Næstved > Slagelse: Den store flyttedag

Det er ikke blot lattergasudstyr, CTG-apparater og sugekopper, der bliver pakket i flyttekasser, når en fødeafdeling flytter til et andet sygehus. Det samme gør en kultur blandt jordemødrene, som skal få normer og vaner til at gå op i en højere enhed med kulturen på det nye sted. Det ved jordemødrene fra Slagelse Sygehus alt om. For 1,5 år siden flyttede de fra Næstved til Slagelse Sygehus.

Spejdermappen havde en central rolle. Den lå altid fremme. Klar til at hjælpe jordemødrene med at finde svar på spørgsmål om alt fra blodprøvetagning og nye vigtige telefonnumre til kantinens åbningstider og kliniske retningslinjer for akutte obstetriske hændelser.

For når man flytter en fødeafdeling 37 km fra et sygehus til et andet, er det godt at være forberedt på, hvordan man sikrer de bedste arbejdsgange på den nye afdeling. Og her kommer spejdermappen ind i billedet. Det fortæller jordemoderleder Maj-Britt Schulze Romme, der var en af nøglepersonerne bag den store flyttedag 16. maj 2018, hvor 70 jordemødre flyttede til en ny arbejdsplads på Slagelse Sygehus:

- Ledelsemæssigt var vi meget opmærksomme på at medinddrage jordemødrene i flytteprocessen. De fik løbende information om, hvor vi var i forløbet. Og da flytningen nærmede sig, kunne jordemødrene melde sig som spejdere og få ansvarsområder i forhold til deres kompetencer. Det kunne være, at man tog ansvaret for at lave en akut klinisk retningslinje ved navlesnorsfremfald, så den arbejdsgang blev beskrevet ned til mindste detalje, for at den passede ind i Slagelses opsæt med bioanalytikere, OP og anæstesi og portører, siger Maj-Britt Schulze Romme.

Hun dannede sammen med jordemoderleder Signe Bay Frederiksen, tillidsrepræsentant Anja Dyhr og arbejdsmiljørepræsentant Anne Friberg Jensen den TRIO, der stod i front for planlægningen og eksekveringen af hele flytteprocessen - lige fra indkøb af lattergas og undersøgelsesbrikse til møder med sygehusledelse og bestilling af flyttemænd.

Den viden, som de enkelte spejdere opbyggede, blev skrevet ned og sat ind i en mappe. Spejdermappen. Den voksede og blev tykkere og tykkere i takt med, at de enkelte spejderne opdaterede deres ansvarsområde.

- Det var en måde at involvere medarbejderne på, sådan at alle, der vidste noget om noget, kunne byde ind. For eksempel er det et kardinalpunkt for os at vide, hvem vi skal ringe til i akutte situationer. Derfor var det vigtigt, at alle telefonnumre blev opdateret til Slagelse-numre, fortæller Anja Dyhr.

Spejderkorpset kom også til at få en helt central rolle i ugen op til, under og et par uger efter flytningen. Det vender vi tilbage til. Først skal vi runde det kulturmøde, som opstår, når en fødeafdeling flytter til et nyt sted.

Nye rammer - ny kultur
Flytningen var et led i en større centraliseringsplan og blev besluttet for over 10 år siden. Små sygehuse fusionerede, og afdelinger blev lagt sammen. Man lukkede den gamle fødeafdeling på Slagelse Sygehus i oktober 2010, og senere skulle hele molevitten så tilbage til Slagelse i en ny og moderne afdeling. I de mellemliggende år var der hverken børneafdeling eller fødeafdeling i Slagelse. Men sidste år slog helt nye bygninger så dørene op for både børneafdeling med neonatalafsnit og gynækologisk-obstetrisk afdeling med mor-barnafsnit, graviditetsafsnit og fødeafsnit. Alle var vant til at samarbejde i Næstved, men fremover skulle samarbejdet være i helt nye rammer med det eksisterende Slagelse-personale — anæstesien, bioanalytikere, servicemedarbejdere, portører og holdet på operationsgangen. To ender skulle nu mødes og på sigt blive til en fælles stærk arbejdskultur - som når man på bedste spejdermanér forener to rebender i et råbåndsnob for at få ét stærkt og solidt torv.

- Vi var bevidste om, at der kunne opstå udfordringer i forhold til, at der ikke havde været børne- eller fødeafdeling i ni år. Der var kompetencer i deres personalegrupper, som ikke var vedligeholdt, siger Maj-Britt Schulze Romme og fortsætter:

- Så vores jordemødre og læger tog i god tid op og gav dem faglig undervisning i fødeområdet. Vi gennemgik alle akutte scenarier, hvor vi får brug for anæstesien og OP-personalet, og vi underviste dem i de handlekompetencer, der er brug for, når vi står i de situationer, siger hun.

