Formand Lis Munks tale til de nyuddannede jordemødre januar 2021

Kære dimittender – kære jordemødre - kære kollegaer  

Nu har vi så også prøvet det med: Eksamen på teams – dimission på Zoom. Mon også vi vil kunne varetage fødsler på Skype? Nok næppe, trods alt.  

Jordemoderverden er lille, det kan have ulemper – men jeg kan nu også pege på mange fordele. En af dem er, at jeg som formand kan være med til at fejre, når vi får nye jordemødre. Og jeg glæder mig til også at få jer som kollegaer og være med til at fejre jer.  

Jeg er jo relativ ny på posten som formand. Da jeg stod her for et år siden og holdt min tale, kastede jeg mig ud i en sang for at hylde de nye jordemødre.  

Det skal I nok slippe for.  

Jeg vil alligevel tage udgangspunkt i en sang, nemlig the Clash’s hit fra 1981. Ja, jeg ved, at det er lidt før, de fleste af jer blev født, men I kender den nok alligevel:  

”Should I stay or should I go” – det er en frustreret kæreste, der udfordrer, om han skal blive eller gå.  

Hvorfor skal man blive jordemoder? Og hvorfor skal man blive ved med at være jordemoder?  

Lige i disse tider kan man næsten foranlediges til at stille dette spørgsmål. Jeg vil nødig være party-killer, men vi er nødt til at kunne tale om det.  

Lige nu er der ualmindeligt meget fokus på dårligt arbejdsmiljø og dårlig løn. Det er både unge jordemødre, studerende, samt kvinderne, der sætter den dagsorden – og bestemt med rette.  

Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi har noget at arbejde med, men også at situationen i forhold til arbejdsmiljø ikke er den samme landet over.  

I er jo nogle af de mest begavede mennesker. Da I havde jeres studentereksamen i hånden, ville I kunne have valgt et helt andet studie, et studie hvor der var udsigt til andre arbejdsvilkår og mulighed for en helt anden løn. I kunne have gået økonomivejen på CBS eller lignende? Men det gjorde I ikke.  

Jeg kender jo ikke jeres overvejelser, men hvis jeg skulle gætte, så ville jeg tro, at det handler om et meget aktivt valg. For I vil være med i noget af det allervigtigste i verden. Noget af det som giver meget værdi for både dem, som vi møder og for os selv.  

I har en passion for universet omkring sex, kvinder, mænd, partnere, graviditet, fødsel og barsel, børn og familiedannelse.  

I har som jeg en genuin interesse for den smukke, sunde og naturlige udviklingsproces, som det at gå fra at være ung til voksen er. Fra at være kvinde til at være kvinde og mor. Fra at være kærester til at være forældre. Fra at være selv til at skulle være noget for en anden. Og at denne ’anden’ er helt og aldeles afhængig af en og af, hvordan man magter disse udviklingsprocesser.  

Og I har lyst til, evner for og viden om at være den fagperson, som står mennesker bi i denne proces. 

I er blevet udfordret, og I vil blive udfordret, ikke kun på at tilegne jer viden, men på at stå i menneskelige og til tider umenneskelige dilemmaer, hvor I er søjlen, kapaciteten, som andre skal have lov til at læne sig op ad. 

Uden at jeg skal give jer præstationsangst, så er der ingen tvivl om, at det, I som jordemødre kommer til at gøre, vil have helt afgørende betydning for andre mennesker. I vil glemme mødet, konsultationen, fødslen, amningen… mens kvinderne, parrene, der har glæden af at møde jer, højst sandsynligt vil huske jer for det gode – og for det mindre gode.  

Jeres øjne, jeres hænder, jeres stemme vil forblive i andre bevidsthed.  

For I kan noget, som I ikke har tillært fra de forskellige forskningsartikler eller lærebøger. I kan gå ind i det rum, hvor jeres overblik, ro og jeres evne til at empower kvinden gives med jeres øjne, jeres hænder og jeres stemme.  

For nylig beskrev en fotograf netop dette. Han var med til en tvillingefødsel. Scenen er, at barn nummer to ’s hjertelyd er dårlig, og barnet har brug for at blive født:  

”- hvorpå jordemoderen med meget intens stemmeføring siger til den fødende kvinde: ’Nu er det sidste chance, og jeg ved du kan’. Kvinden, der lige har født et barn efter 12-14 timers veer siger ’jeg kan ikke mere!’. Så gentager jordemoderen med en særlig skarphed men stadig nænsomt: 'Du har det i dig - jeg ved du kan og barnet skal ud nu’, og så blinker hun til hende! Det vilde er, at den fødende kvinde blinker tilbage og et minut efter er der endnu et barn født. Det samspil, den energi mellem de to fik en helt unaturlig eller måske netop naturlig urkraft frem i kvinden”. 

Og det er jo netop det, som vi kan og vi får lov til at være en del af.  

Nu skal I ikke høre mig sige, at arbejdet bærer lønnen i sig selv. Men I hører mig sige, at der er så meget, som det kun er os forundt at være en del af, og at vi sammen kan være med til at fastholde og udvikle det fag, som vi holder af og kan være stolte over.  

Så jeg synes bestemt, I skal blive.  

I think you should stay. 

Der er brug for jer. Kvinderne, familierne, børnene, kollegaerne, arbejdsgiverne, politikerne har brug for jer. Fordi vi har en samfundsopgave at varetage, vi er en del af det, som får et velfærdssamfund til at hænge sammen. Vi er med til at sikre sundheden og fremme sundheden for et helt samfund, for en hel nation – generation efter generation.  

Hvordan I vælger at bidrage i jeres jordemoderliv, ligger fremfor jer. Der er mange veje at gå og står det til mig, vil der blive flere. Dem, skal vi beholde og skabe sammen.  

I skal finde det, som giver mening for netop jer. Vores jordemoderliv bliver ofte beskrevet med varetagelsen af fødslen. Men der er brug for rigtige jordemødre til meget andet. For eksempel før og før, før og efter og efter, efter en fødsel.   

Jeg ser frem til, at I vil være stærke medspillere til at kvalificere, fastholde og udvikle hele det seksuelle og reproduktive område. 

Rigtig hjertelig tillykke til jer, til os og til alle dem, som får glæden af at møde jer som jordemødre.  

Tillykke.