Jordemoderstuderende tilbage i klinikken

Den kliniske jordemoderuddannelse er blevet varetaget meget forskelligt under corona-krisen. Men nu har en arbejdsgruppe nedsat af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen besluttet, at jordemoderstuderende, så vidt muligt skal gennemføre deres planlagte praktikperiode i foråret, selv om Danmark er påvirket af coronavirus.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er på høje tid at få genoptaget uddannelsen på alle kliniske uddannelsessteder, hvis vi skal have uddannet nye dygtige jordemødre i de kommende år. Vi kan ikke gå på kompromis med kvaliteten og lade os nøje med fantomøvelser. Der er behov for, at jordemoderstuderende igen dygtiggør sig ved at deltage ved både fødsler og andet klinisk arbejde, og er der trangt på fødestuen, må man finde kreative løsninger, siger formand Lis Munk.

Læs artikel i Politiken Sundhed