Lokal aftale skal give luft i skemaet og bedre pension

En ansættelse på fuld tid med 37 skemalagte timer aften, nat og weekend giver ikke meget tid til restitution. Mangel på jordemødre og en stram normering kan gøre det vanskeligt at lade jordemødre afspadsere deres tillæg. Men nu giver en lokal aftale på Rigshospitalet jordemødrene ret til at afspadsere, så de kan reducere deres arbejdsuge til 33 timer.

Sus Hartung (tv) og Mette Anker er tillidsrepræsentanter for jordemødrene på Rigshospitalet. Deres vision er, at jordemødre, der arbejder i skiftende vagter, skal have nedsat deres gennemsnitlige arbejdstid med fuld lønkompensation.

En arbejdsuge på 37 timer, hvor mere end halvdelen af timerne skal ligge om aftenen, om natten og i weekenden, kan være svær at få til at hænge sammen med et privatliv med familie og fritidsaktiviteter.

Blandt andet derfor vælger mange regionalt ansatte jordemødre – cirka halvdelen – at blive ansat på deltid, så der bliver mere luft i vagtskemaet og tid til at restituere sig efter nattevagterne.

Men børn fødes nu engang nogenlunde jævnt fordelt døgnet rundt, i weekender og på helligdage og det gør jordemoderfaget til et af de mest vagtbelastede. Når jordemødre vælger den individuelle løsning – at gå ned i tid – kommer de selv til at betale for den belastning, der ligger i at arbejde i skiftende vagter, som er et vilkår i faget.

– Jordemødrene betaler selv for den belastning, som det er at have skiftende vagter. Og det gør de ved at gå ned i tid, og det går blandt andet ud over deres pensionsindbetaling, siger Sus Hartung, der sammen med Mette Anker er tillidsrepræsentant for jordemødrene på Rigshospitalet. De skrev i foråret under på en lokal aftale med ledelsen om at jordemødre, der er ansat på fuld tid, får ret til kun at blive skemalagt med 33 timer om ugen.

– Vi har indgået en aftale om ret til fast påregnelig afspadsering, der skal ligge jævnt fordelt, så der i gennemsnit præsteres 33 timer om ugen, fortæller Sus Hartung.

Aftalen har betydet, at 8-9 jordemødre har valgt at gå op på fuld tid fra 32 eller 35 ugentlige timer. Det er en forudsætning, at man er på fuld tid for at kunne blive sikret reduceret arbejdstid. I dag er 51 jordemødre ud af 123 med i aftalen om normreduktion. Det er også de to tillidsrepræsentanters indtryk, at retten til at nedsætte sin norm gennem afspadsering er med til at gøre det attraktivt at søge job på det københavnske hospital.

For chefjordemoder Rikke Nue Møller har aftalen flere begrundelser:

– Aftalen er et led i en styrkelse af arbejdsmiljøet for jordemødrene. Samtidig har regionen et ønske om at flere går på fuld tid, siger hun og erkender, at det rent skemateknisk kan være svært at få de to hensyn til at gå op.

– Det er ganske enkelt svært at få skemaet til at gå op for den enkelte. Det arbejder vi på. Der er også enkelte jordemødre, der er blevet lidt overraskede over lønnedgangen, der følger med. Så der skulle vi nok have været mere tydelige, siger chefjordemoderen.

Også nedsat norm i ferieperioder
Rigshospitalet har i en periode i lighed med flere af regionens øvrige fødesteder været udfordret af mangel på jordemoderarbejdskraft og det har været med til at forsinke en aftale om ret til af afspadsere tillæggene ved aften- og natarbejde og ved arbejde i weekenden.

– Mulighed for at afspadsere i stedet for at få tillæg for ulemper udbetalt afhænger af driften og af, at der er hænder nok til at få skemaet til at gå op. Men vi har oplevet, at ledelsen har været lydhør over for ideen om at reducere arbejdstiden og vi glæder os over den aftale, vi har indgået, siger Mette Anker, der ligesom Sus Hartung er ansat i en fuldtidsstilling. De har begge valgt at blive normreduceret.

– Før bestemte min leder, om jeg kunne afspadsere og hvornår min afspadsering skulle ligge. Nu skal afspadseringen ligge jævnt fordelt og jeg skal kunne regne med, at jeg har et skema på i gennemsnit 33 timer om ugen. Og det gælder også for ferieperioder, siger Mette Anker.

Netop ferieperioderne har været en knast i forhandlingerne om en aftale om ret til afspadsering, men det har været et kardinalpunkt for de to tillidsrepræsentanter, at aftalen gælder året rundt. Hidtil har jordemødrene ikke kunne afspadsere i sommerperioden eller omkring andre ferier, når kollegerne var på ferie.

– Det er ikke mindst i ferieperioder, at jordemødrene har brug for at blive skærmet gennem en nedsat arbejdstidsnorm, så her ville vi ikke gå på kompromis, fortæller Sus Hartung.

Når den enkelte jordemoder holder ferie, får hun udbetalt værdien af de planlagte ulemper, der var i hendes ferieskema, der skal være en spejling af et almindeligt skema.

Aftalen om normreduktion på Rigshospitalet
Kun jordemødre, der er ansat på fuld tid, kan indgå i ordningen, der sikrer normreduktion til i gennemsnit 33 timer om ugen.

Det er en forudsætning for at være med i ordningen, at jordemoderen i gennemsnit optjener 4 timers afspadsering om ugen eller mere.

Hvis jordemoderen optjener mere end fire timer til afspadsering håndteres udbetaling/afspadsering som hidtil efter arbejdstidsreglerne.

