G-dage efter arbejde i udlandet

Spørgsmål: 
Jeg har flere gange været i Norge for at arbejde. I øjeblikket er jeg sendt til Norge på en tre-ugers kontrakt af et dansk vikarbureau. Når jeg kommer hjem, har jeg ikke et job på hånden og skal jo formentlig gå arbejdsløs i en periode. Er der noget med, at min arbejdsgiver skal betale de første ledighedsdage? Og hvad sker der, hvis jeg er ansat direkte af det norske hospital? Er det så hospitalet, der betaler mine g-dage, når jeg kommer hjem til Danmark igen?

Svar (ved Anne-Marie Engel, juridisk konsulent, DSA): 
Danske arbejdsgivere skal betale en del af dagpengeomkostningen, når et medlem af en a-kasse bliver ledig – dvs. når der er et arbejdsophør, fx fordi der ikke er flere opgaver at løse, medlemmet bliver sagt op eller en tidsbegrænset ansættelse udløber. Helt konkret skal arbejdsgiveren i en sådan situation betale en særlig ydelse til medlemmet, der hedder dagpengegodtgørelse – eller i daglig tale g-dage.

Der er dog flere betingelser, der skal være opfyldte, før arbejdsgiveren skal betale g-dage. For det første er det et krav, at medarbejderen har været beskæftiget i fuld overenskomstmæssigt arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger forud for arbejdsophøret. For det andet er det en betingelse, at medlemmet rent faktisk er ledig de første ordinære arbejdsdage efter arbejdsophøret. Holder medlemmet ferie eller opnår arbejde i forlængelse af arbejdsophøret, skal arbejdsgiveren ikke betale g-dage. Hvis betingelserne for udbetaling af g-dage er opfyldte, skal arbejdsgiveren betale g-dage for de første 3 dage medlemmet er ledig efter et arbejdsophør. Har ansættelsen haft en varighed på under 3 måneder, skal arbejdsgiveren dog kun betale for 2 g-dage.

G-dagsbetalingen udgør 836 kr. pr. dag – eller hvad der svarer til højeste dagpengesats. G-dagene udbetales enten som hele eller halve dage alt efter, om medlemmet er helt eller kun delvis ledig de første dage efter arbejdsophøret. Arbejder du som vikar i Norge, for en dansk virksomhed, vil du derfor som udgangspunkt have krav på g-dage fra din danske arbejdsgiver, når opgaven hører op, og du i øvrigt er ledig efter udløb af opgaven og vender tilbage til Danmark.

G-dage er imidlertid en dansk regel. Er du ansat direkte af en norsk eller udenlandsk arbejdsgiver, har du ikke krav på g-dage fra din arbejdsgiver. Du vil i stedet kunne søge dagpenge fra a-kassen - også for de første ledige dage efter et arbejdsophør. 

Seniorbonus

Spørgsmål:
Jeg har fået seniorbonus de sidste to år, som jeg hvert år har valgt at veksle til seniordage. Nu hører jeg, at ordningen ophører i 2011. Hvordan kan det være?

Svar:
Ordningen er en del af trepartsaftalerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og organisationerne fra efteråret 2007 samt OK 08-forhandlingerne, hvor der blev aftalt særlige rettigheder for seniorer for at forsøge at fastholde seniorerne i job.

Ordningen er rigtignok tidsbegrænset og ophører med overenskomstperiodens udløb, dvs. 31. marts 2011. Da ordningen giver valgmuligheder mellem seniorbonus, seniordage, ekstraordinær pensionsindbetaling eller selvvalgt kompetenceudviklingsforløb, kan der dog frem til udgangen af 2011 være virkninger af den enkeltes valg.

Ordningen omfatter medarbejdere, der fyldte eller var fyldt 60 år enten i 2008, 2009 eller 2010. Det vil sige, at også medarbejdere, der er fyldt 60 år senest den 31. december 2010, omfattes af ordningen.

