, ikke udsættes for direkte smitte. 
  • 13. marts: En del jordemoderstuderende oplever at blive sendt hjem fra deres kliniske uddannelsesforløb. Mange - men ikke alle - hospitaler kan ikke længere tilbyde dem den nødvendige undervisning.  
  • 14. marts: Jordemoderforeningen sender forespørgsel til Sundhedsstyrelsen vedrørende præcisering af brug af værnemidler.
  • 14. marts: Jordemoderforeningen beder Sundhedsstyrelsen vurdere risikoen for smitte fra asymptomatiske fødende.
  • Midt marts: Der opstår hurtigt mangel på værnemidler og testudstyr. Jordemoderforeningen retter mange henvendelser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut omkring brug af værnemidler. Jordemoderforeningens anbefalinger tager afsæt i sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og har dermed fokus på at sikre jordemødrene mest muligt.
  • 16. marts: Statens Seruminstitut meddeler, at jordemødre altid skal anvende maske og øjenbeskyttelse ved risiko for stænk og sprøjt. Da der er risiko for dette ved vaginal fødsel, skal jordemødre anvende værnemidler i disse situationer uanset smittestatus.
  • 16. marts: Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at alle ansatte, der tilhører en særlig risikogruppe per automatik sygemeldes og hjemsendes. Ansatte i en særlig risikogruppe bør dog undgå oplagt risiko for smitte, dvs. ikke håndtere patienter, der er mistænkt for eller smittet med COVID-19.
  • 17. marts: Sundhedsstyrelsen udgiver ’Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19’. Heraf fremgår det, at rutineundersøgelser i graviditeten, herunder jordemoderkonsultationer og screeningsundersøgelser, som er en del af det fastlagte tilbud til svangre, er kritiske funktioner og skal varetages under COVID-19-epidemien.
  • 17. marts: De privatpraktiserende jordemødre varetager ud fra Sundhedsstyrelsens definitioner både kritiske og mindre kritiske funktioner i deres virksomheder. Der er usikkerhed om, hvorvidt deres ydelser falder ind under kritiske funktioner. Mange privatpraktiserende jordemødre vælger som følge af skærpelsen at lukke dele eller hele deres virksomhed midlertidigt ned. 
  • 17. marts: Ændringer i epidemilovgivningen offentliggøres. Af bekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at retten til hjemmefødsel i hjemmet efter § 83 i sundhedsloven ikke finder anvendelse. Regionerne kan som følge heraf vælge at suspendere muligheden for jordemoderhjælp ved hjemmefødsel.
  • 17. marts: Sundhedsstyrelsen udsender retningslinje om, at pårørende generelt ikke skal aflægge besøg på hospitaler osv. Det får over de kommende dage betydning for partnere til gravide, idet de ikke længere kan være til stede under fx jordemoderkonsultation og ultralydscanning. Partnere kan deltage under fødslen, såfremt vedkommende ikke har symptomer på COVID-19.
  • 17. marts: Fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse diskuteres i forhandlingsfællesskabet. Situationen vil komme til at fordre ændringer i arbejdstilrettelæggelsen på arbejdspladserne. Medarbejdernes rammer og vilkår for at udføre arbejdet påvirkes allerede i forhold til varetagelse af andre opgaver end normalt, pålagt overarbejde, ændring af arbejdstider og arbejde på andre matrikler mv.
  • 17. marts: Arbejdstilsynet udkommer med meddelelse om, at hviletidsregler kan fraviges. Danske Regioner opfatter Arbejdstilsynets udmelding således, at muligheden for at fravige hviletidsbestemmelserne ikke indebærer, at der kan planlægges med en forkortet hviletid. Forkortet hviletid kan kun anvendes i en konkret situation.
  • Marts: Mange hospitaler ansætter vagter til at sikre, at kun personer med relevant ærinde på hospitalet kommer ind – samt for at sikre mod blandt andet tyveri af værnemidler.
  • Marts: De fleste fødesteder omlægger første jordemoderbesøg til varetagelse via videokonference, medmindre noget taler imod dette. Enkelte fødesteder varetager også andet jordemoderbesøg på tilsvarende vis.
  • 19. marts: Sundhedsstyrelsen udsender den første version af ’Håndtering af COVID-19 hos gravide og fødende kvinder, deres partner og det nyfødte barn’. Retningslinjen giver mulighed for, at alle fødende skal testes. Den når at være i offentligheden i ca. fire timer, inden den tilbagekaldes, da der ikke er tilstrækkeligt testudstyr til, at dette kan lade sig gøre. Det fremgår også, at jordemødre ikke skal bruge værnemidler under fødsler, hvor der ikke er mistanke om COVID-19. Dette står i kontrast til tidligere udmelding fra Sundhedsstyrelsen, hvilket Jordemoderforeningen efterfølgende beder styrelsen om at præcisere.