Og jordemødrene så den store fremtidige flyttedag som deres snit til at få diskuteret forskellige måder at angribe akutte situationer på - fx en efterfødselsblødning:

- Vi havde nu alle muligheder for at skabe nye kulturer og lægge nogle af de udfordrende ting bag os og diskutere, hvad der er vigtigst for de forskellige faggrupper i forskellige situationer — så vi i fællesskab kunne skabe gode arbejdsgange, fortæller Maj-Britt Schulze Romme og tilføjer:

- Det gav en god anledning til at sætte os sammen og tale om tingene fra scratch. For vi havde ikke nået at lave dårlige vaner sammen.

Alle samarbejdsafsnit lige fra sygeplejerskerne på mor-barnafsnittet til personalet fra OP blev også samlet for at træne logistikken og få et billede af tidsintervallerne ved forskellige akutte situationer. Ud af det forbyggende samarbejde spirede et godt grundlag for at finde frem til en fælles forståelse af hele fødselsområdet:

- Vi har som udgangspunkt forskellige kulturer, men vi har også en fælles kerneopgave, der centrer sig om patienten. Det er det, man mødes om. Når det er i fokus, lykkes rigtig mange ting. Derud over kunne vi tydeligt mærke, at alle samarbejdsafdelinger glædede sig til at få børnene tilbage i huset og arbejde sammen om det - helt fra de nyfødte til børnene i børneafdeling. Det var et rigtig godt grundlag for at skabe en fælles kultur omkring vores patientgruppe, siger hun.

Spejdere blev inddraget
Tilbage til spejderne. Beslutningen om at oprette en spejdergruppe hang ikke kun sammen med medinddragelse, men blev også taget, fordi der ikke var sat lønmidler af til flytteprocessen. Kun det normale team af jordemødre og jordemoderledere skulle få flytningen til at køre på skinner, mens de ellers passede deres arbejde ved siden af. Ledelsen tog derfor en beslutning om en ekstra normering - syv dage før og 14 dage efter flytningen. Så forinden flytningen havde alle spejdere været i Slagelse for at indrette skabe, gå turen fra fødestue til OP, undersøgt hvor medicinrummet var og set parkeringsforholdene - alt afhængig af spejderområde.

- I ledelsen tænkte vi, at det var nødvendigt, at der altid var en ekstra person til at hjælpe - en som på forhånd havde sat tid af til at sætte sig ind i det hele – en der kendte den nye afdeling og sygehuset lidt mere end resten af gruppen, siger Maj-Britt Schulze Romme og fortsætter:

- Vi fandt selv på det, og gjorde det også, selvom vi mødte modstand længere oppe i systemet. For vi kunne se, at vi blev nødt til det, hvis vi fortsat skulle sikre patientsikkerheden.

I alt har TRIOEN brugt, hvad der svarer til cirka to fuldtidsstillinger på mere end et halvt års intensivt flyttearbejde. Derudover kommer ca. 2.000 jordemodertimer - fx til spejdergruppen - som også var ud over den normale normering.

Nogle af timerne havde de gerne set var blevet brugt til en projektleder med klinisk indsigt i afdelingen.

- Det ville have givet en os noget mere ro til vores normale opgaver, siger Anja Dyhr.

Næsten alle jordemødre flyttede med
I og med at den store flyttedag havde været kendt gennem mange år - man kendte dog ikke den præcise dato før til sidst - så havde jordemødrene haft tid til at søge og finde andet arbejde, såfremt afstanden til Slagelse blev for lang. Og det valgte en håndfuld jordemødre at gøre, og enkelte startede i Slagelse, men erfarede, at afstanden blev for lang.

- Vi gjorde meget ud af at have en åben proces omkring det. Hvis vi så, at det kunne få konsekvenser for nogle jordemødre, inviterede vi dem ind for at tale om forskellige løsninger - for eksempel muligheden for at samle vagter og overnatte på et vagtværelse, siger Maj-Britt Schulze Romme og tilføjer:

- Som personaleansvarlig leder er jordemødrenes fysiske og psykisk arbejdsmiljø altid vigtig for mig. En flytning vækker mange forskellige følelser og påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Nogen synes, det er fantastisk spændende. Andre oplever en usikkerhed i forhold til, hvordan tingene bliver. Her har vi fra ledelsesside taget individuelle trivselssamtaler. Nogen blev for eksempel skemalagt til kun at have én funktion i den første måned, hvis vedkommende havde brug for at få styr på den, før hun kunne varetage andre funktioner.

Bølgeskvulp på fødegangen
Før de kom til den store flyttedag, blev der holdt adskillige planlægningsmøder med hospitalets tekniske afdeling og sygehusledelsen. Som en del af den oprindelige projektplan for fødeafsnittet var det planlagt, at de nye fødestuer skulle indrettes som sansefødestuer. I dag er Slagelse Hospital det første og eneste hospital, hvor alle fødestuer er sansefødestuer. Her kan gravide føde til lyden af bølgeskvulp og synet af beroligende farver. Undersøgelser fra Nordsjællands Hospital viser da også, at sansefødestuer skaber tryghed og ro ved fødslen - og alt peger nu på, at der endda er færre akutte kejsersnit blandt fødende ved sansefødestuer end fødende fra almindelige fødestuer. Samtidig kan de være med til at højne jordemødrenes arbejdsglæde og styrke fagidentiteten.

