Nye vaner kræver planlægning

Hvorfor er det så svært at følge gode råd og ændre sine vaner? Svaret skal findes i, at vores hjerner billedligt talt fungerer som to meget forskellige systemer.

Mennesker er vanedyr. Mange handlinger udfører vi hver dag på den samme måde og i den samme rækkefølge både på jobbet og i hjemmet. Det er der for så vidt ikke noget galt i. Vaner og faste rutiner er en måde at få hverdagen til at glide på, uden at vi behøver at bruge en masse tid og energi på at tænke over, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Sådan er det også i småbørnsfamilier, hvor der er 1.000 forskellige ting, man skal huske at gøre hver dag.

Derfor kan det også være rigtigt svært at ændre på sine mere eller mindre indgroede vaner.

– Den amerikansk-israelske psykolog Daniel Kahneman deler billedligt talt vores hjerne op i to systemer. Der er System 1, som hjælper os igennem det meste af vores dag. System 1 er hele tiden aktivt: Vi trækker vejret, sætter det ene ben foran det andet. Alt det tænker vi, heldigvis, sjældent over. Det er System 1, der styrer de fleste hurtige dagligdags beslutninger på baggrund af instinkter og erfaringer. Det er også her, vaner ender med at høre hjemme, siger Christian Mølgaard, vaneekspert fra analyse- og rådgivningsfirmaet /KL.7, hvis arbejde er baseret på adfærdspsykologi og evolutionær psykologi.

Mens det altså er System 1, der langt hen ad vejen tager sig af morgen- og aftenrutinen, bleskift og snitning af grøntsager, så skal vi bruge System 2, når vi befinder os i situationer, der kræver noget særligt af vores opmærksomhed: Når vi skal vælge imellem forskellige modeller af klapvogne, tage stilling til om lægen skal kontaktes, hvis barnet har feber og at beslutte os for, hvordan hjemmet skal indrettes, så det er mest børnesikkert.

– Det er ofte System 2, vi kommer til at henvende os til, når vi forsøger at give andre gode råd. Når vi eksempelvis argumenterer for, at det er en god idé at ændre på en bestemt adfærd. Og det er ikke så nemt, fordi System 1 i virkeligheden styrer langt mere af vores adfærd, end vi tror. Og som udgangspunkt er System 1 energioptimerende – eller ‘dovent’, forklarer Christian Mølgaard.

Hvordan gør man så?
Christian Mølgaard og /KL.7 har forud for kampagnen ‘Kemi i børnehøjde’, som Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen står bag, undersøgt adfærden hos en række familier med børn i 0-3 års alderen på nogle udvalgte råd om at begrænse børns udsættelse for problematisk kemi i hverdagen. Et af rådene handler om, at det er godt at lufte ud med gennemtræk i fem minutter lige inden barnets sengetid, og at det er bedst, hvis der luftes ud flere gange i løbet af en dag.

– For de fleste forældre er det en ny vane, som de skal indføre i aftenritualet. Derfor er det ikke nok at beslutte sig for, at man synes det er en god idé – så er sandsynligheden for, at forældrene tager den nye vane til sig ikke specielt stor. Hvis man til gengæld kobler udluftningen til en anden handling, som man i forvejen udfører hver aften, så er der større chance for, at det sker, siger Christian Mølgaard.

Rådet er derfor at lufte ud, der hvor børnene sover, inden sengetid, mens man alligevel tager af bordet efter aftensmaden, eller mens der børstes tænder. Adfærdseksperten forklarer, at man på den måde bedre kan få System 1 og System 2 til at spille på samme hold om adfærden. En helt ny vane kræver ekstra koncentration og opmærksomhed, men man kan øge sandsynligheden for at lykkes ved at lade handlinger, man kender i forvejen være igangsætter for den nye vane.

Gør det relevant og synligt
Udover at koble nye vaner til eksisterende vaner, så peger Christian Mølgaard på to andre faktorer, som gør det nemmere at ændre vaner.

– Gravide og nybagte forældre udsættes for et sandt overload af information og gode råd om alt fra amning og babymad til sovemønstre og tremmesenge. Og alle forældre har jo de bedste intentioner om at gøre alting så rigtigt som muligt. Problemet er, at de fleste af os helst skal have informationen, mens vi står midt i det. Ellers kan vi ikke huske det. Et godt råd skal altså være både timet, handlingsanvisende og relevant, siger Christian Mølgaard.

Af samme årsag er der til kampagnen ‘Kemi i børnehøjde’ blevet designet en såkaldt infografik – et tegnet hjem, hvor styrelsernes råd er plottet ind. Grafikken kan downloades på kampagnens hjemmeside.

– Vi har tænkt i, at forældrene skal have noget visuelt, de kan printe ud og hænge på opslagstavlen. Den har ikke megen tekst, men da grafikken er supersimpel at afkode, kan den fungere som en slags huskeliste for forældrene. Ikke alle råd er relevante på samme tid, men alene dét, at rådene findes i synsfeltet, øger chancen for at de bliver omsat til handling, når tiden er inde, siger Christian Mølgaard.