  • 19. marts: Region Hovedstaden suspenderer ud fra bekendtgørelsen af 17. marts hjemmefødselsordningen i Region Hovedstaden. Region Syd, Midt og Nord følger hurtigt trop, idet man de fleste steder vælger at lukke tilbuddet midlertidigt ned. Kun i Region Sjælland, hvor man har aftale med den private Hjemmefødselsordning Sjælland, opretholdes kvindernes mulighed for at føde hjemme. Jordemoderforeningen har påtalt og påtaler igen over Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner alvorlig bekymring for – med baggrund i tilbagemelding fra mange jordemødre - at de gravide hellere vil føde uden jordemoder end føde på hospital. 
  • 20. marts: Jordemoderforeningen starter facebookgruppen ’Jordemoder under pandemien’. Formålet med gruppen er at støtte jordemødrene og styrke dem i den opgave, de står overfor som en del af sundhedsvæsenets frontpersonale i corona-pandemien.
  • 23. marts: Jordemoderforeningen retter igen henvendelse til både Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner med en stærk bekymring over beslutningen om at suspendere muligheden for, at kvinder kan føde hjemme.  
  • 24. marts: Der har været situationer, hvor sundhedsansatte i særlige risikogrupper ikke har været undtaget for arbejde, der involverede oplagt risiko for smitte. Sundhedsstyrelsen skærper overfor Danske Regioner, at man forventer, at styrelsens retningslinjer omhandlende beskyttelse af ansatte i særlige risikogrupper, overholdes.
  • 24. marts: Sundhedsstyrelsen udgiver den reviderede version af den oprindelige retningslinje vedrørende COVID-19, graviditet og fødsel. Det fremgår, at jordemødre skal bære maske og beskyttelsesbriller til alle fødsler – også ved de ikke-symptomatiske. Desuden anbefales det, at den smittede/mistænkt smittede fødende og hendes partner bærer mundbind på isolationsstuen.
  • 24. marts: Jordemoderforeningen og DSOG har afventet Sundhedsstyrelsens udgivelse af den revidere retningslinje, men kan nu frigive første version af den kliniske vejledning samt tilhørende støtteskemaer, der supplerer Sundhedsstyrelsens retningslinje. Vejledningen er blevet til i samarbejde med blandt andet Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin suppleret af bidrag fra jordemødre rundt omkring i landet. Vejledningen understøtter udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen også i de tilfælde, hvor der måske ikke har været helt enighed.
  • 26. marts: Jordemoderforeningen åbner mulighed for, at jordemødre, der fx er gået på pension, men vælger at stille deres arbejdskraft til rådighed, kan blive medlemmer af Jordemoderforeningen på et såkaldt ’corona-kontingent’ og herved få hjælp og rådgivning fra TR og Jordemoderforeningens sekretariat.
  • 1. april: En opgørelse viser, at 10 procent af de smittede i Region Sjælland og Region Hovedstaden er sundhedspersonale.
  • 2. april: Sundhedsstyrelsen udsender en skærpet retningslinje for medarbejdere i sundheds, social- og ældresektoren, der tilhører særlige risikogrupper. Heri præciseres det blandt andet, at anbefalingerne vedr. omplacering også gælder gravide, og at gravide, der arbejder i sundheds, social- og ældresektoren, skal hjemsendes fra graviditetsuge 28.
  • 2. april: Jordemoderforeningen modtager svar fra Stephanie Lose vedrørende suspenderingen af hjemmefødsler. Heri pointeres det, at man vil lave en konkret vurdering og finde en sikker løsning, såfremt en gravide fastholder, at hun vil føde hjemme. Det er således en sikring af, at ingen fødende skal vælge at føde uden bistand fra en jordemoder. Samtidig vurderer Jordemoderforeningen, at det dog ikke er tilstrækkeligt ift at undgå skævvridning ved social ulighed.
  • 6. april: Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder påbud til regionsrådene om at udstede forbud mod besøgendes adgang til sygehuse mv. Dermed skærpes Sundhedsstyrelsens udmelding fra den 17. marts.
  • 6. april: Der er heldigvis langt færre smittede og syge i Danmark, end man havde frygtet. Statsministeren holder en pressekonference, hvori der forsigtigt lempes op for en åbning af landet.
