Da kvinderne kom på banen 

Talrige vidnesbyrd fra kvinder, der har følt sig overset, har sammen med jordemødres beretninger fra fødegangene givet stor mediedækning og lydhørhed blandt politikere. 

For præcis et år siden var Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, til kaffe hos sundhedsministeren. Inden da var landsformanden sammen med kredsformændene i de fem regioner på besøg hos de respektive regionsrådsformænd. Efter folketingsvalget i 2019 var Jordemoderforeningen på besøg hos sundhedsordførerne i de forskellige partier 

Alle steder blev der peget på udfordringerne i svangreomsorgen. Ingen steder førte samtalerne umiddelbart til ændringer. 

Ny situation 

I dag - starten af februar 2021 – er situationen en anden. Sundhedsministeren har bedt om et møde med formanden for Jordemoderforeningen for at drøfte situationen på landets fødeafdelinger. Partier og politikere på Christiansborg har søgt Jordemoderforeningen om input omkring situationen og vil kalde ministeren i samråd. Jordemoderforeningens lokale kredsforeninger er i kontakt med regionspolitikere i de respektive regioner. 

Kvinderne siger fra 

Men hvad er det, der gør, at politikerne tilsyneladende lytter mere i dag, end de gjorde tidligere? Hvad er det, der gør, at medierne stædigt holder fast i historien om de trængte fødegangene.  

En af forskellene finder vi nok i, at denne gang siger kvinderne også selv fra. Forfatter Olga Ravns debatindlæg i Politiken 2. oktober kickstartede en bølge af indlæg med appel om at forbedre forhold for kvinder før, under og efter en fødsel. Bolden blev grebet af foreningen Forældre og Fødsel, der i en ny Facebook-gruppe giver kvinder plads til at dele vidnesbyrd om svigt under graviditet, fødsel og barsel. Mødrehjælpen har samtidig lanceret manifestet ’Alle skal have en tryg fødsel’, der på rekordtid har samlet over 30.000 af underskrifter og 1.400 vidnesbyrd i et opråb til politikerne.  

De mange beretninger fra kvinder og interesseorganisationer fangede hurtigt mediernes interesse. Og til forskel fra tidligere gik indlæg og beretninger fra kvinder, der var blevet klemt i travlheden, og beretninger fra jordemødre om hårde arbejdsforhold, hånd i hånd.  

Forholdene for jordemødre spejler forholdene for kvinderne 

Der er opstået en lydhørhed for, at forholdene for kvinderne hænger uløseligt sammen med de rammer, som jordemødrene arbejder inden for.  

Konsekvenserne af travlheden rammer både kvinderne, men i høj grad også jordemødrene med skrantende arbejdsmiljø, påbud fra Arbejdstilsynet osv.  

Interesse fra medierne – og 1.300 underskrifter 

Det har både Danmarks Radio, Politiken, Information og Femina dækket over længere tid. Og flere medier kommer til at følge op med dokumentar og reportager fra livet på en fødeafdeling.  

Nichemediet Sundhedsmonitor har også beskrevet situationen på fødeafdelingerne siden jordemoder Stine Roswall offentliggjorde et åbent brev underskrevet af 1300 jordemødre og studerende til Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Opråbet førte til, at Hæstorp indkaldte Jordemoderforeningen og Roswall til et møde, der fandt sted den 9. februar 2012. 

Næstformand i Jordemoderforeningen jordemoder på Hvidovre Hospital Mette Rotesan deltog i mødet. Hun glæder sig over en øget lydhørhed: 

- Det lader til, at fokus har vendt sig fra, at vi bare skal uddanne nogle flere og proppe dem ind i systemet til, at vi skal sørge for, at vilkårene er gode nok til, at vi kan fastholde de medarbejdere, vi har, siger Mette Rotesan til Sundhedsmonitor.