- Når nu man bygger en ny fødeafdeling, er det lidt skørt ikke at sigte efter bedste praksis. Så vi brugte en del tid på at fortælle sygehusledelsen om sansefødestuerne, fortæller Anja Dyhr.

Men økonomiske forhold omkring sansefødestuerne resulterede i, at de alligevel ikke ville komme til at stå klar, når de fem nye fødestuer og hele fødeafdelingen skulle åbne.

- Det skabte bekymring blandt jordemødrene, fordi de ikke længere vidste, hvad de skulle flytte op til. De vidste ikke, hvornår vi skulle flytte, men de vidste, at lige pludselig ville der komme en plan. Men hvordan ville den se ud? De var i et slags limbo, siger Anja Dyhr.

Senere - efter flytningen - gjorde en privat donation det muligt at lave alle fødestuer til sansefødestuer. Ud over, at der er tænkt i lyd og lys, så er alle fødestuer i dag også indrettet med fødekar og nye brikse. Og sansefødestuerne har da også gjort noget ved arbejdsmiljøet:

- Kerneopgaven her er den samme. Men sansefødestuerne har på en måde påvirket fagligheden. For i dag kan vi give kvinderne og familierne et andet tilbud end før, siger Maj-Britt Schulze Romme.

Den 16. maj 2018
Dagen nærmede sig. I flere år havde jordemødrene vidst, at den ville komme. I de sidste 24 timer var alle fødende blevet omvisiteret til regionens andre sygehuse. Samtidig blev afdelingen i Næstved pakket ned. Mens nogen pakkede fødestuernes inventar i flyttekasser, fik flyttet fødeleje og møbler, så stod andre for at omdirigere fødende til andre hospitaler og pakke flyttekasser ud i de nye Slagelse-rammer. Men det tog tid at blive helt klar, fortæller Maj-Britt Schulze Romme:

- Jeg vil bare sige: Undervurder ikke, hvor lang tid de lavpraktiske ting som at sætte hylder op og fylde op i depotrummet tager. Da vi slog dørene op, havde vi stadig flyttekasser på gangen. Afdelingen lignede ikke noget, der spillede. Det var noget rod, for mange ting var ikke der, hvor de burde være. De var i papkasser. Der var papkasser alle vegne, og vi var da lidt frustrerede over, hvordan der så ud. Men der var styr på fagligheden, sikkerheden var i orden og samarbejdet med de gravide og de fødende var forberedt ned til mindste detalje, siger jordemoderlederen.

Hun understreger, at de gravide ikke fik samme oplevelse af kaos:

- Vi havde på forhånd informeret alle gravide om flytningen. Der var rod på gangen og i depoterne, men på fødestuerne kunne vi skabe ro. Og så er jordemødre dygtige til at skabe tryghed og sige: “For 4 timer siden flyttede vi sidste flyttelæs. Men nu skal du se, her er din fødestue. Og vi er helt klar til dig.”

I dag er alle flyttekasser for længst pakket ud. Men selvom det er over halvandet år siden, at jordemødrene flyttede, så bliver spejdermappen stadig brugt den dag i dag. Og nu er der efterhånden ro på afdelingen, fortæller Anja Dyhr:

- Vi er glade for de nye rammer. Der er ting, som vi stadig arbejder på at gøre smartere. For eksempel er afdelingen større, og afstanden mellem afsnittene længere. Så vi arbejder på at få rum, hvor vi kan være fælles, men stadig passe vores egen funktion. Men alt i alt mærker jeg stor tilfredshed blandt jordemødrene, siger hun og tilføjer:

- Og vi har et godt samarbejde med andre afdelinger. Sjælen og kulturen skal opbygges gennem tid. Det er vi ved at have godt styr på. Der er da også jordemødre, der er begyndt at sige: “Nu er jeg en rigtig Slagelse-jordemoder.”

Erfaringer fra flytning af en fødeafdeling

  • Etabler et stærkt TRIO-samarbejde – ledelse, tillidsrepræsentant og amir
  • Inddrag medarbejderne bredt
  • Planlæg i god tid
  • Lav en åben proces med høj grad af information
  • Opsøg de kommende samarbejdspartnere i god tid. Hold møder med dem, hvor I laver arbejdsgangsanalyser og samarbejdsaftaler
  • Overfør ikke arbejdsgangsbeskrivelser direkte fra “gammel” arbejdsplads/fødested
  • Hav en projektleder på flytningen, som kender afdelingen godt
  • Vær åben for hvilken kultur, I flytter til. Tro ikke, at der er samme kultur på alle hospitaler
  • Hold møder med jeres nye samarbejdspartnere hvor I laver arbejdsgangsanalyser og samarbejdsaftaler
  • Forbered jeres nye arbejdsplads på, hvad der kræves af jer, for at I kan udføre jeres speciale
  • Husk, det kræver mange ressourcer at flytte en afdeling
  • Undervurder ikke den tid, det kræver både på leder- og medarbejderside

Listen er udarbejdet af Maj-Britt Schulze Romme, jordemoderleder, og Anja Dyhr, tillidrepræsentant.