Det er ledelsens opgave at sørge for, at den enkelte jordemoder får vagter, så hun optjener svarende til 4 timers afspadsering om ugen.
Det er frivilligt, om man vil være med i ordningen.

Ordningen gælder også i ferieperioder, det vil sige, at normen også er nedsat fx hen over sommeren.

Når jordemødre i ordningen holder ferie, får de udbetalt særydelser svarende til et gennemsnit.

Jordemødre i ordningen, der går på barsel, får udbetalt særydelser svarende til et gennemsnit.

Afspadsering skal så vidt muligt gives som hele dage. Af planlægningsmæssige grunde kan det være nødvendigt at lægge 4 timers afspadsering i en 12-timers vagt, som man har på Rigshospitalet.
Betydning af lokal aftale på RH om normreduktion for løn og pension
Man betaler med sine ulempeydelser for at komme ned på 33 timer om ugen i en fuldtidsstilling. Hvis man i forvejen var i en fuldtidsstilling, vil det det betyde, at man går 3-4.000 kr. om måneden ned i løn, og at man ikke får de 3,75 procent i pensionsindbetaling, som der gives af ulempeydelser.

Hvis man går fra en deltidsstilling til en fuldtidsstilling, vil lønnedgangen være mindre. Man får udbetalt en fuldtidsløn og får indbetalt 13,91 procent af denne i pension. Dette vil have betydning for størrelsen af pension i den anden ende af arbejdslivet.
Det siger overenskomsten*
Honorering for arbejde på særlige tidspunkter kan enten:

– betales som et tillæg af timelønnen
– afspadseres
– indregnes i beskæftigelsesgraden

Som udgangspunkt udbetales tillæg for aften/nat – medmindre der er indgået lokalaftale om andet.

Arbejdsgiverne har mulighed for at bestemme, om øvrige arbejdstidsbestemte tillæg skal afspadseres eller udbetales – hvis ikke der lokalt er aftalt andet.

Mellem klokken 18 og 23 ydes et tillæg, der udgør 27 % af timelønnen eller tilsvarende afspadsering.

Mellem klokken 23 og 06 ydes et tillæg, der udgør 32,5 % af timelønnen eller tilsvarende afspadsering.

Fra lørdag kl. 6 til søndag kl. 24 ydes et tillæg, der udgør 42 % af timelønnen eller tilsvarende afspadsering.

På søgnehelligdage ydes et tillæg, der udgør 50 % af timelønnen eller tilsvarende afspadsering.

Alle tillæg gælder for effektiv tjeneste.

*’Arbejdstidsaftalen’ mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet, 2018

Rikke Nue Møller glæder sig også over, at det har været muligt at normreducere over sommeren.

– Det er både en intention og en virkelighed, at sommerens skema havde afspadseringen indlagt. Og der var positive tilbagemeldinger om, at sommeren føltes mere udholdelig, fordi der var en anden luft i skemaet, siger hun.

En succes
Aftalen om normreduktion gælder for jordemødre ansat på fuld tid på basisoverenskomst på fødegangen på Rigshospitalet, men det er frivilligt, om man vil være med i ordningen. Da aftalen blev indgået i foråret 2020, valgte 8-9 jordemødre at gå op i tid for at kunne være med i ordningen og være sikret fire afspadseringstimer om ugen og dermed et skema på 33 timer – hvilket i gennemsnit giver fire ugentlige arbejdsdage. I virkelighedens verden kan det være fem vagter den ene uge og tre den anden.

Jordemødrene i ordningen får udbetalt fuld grundløn, men betaler for den nedsatte arbejdstid ved ikke at få udbetalt værdien af de tillæg, de har optjent for arbejde om aftenen, om natten, i weekender og på helligdage. For de jordemødre, der i forvejen var på fuld tid, vil det betyde, at de går ned i løn svarende til værdien af tillæggene, og at de ikke får de 3,75 procent, som der gives i pension på særydelser. Til gengæld går de ned i tid og har dermed mere luft i skemaet, og det er nødvendigt, mener Mette Anker.

– Man kan ikke tåle at være på fuld tid, når man arbejder i skiftende vagter. Det slider hårdt at vende op og ned på dag og nat både fysisk og psykisk, og weekendarbejde kolliderer ofte med et familieliv. Derfor er det nødvendigt, at jordemødrene får mulighed for at få nedsat arbejdstiden; det er vigtigt, at de får tid til restitution, siger Mette Anker.

Hvis man er er deltidsansat og vælger at gå op på fuld tid, som det kræver for at få ret til normreduktion, får man heller ikke udbetalt værdien af tillæggene og pension heraf, men man vil til gengæld få en forhøjet grundløn svarende til fuld tid samt få pension af en fuldtidsløn.

På Rigshospitalet vil man blive imødekommet i ønsket om at gå fra en deltidsansættelse til en fuldtidsansættelse, hvis timerne er til det, oplyser chefjordemoderen.

Den forhøjede pensionsindbetaling – der gives 13,91 procent på grundløn og kun 3,75 procent på tillæg – er endnu et vigtigt argument for, at de to tillidsrepræsentanter har arbejdet hårdt for en lokal aftale om normreduktion. En aftale, som de anbefaler deres kolleger at benytte sig af.

– I et livsperspektiv bliver du bedre økonomisk stillet og i den sidste ende, vil du kunne mærke på din pension, at der er blevet indbetalt på baggrund af en fuld grundløn. Vi får 3,75 procent i pension af vores ulempeydelser, som jo opleves som løn her og nu, hvis man får det udbetalt. Men når du kommer til pensionsalderen, vil det kunne mærkes, siger Sus Hartung.