Da kvinderne kom på banen

Aldrig før har så mange medier skrevet så meget om fødsler. Igennem flere måneder har stort set alle medier fra Femina til Jyllands Posten bragt historier fra fødeafdelingerne og mange politikere har lyttet velvilligt. Fødeområdet har altid været godt stof, men denne gang er situationen en anden.

Jordemoderforeningen har sammen med aktivistjordemødre i årevis råbt op om skrantende forhold på fødeafdelingerne. Om jordemødre, der bukkede under for arbejdspresset eller forlod fødegangene, inden det kom så vidt. Og om rammer, der ikke gav mulighed for at give den tid til de kommende og nye familier, som de burde have ret til.

Nu er et nyt oprør i gang, og noget er anderledes. Men hvad er det, der gør, at politikerne denne gang er mere lydhøre? Og hvad er det, der gør, at medierne har bidt sig så grundigt fast i historierne fra fødeafdelingerne?

Kvinderne er kommet på banen er en af forklaringerne.

Talrige vidnesbyrd fra kvinder, der har følt sig overset, har sammen med jordemødres beretninger fra fødegangene givet stor mediedækning og lydhørhed blandt politikere. Sundhedsministeren har bedt Jordemoderforeningens formand om et møde for at drøfte situationen på landets fødeafdelinger. Partier og politikere på Christiansborg har søgt Jordemoderforeningen om input omkring situationen og vil kalde ministeren i samråd. Jordemoderforeningens lokale kredsforeninger er i kontakt med regionspolitikere i de respektive regioner.

Arbejdsforhold og kvalitet hænger sammen

En af de første, der kom på banen, var forfatter Olga Ravn, der i et debatindlæg i Politiken 2. oktober kickstartede en bølge af indlæg med appel om at forbedre forhold for kvinder før, under og efter en fødsel. Bolden blev grebet af foreningen Forældre og Fødsel, der i en ny Facebook-gruppe giver kvinder plads til at dele vidnesbyrd om svigt under graviditet, fødsel og barsel. Mødrehjælpen har samtidig lanceret manifestet ’Alle skal have en tryg fødsel’, der på rekordtid har samlet over 30.000 underskrifter og 1.400 vidnesbyrd i et opråb til politikerne.

De mange beretninger fra kvinder og interesseorganisationer fangede hurtigt mediernes interesse. Og til forskel fra tidligere gik indlæg og beretninger fra kvinder, der var blevet klemt i travlheden, og beretninger fra jordemødre om hårde arbejdsforhold, hånd i hånd.

Forholdene for jordemødre spejler forholdene for kvinderne

Der er opstået en lydhørhed for, at forholdene for kvinderne hænger uløseligt sammen med de rammer, som jordemødrene arbejder inden for.

Konsekvenserne af travlheden rammer både kvinderne, men i høj grad også jordemødrene med skrantende arbejdsmiljø, påbud fra Arbejdstilsynet osv.

Et af de partier, der stod forrest for at fortælle, at de tager problemerne for både de gravide og for jordemødrene alvorligt, er Pia Olsen Dyhr (SF).

”Dårlige forhold for fødende – og elendige forhold for jordemødrene – kan i sidste ende koste samfundet mere i fødselsdepressioner og udbrændte jordemødre, end vi indtil nu har været villige til at investere”, sagde hun i Politiken Sundhed den 17. februar 2021.

”De penge, SF vil sætte af, skal øremærkes og bruges på at skabe bedre forhold for fødende og ordentlige arbejdsvilkår for ansatte. Sker det ikke, må der råbes op igen. Vi lytter til jer.

Det er ikke, fordi jordemødrene ikke gør deres bedste. De gør, hvad de kan, med hvad de har. Men de arbejdsforhold, de har, er slet ikke i orden. De er uacceptable, og det går ud over de fødende”, sagde partiformanden.