Jordemoderforeningen har sammen med Sundhedskartellet fremsat krav overfor arbejdsgiverne om en videreførelse af ordningen i 2011. Men som du nok er bekendt med, forventes der denne gang at være meget færre lønmidler end sidste gang, og der er ingen trepartsmidler til at finansiere ordningen. Om rammen bliver stor nok til også at prioritere seniorordningen eller en del af den, må forhandlingerne så vise.

Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 12, 2010

Seniorordning

Spørgsmål:
Jeg bliver som tillidsrepræsentant jævnligt spurgt af ældre kolleger, om de kan få en ordning, hvor de går ned i tid og eventuelt fritages for natarbejde. Jeg vil gerne undersøge mulighederne for at indgå en aftale om en seniorordning, men mangler inspiration til, hvordan en sådan kan skrues sammen?

Svar:
Rammeaftalen om seniorpolitik, som Jordemoderforeningen har indgået med Danske Regioner, giver mulighed for, at der lokalt kan indgå forskellige typer senioraftaler for medarbejdere, der er fyldt 52 år.

Aftalen giver fx mulighed for, at medarbejderen kan gå ned i tid og få et udligningstillæg, så medarbejderen ikke - eller kun delvist -  får en lønnedgang. Aftaler man serniorordninger bevarer medarbejderen altid retten til pensionsbidrag efter lønnen og beskæftigelsesgraden i den hidtidige stilling.

Det er også muligt at aftale, at medarbejderen ved fratrædelsen får en bonus, hvis medarbejderen fratræder seniorstillingen efter det fyldte 62. år.

Den type senioraftaler, Jordemoderforeningen oftest ser eksempler på, er, hvor medarbejderen går ned i tid og som følge deraf også i løn, men opretholder sin hidtidige pensionsindbetaling.

Nogle arbejdsgivere vil gerne have, at det aftales, at stillingen er tidsbegrænset. Her er det vigtigt, at du som tillidsrepræsentant taler med medlemmet og får afklaret, om medlemmet er indstillet på det. 

Læs mere
Rammeaftale om seniorpolitik

Du er som tillidsrepræsentant naturligvis altid velkommen til at sende aftalen til gennemsyn hos Jordemoderforeningen, inden du indgår aftalen.

Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 3, 2008

Nyuddannet og dagpenge i forbindelse med ledighed

Spørgsmål:
Jeg bliver færdig som jordemoder i slutningen af januar, men har ikke umiddelbart udsigt til fast arbejde. Det sidste sted, hvor jeg har været i praktik, har tilbudt, at jeg kan blive tilknyttet som vikar uden et egentligt ansættelsesforhold. Som det ser ud nu, kan jeg få i omegnen af en vagt om ugen. Hvad betyder det for min mulighed for at få dagpenge, at jeg har enkelte vagter? Hvis jeg på et tidspunkt får mulighed for at få et fast vikariat, hvordan er jeg så stillet med hensyn til dagpenge? Hvis jeg får et sådant vikariat, bliver det sandsynligvis på deltid.

Svar:
Tillykke med din uddannelse. Du har grebet det flot an. Det er DSAs anbefaling, at nyuddannede aktivt søger arbejde, allerede inden de er færdige med uddannelsen, og det er oplagt at starte med et praktiksted, som i forvejen kender dine kompetencer. Vejen til et fast arbejde på fuld tid går ofte gennem netværk, og al den erfaring, du kan tilegne dig, gavner kun yderligere. Hvis du bliver ansat som vikar, kan du få suppleret din løn med dagpenge fra DSA, når du opfylder følgende:

• Du skal kunne stoppe i vikariatet uden varsel, når du får andet arbejde med længere arbejdstid
• Du skal dokumentere, at du kan stoppe uden varsel
• Dokumentationen skal være DSA i hænde senest fem uger efter, at du er startet med arbejdet
• Du kan dokumentere det enten via din ansættelsesaftale, hvor ovennævnte fremgår, eller med en såkaldt frigørelsesattest fra din arbejdsgiver

Du kan få suppleret lønnen med dagpenge de uger, hvor du ikke arbejder mere end 29,6 timer om ugen. Husk, at du fortsat skal være tilmeldt www.jobnet.dk, søge fuldtidsarbejde, og at du skal skrive dine arbejdstimer på ydelseskortet til DSA. Får du et fuldtidsvikariat for en længere periode, skal du ikke længere være tilmeldt www.jobnet.dk. Når vikariatet udløber, skal du tilmeldes www.jobnet.dk for at få dagpenge.