  • 10. april: Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinje vedr. håndtering af gravide, fødende mv pointerer nu, at fødende, der har COVID-19, ikke mere skal bære mundbind under fødslen. Jordemoderforeningen retter og har allerede rettet adskillige henvendelser til styrelsen omkring sundhedspersonalets sikkerhed i forhold til dette og i forhold til den generelle brug af type af værnemidler i forskellige situationer. Hvis partneren udviser symptomer på COVID-19, kan denne nu testes og kan deltage ved fødslen, hvis testen er negativ, og der kun er milde symptomer.
  • 11. april: Regeringen giver mulighed for, at studerende på sidste semester på en række samfundskritiske uddannelser - herunder jordemoderuddannelsen - kan få fysisk adgang til uddannelserne, sådan at de kan gennemføre til tiden.
  • 13. april: Sundhedsstyrelsen udsender ’Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og gradvis øget aktivitet i sundhedsvæsenet’, hvoraf der lægges op til en langsom åbning af blandt andet hospitalerne og praktiserende læger. Det fremgår dog ikke tydeligt, hvorvidt dette indbefatter de privatpraktiserende jordemødre. Jordemoderforeningen henvender sig til styrelsen herom.
  • 18. april: Sundhedsstyrelsen udsender ’Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i praksissektoren, fraset almen praksis, specialtandlæger og den private tandpleje’. Det betyder, at privatpraktiserende jordemødre kan øge deres aktivitet frem mod vanligt niveau. Der skal dog i hvert tilfælde foretages en faglig vurdering af behovet for ydelsen, og stadig under forudsætning af hygiejnefokus og så vidt muligt fortsat brug af video-konsultationer.
  • 19. april: Efter pres fra en række fagforeninger, herunder Jordemoderforeningen, melder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu ud at smitte med COVID-19 efter en konkret vurdering, kan anerkendes som arbejdsskade. Det gælder fx, hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er udsat for risiko for smitte.
  • 21. april: Sundhedsstyrelsens melder ud, at mange flere skal testes for COVID-19.
  • 22. april: Uddannelses- og forskningsministeren udsender en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at jordemoderstuderende så vidt muligt skal gennemføre deres planlagte praktikperiode i foråret, selv om Danmark er påvirket af coronavirus.
  • 24. april: Sundhedsstyrelsen udsender ny retningslinje om brug af værnemidler i sundhedsvæsenet og øvrige tiltag mod smittespredning. Heri lægges der op til, at man også kan bruge værnemidler i situationer med tæt ansigt-til-ansigt kontakt hos patienter/borgere, når der ikke er symptomer.
  • 24. april: Fødegangene har heldigvis ikke været tungt belastet af stort sygefravær blandt personalet grundet COVID-19. Herved vurderer Jordemoderforeningen, at det juridiske grundlag for at suspendere hjemmefødslerne, bortfalder. Jordemoderforeningen presser atter på, for at regionerne skal genåbne for hjemmefødselstilbuddet.
  • 27. april: Jordemoderforeningen modtager svar fra Sundhedsstyrelsen på gentagne henvendelser vedrørende brug af FFP2/FFP3 masker under fødslen. Styrelsen fastslår, at disse masker kun er til brug ved særlige aerosolgenererende procedurer, som en fødsel ikke betragtes som værende. 
  • 30. april: Sundhedsstyrelsen udsender opdateret retningslinje vedrørende graviditet og fødsel. Alle gravide skal nu testes i forbindelse med fødsel på sygehus.
  • 1. maj: Alle regioner fraset Region Hovedstaden åbner atter for tilbuddet om hjemmefødsler. Region Hovedstaden meddeler, at man først pr 1. juni igen vil kunne åbne for ordningen.
  • 5. maj: International jordemoderdag
  • 7. maj: Region Hovedstaden meddeler, at partneren atter kan deltage ved ultralydscanninger
  • 15. maj: Jordemoderforeningen og DSOG retter henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed angående generel genåbning for partners tilstedeværelse ved ultralydsskanninger og konsultationer
  • 18. maj: Alle voksne tilbydes test for COVID-19.
  • 28. maj: Jordemoderforeningen og DSOG rettet atter henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed
  • 1. juni: Region Hovedstaden åbner for hjemmefødsler.
  • 3. juni: Jordemoderforeningen modtager svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Der arbejdes politisk på, at retningslinjerne for besøgs- og aktivitetsrestriktioner skal afvikles 
  • 8. juni: Forsamlingsforbuddet hæves fra 10 til 50.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan samtlige versioner af ’Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet' findes.

Tidslinjen er udarbejdet af forsknings- og udviklingskonsulent Anne-Mette Schroll