Nu begynder forhandlingerne

Inden for nogle måneder kan en ny overenskomst for jordemødre træde i kræft. Hvis ikke der bliver konflikt. Men før vi kommer dertil, er der nu et langt forhandlingsforløb med stat, kommuner og regioner. Og efter at Jordemoderforeningen har skiftet hovedorganisation til Akademikerne (AC), skifter vi også forhandlingsorganisation.

Fløjten har lydt, og overenskomstforhandlingerne er nu skudt i gang. De forskellige krav fra arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer blev udvekslet kort før jul, og nu kører de første forhandlinger. Hvis alt går efter planen, forventes forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår afsluttet slut februar for at træde i kraft 1. april 2021. Men først skal resultatet opnå en samlet godkendelse efter urafstemning hos medlemmerne i Akademikerne, som for første gang er forhandlingsorganisation for Jordemoderforeningen.

Men hvordan er det nu lige, det hele forgår? Hvem forhandler vi med og mod, og hvad er egentlig jordemødrenes krav? For at svare på de spørgsmål har Tidsskrift for Jordemødre talt med Jordemoderforeningens forhandlingschef Klaus Groth-Andersen.

Han forklarer, at arbejdsgiverne er optagede af økonomien, i lyset af Covid- 19, så der er risiko for, at det bliver en mindre ramme end ved OK18.

- Ellers er der er ikke de store konfliktemner, som vi så for tre år siden, så jeg forventer en fredelig omgang, siger Klaus Groth-Andersen.

Jordemoderforeningen har bl.a. stillet krav om bedre løn, herunder akuttillæg, tillæg til særlige funktioner, højere pension, krav om bedre vilkår for ledere samt en række krav med fokus på arbejdsmiljø.

Hvem sidder ved bordet

Der er tre arbejdsgiverområder. Stat, kommuner og regioner. Her kan vilkårene være forskellige fra område til område. Men der er dog en høj grad af koordinering, så der er også en vis sammenhæng. På hvert område forhandles på tre niveauer: På det øverste niveau er alle fagforeningerne samlede i fælles front over for arbejdsgiveren. På det niveau forhandles den økonomiske ramme, længden af overenskomstperioden og aftaler, som er ens for alle medarbejdere, fx barsel og ferie. Her er det Forhandlingsfællesskabet, der sidder på den ene side af bordet over for henholdsvis regioner og kommuner, og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) sidder overfor staten.

På det næste niveau forhandles mere opdelt om særinteresser, som dog alligevel er fælles for store grupper. Her sidder AC ved bordet, og her er AC-fællesoverenskomsten fx i spil, men andre forhold som fx oprettelse af en kompetencefond til regionalt ansatte fra organisationer under AC - herunder Jordemoderforeningen - kunne også komme i spil. På det tredje niveau forhandler organisationerne selv over for arbejdsgiveren. Og her forhandler Jordemoderforeningen i fællesskab med fysioterapeuterne og ergoterapeuterne.

- Det er her, der er plads til Jordemoderforeningens helt egne krav til eksempelvis den overenskomst og arbejdstidsaftale, der gælder for jordemødre ansat i regioner og kommuner. Og ved det bord, hvor staten sidder på den anden side, kommer blandt andet vilkårene for statsansatte jordemødre på professionshøjskolerne i spil, siger Klaus Groth-Andersen.

Hvordan forhandles lønnen?

Lønnen forhandles for langt størstedelen på det øverste niveau - af Forhandlingsfællesskabet og CFU. For regionernes vedkommende vil Forhandlingsfællesskabet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) forhandle en ramme, fx 6 % over 3 år. Heri vil blive lavet en udmøntningsplan. Det kunne være 1 % 1. april, 0,8% 1. oktober etc. Der vil altså som udgangspunkt være tale om procentvis ens stigninger for alle regionalt ansatte.

Hvis rammen er tilstrækkelig stor, bliver der afsat organisationsmidler, som er en del af rammen, men som forhandles på de lavere niveauer. Det kan fx være, at der afsættes 0,5% på det regionale område til den slags forhandlinger. Det kan være højere pension, mere frihed, et akuttillæg eller andet. Her kan der opstå variationer mellem faggrupperne, fordi hver forening prioriterer anvendelsen af organisationsmidlerne forskelligt, men alle får „det samme.“

- Jordemoderforeningen har flere krav, som på den måde skal finansieres af eventuelle organisationsmidler. Akuttillæg, tillæg til særlige funktioner og højere pension, for nu at nævne dem, som ligger lige for, siger Klaus Groth-Andersen.

Løn er et vigtigt krav

Jordemoderforeningen har indgået en forhandlingsaftale både med AC, Forhandlingsfællesskabet og CFU. Og her er dealen, at ingen er færdige med at forhandle, før alle er færdige med at forhandle. Hvis en arbejdsgiver forsøger at trumle en enkelt organisation på et enkelt område, risikerer man ikke at kunne blive enige. Første forhandlingsmøde med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), hvor Jordemoderforeningen er med, er den 21. januar. I alt er der tre forhandlingsmøder med politisk deltagelse fra foreningen. Derudover kan det være, at der aftales tekniske drøftelser mellem hvert forhandlingsmøde, hvis der skal fx skal graves tal frem.

- Vi har stillet en række krav, og en del af dem går på lønnen. Løn er et væsentligt forhold for os. Arbejdsgiver har også stillet krav, først og fremmest lægger de op til en begrænset økonomisk ramme. Derudover har de krav om mere ligestilling omkring barsel. Vi tror, de vil øremærke en del af den lønnede del af forældreorloven til faderen. Altså tage fra den del, som forældrene aktuelt kan fordele mellem sig, siger han.

Puljer og nye aftaler

I efteråret 2020 har Jordemoderforeningen, sammen med fysioterapeuterne og ergoterapeuterne, haft et samarbejde med RLTN om at udskille overenskomst og arbejdstidsaftale fra Sundhedskartellets og over i vores egen.

- Så vi forhandler ud fra den præmis, at vilkårene er dem, vi kender, og så aftaler vi ændringer ud fra det. Sundhedskartellet forhandler jo deres egne aftaler. Så aftalerne vil til sidst kunne se lidt forskellige ud, siger Klaus Groth-Andersen og tilføjer:

- RLTN har ikke stillet krav om ændringer eller forringelser af arbejdstidsaftalen, så den vil fortsætte, som vi kender den - med de eventuelle forbedringer vi kan få igennem.