Efter seks måneder kan du få beregnet din dagpengesats igen og eventuelt få mere end dimittendsatsen. Du kan læse mere på dsa.dk. Husk, at du kan oprette din egen jobagent via DSAjobsøger uanset om du søger vikariater eller faste stillinger. Det er en god måde at få stillingsopslag direkte i din mail.

Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 1, 2010

Ophør af seniorbonus

Spørgsmål: 
Jeg har tidligere fået seniorbonus, men er orienteret om, at seniorbonussen ophører i år. Men er der ikke noget om, at overenskomstforhandlingerne også resulterede i, at seniorbonusordningen kunne fortsætte? Og hvis det er rigtigt, skal man så være opmærksom på frister, hvis man vil konvertere bonussen?

Svar: 
Den tidligere seniorordning blev finansieret af trepartsmidler og ophører her i 2011 – men det er korrekt, at det lykkedes at få ordningen gjort permanent i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Ordningen går i hovedtræk ud på, at alle medarbejdere, som er 60 år og derover, får en årlig bonus. Bonussen stiger med alderen. Seniorbonussen kan konverteres til:

• seniordage
• pension
• kompetenceudvikling.Vælger man at bruge seniorbonussen til kompetenceudvikling, kan værdien af bonussen omregnes til køb af f.eks. kursus, kursusmaterialer, opholdsudgifter eller evt. vikardækning
• eller en kombination af disse muligheder

Udgangspunktet er, at man på eget initiativ skal give sin arbejdsgiver besked, såfremt man ønsker at konvertere sin bonus til et eller flere af ovenstående elementer.

Fristen herfor er senest 1. oktober.

Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 9, 2011

Supplerende dagpenge som timelønnet

Spørgsmål:
Jeg er en ung håbefuld jordemoder - men desværre uden fast job. Jeg er meget opsat på at komme ud og få arbejdserfaring så meget som muligt og så hurtigt som muligt for at oparbejde den faglige sikkerhed og rutine. Derfor har jeg kontaktet et fødested, der gerne vil have mig tilknyttet som timelønnet vikar. Foreløbig har jeg haft under otte timers vagter om ugen, men nu har jeg fået lovning på flere timer i de første uger af det ny år. Lige nu kender jeg mit vagtskema en uge frem, hvor jeg i alt har 21 timer. Derefter står det åbent, men jeg er blevet sat i udsigt, at der bliver lige så meget i ugerne frem. Allerhelst ville jeg jo have et ansættelsesbrev på timerne, men min leder siger, at det kan hun ikke give mig, da der ikke er arbejde en hel måned frem. Jeg vil gerne have arbejdet, men jeg vil på den anden side ikke underløbe vores aftaler i overenskomsten og så vil jeg nødig miste penge på at arbejde. Derfor vil jeg høre, om jeg risikerer ikke at kunne få supplerende dagpenge, når jeg arbejder, som jeg gør?

Svar:
Når du arbejder som timelønnet vikar, kan du få supplerende dagpenge, så længe du arbejder maksimalt 29,6 timer om ugen. DSA udbetaler forskellen mellem din arbejdstid i en uge og fuld tid (det vil sige 37 timer pr. uge). Hvis du arbejder 8 timer i en uge, kan du få supplerende dagpenge i 29 timer. Hvis arbejdstiden er 21 timer, så kan du få supplerende dagpenge i 16 timer. Når du arbejder som timelønnet vikar, kan du sige dit arbejde op fra den ene dag til den anden. Det står i overenskomsten. Så længe du ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, kan du let få supplerende dagpenge. Det er nemlig afgørende for at få supplerende dagpenge, at du kan starte på et nyt job eller i et tilbud, dagen efter, du bliver indkaldt til det.

Hvis du siger ja til flere dages arbejde ad gangen, så kan du få supplerende dagpenge i den periode, hvis din arbejdsgiver skriftligt bekræfter, at du kan sige op fra dag til dag. Det kan være på en e-mail eller en frigørelsesattest. Har du ”bundet” dig for en uge ad gangen, kan du altså ikke få supplerende dagpenge, medmindre din arbejdsgiver bekræfter over for DSA, at du kan frigøre dig fra aftalen fra den ene dag til den anden.

Hvis du bliver ansat mere fast og omfattet af et opsigelsesvarsel, så skal din arbejdsgiver skrive under på en frigørelsesattest, der skal være afleveret til DSA senest 5 uger efter, opsigelsesvarslet gælder for dig. Så kan du fortsætte med at få supplerende dagpenge. Overholder du ikke fristen, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, frigørelsesattesten er modtaget i DSA.

Af Tina Lildal-Jensen, juridisk konsulent, DSA

Trykt i Tidsskrift for Jordemødre nr. 1, 2011

Supplerende dagpenge under ansættelse

Spørgsmål: 
Jeg blev færdig som jordemoder sidste år, og har haft en række vikariater, hvor jeg har arbejdet fuld tid. Nu er jeg blevet tilbudt et vikariat på 18,5 timer om ugen hen over sommerferien. Hvilke muligheder har jeg for at få supplerende dagpenge under min ansættelse? Og har det nogen betydning, hvis jeg ikke får en frigørelsesattest og senere bliver arbejdsløs?

Svar:
For at få suppleret din indkomst meddagpengekræver det, at du får en frigørelsesattestfra din arbejdsgiver. Du kan i princippetsagtens arbejde uden en sådan attest, men såkan du ikke få supplerende dagpenge. Du skalderfor kunne leve af den indkomst de 18,5 timergiver dig eller tage yderligere et job.

De overordnede regler om supplerendedagpenge er, at du kan arbejde op til 29,6 timer om ugen og få udbetalt dagpenge for de resterende timer op til 37 timer pr. uge. Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger. Hvis du er fastansat og har et opsigelsesvarsel, skal du have en frigørelsesattest fra din arbejdsgiver for at kunne få supplerende dagpenge. Hvis du arbejder som tilkaldevikar uden opsigelsesvarsel, behøver du ikke en frigørelsesattest for at få suppleret din indkomst med dagpenge. I begge tilfælde skal du i forvejen sende oplysninger om dit arbejde til a-kassen, så vi kan vurdere om eller hvordan, din indtægt skal trækkes fra dagpengene.

Hvis du skal have supplerende dagpenge, er der desuden en række krav, du skal opfylde. Du skal være tilmeldt som ledig på jobcentret, og du skal aktivt søge job. Samtidig skal du stå til rådighed for fuldtidsarbejde og komme til de samtaler, du bliver indkaldt til. Det vil sige, at du - selvom du allerede er i arbejde - skal følge din plan for jobsøgning og aktivt søge og tage imod fuldtidsarbejde, hvis du får noget tilbudt.

Du skriver samtidig, at du har arbejdet på fuld tid i en periode. Vær derfor opmærksom på, at hvis du har arbejdet mere end 25 timer om ugen i en periode på tre måneder, kan du have mulighed for at for at få en højere dagpengesats. Perioden på de 3 måneder - beregningsperioden - kan godt ligge længere tilbage enddit 18,5 timers vikariat.

Det har ingen betydning for dagpengene, hvis du søger dagpenge efter, du i en periode har arbejdet 18,5 timer om ugen uden frigørelsesattest, så længe du opfylder betingelserne om 1.924 timers arbejde inden for 3 år.

Luise Lærke Andersen, Juridisk konsulent i DSA, Danske Sunhedsorganisationers A-kasse