36. Hudmidler

1. Lægemiddelformer og administrationsmåder

Til hud og slimhinder findes mange forskellige lægemiddelformer. Det skyldes bl.a. hensynet til de mange måder, man kan anvende hudpræparater på.

Linimenter

Linimenter, også kaldet kutan væske, er flydende præparater. De anvendes især på større hudområder og i hårbunden. Linimenter kan være vandige eller spritholdige opløsninger. De spritholdige opløsninger giver en god kontakt med huden, mens vandige opløsninger er mere skånsomme på sart hud. Specielt anvendes vandige opløsninger til sår og slimhinder, hvor en spritopløsning vil svie. Linimenter, der er opløsninger, pensles direkte på huden, fx med en vatpind.

Linimenter kan også være opslæmninger af faste stoffer i væske, som regel vand, glycerol og sprit. Bedst kendt er Zinkliniment, der som faste stoffer indeholder zinkoxid og talcum. Zinkliniment anvendes for sin kløestillende og beskyttende virkning. Efter omrystning hældes lidt af “rysteblandingen” op i et engangskrus, hvorefter man anbringer det på huden med en tot vat. Afrensning foregår let med vand og sæbe.

Puddere

Puddere eller strøpulvere består af findelte faste stoffer i pulverform og har derved en god vedhængende, afsmittende og fedtende evne. Puddere virker i sig selv kølende på irriteret hud. De indeholder ofte stoffer, der absorberer fugtighed og dermed virker tørrende. Talcum indgår som en væsentlig bestanddel i puddere. Silikone kan være tilsat som et vandskyende stof. Nogle puddere anvendes til sårbehandling.

Salve, creme og gel

Salver er præparater, der ved almindelig temperatur har en passende blød, halvfast konsistens og bliver sædvanligvis blødere ved hudens temperatur. Cremer og lotioner er tilsvarende præparater af mere blød konsistens og med større vandindhold. Til fugtig hud anvendes ofte cremer, da de er blandbare med hudsekret. Salver er velegnede til tørre, skorpede og skællende hudpartier. Til behårede områder kan geler eller linimenter med fordel anvendes. I fedtcremer har man bevaret cremens bløde og gode kosmetiske egenskaber, men samtidig opnået et større fedtindhold. Pastaer er salver med indhold af stor mængde fast stof fx zinkoxid. De har en dækkende virkning pga. det store stofindhold og er egnede til hudbeskyttelse, fx i bleregionen eller omkring væskende sår. Geler består af slimagtige stoffer, fx stivelse- eller celluloseforbindelser, der er forklistret med vand.

Salvegrundlaget, hvori eventuelle “aktive” stoffer er fordelte, kan bestå af lanolin, jordnødolie, paraffinolie, vaselin, voksarter, glycerol eller vand. Mange salver indeholder konserveringsmidler, fx parabener eller andre tilsætningstoffer, som evt. kan give lokalirritation eller allergi. Af disse grunde er der for hudpræparater angivet en nøje deklaration, idet også hjælpestoffernes art og mængde er angivet.

Salver skal påsmøres huden i et jævnt og tyndt lag. Det gælder især præparater, der indeholder glukokortikoider (steroider). Ved påsmøring af præparater, hvor der er risiko for bivirkninger, lokalirritation eller allergi bør man anvende engangshandsker eller vaske hænder umiddelbart efter påsmøringen. Det gælder specielt ved glukokortikoidholdige hudmidler, men også lokalbedøvende midler og hudmidler, indeholdende antimikrobielle stoffer.

Hygiejne

Hudmidler er fremstillet på en sådan måde, at præparaterne har en god hygiejnisk kvalitet, der er forsvarlig til formålet. Det gælder især præparater til sårbehandling, til navlen og til vagina. Derfor er det vigtigt, at brugeren håndterer præparaterne med største renlighed. Dette kan gøres ved kun at anvende pakningsstørrelser, tilpasset det aktuelle forbrug. Hver gang emballagen åbnes, taber præparatet noget af sin hygiejniske standard. En steril eksplorationscreme bør helst bruges op i løbet af få dage, og tuben bør straks lukkes efter hver anvendelse.

På barselafdelinger er det vigtigt, at hver mor har sine egne børnesalver eller børnesæber mv. og ikke låner hos hinanden eller bruger af en fælles tube eller beholder. Eventuelle infektioner kan da overføres fra det ene barn til det andet. Ved hjemsendelsen bør de præparater, moderen har anvendt, principielt kasseres og ikke beholdes af moderen, da eventuelle hospitalsbakterier derved kan bringes med hjem.

Gå til toppen af siden

2. Hudplejemidler

Hudplejemidler anvendes til almindelig daglig pleje. De anvendes for at blødgøre, beskytte og/eller rense huden.

Huden

Huden dækker menneskets ydre overflade og virker som en beskyttende barriere mod påvirkninger udefra.

Hudens egenskab som barriere afhænger af, om huden er sund og har tilpas vandindhold og hudfedt. Surhedsgraden skal ligge omkring pH 5. Ved en ændring af disse faktorer kan balancen mellem hudens forsvar og omgivelsernes indflydelse forrykkes, og der skal kun lidt til, før der opstår sygdom i huden. Ofte er de ydre påvirkninger dog så stærke, at selv sund hud må bukke under.

Sund hud

Huden er normalt smidig og elastisk. Det skyldes, at den indeholder vand, og at den dækkes af et lag hudfedt. Vandet bindes af forskellige stoffer i huden – aminosyrer, urea, lactat og uorganiske salte. Hudfedtet hindrer vandet i at fordampe fra hudoverfladen. Samtidig har hudfedtet en blødgørende virkning på huden.

Tør hud

Smidigheden i huden går tabt, hvis vandet eller hudfedtet fjernes, og dermed bliver huden tør med tendens til at sprække. Huden kan blive ru og hård. Det skyldes fortykkelse af hudens hornlag, som ofte ses i forbindelse med tør hud.

Sart, tør hud

Nogle mennesker har en ret sart hud, og der skal kun lidt til, før den ændres og bliver tør. Andre har en hud, som er mere modstandsdygtig. Der er dog visse faktorer, som kan påvirke alle hudtyper i større eller mindre udstrækning:

Hyppig vask med vand og sæbe, hvor hudfedtet fjernes, kan udtørre huden. Er huden beskadiget, kan det også ske, at de vandbindende stoffer bliver vasket ud.

Vind og vejr kan påvirke huden, så den bliver tør og sprukken, specielt i vintermånederne, hvor luften er tør.

Alderen influerer på huden. Spædbørn har i reglen en tynd og sart hud, mens ældre ofte har meget tør hud.

Hudsygdomme viser sig ofte ved tør, ru eller skællende hud.

Hudpleje

For at huden kan opfylde sin funktion som beskyttende barriere mod skadelige påvirkninger fra miljøet, er det nødvendigt at holde den hel og smidig. Dette kan gøres ved at:

• tilføre huden fugt (vand)
• tilføre fedtstof, der virker blødgørende , fx vegetabilske- og mineralske olier
• nedsætte fordampning af vand fra huden, fx med fedtstof eller dimeticon
• tilføre huden fugtighedsbevarende eller vandbindende midler fx collagen, urea og glycerol.
• tilsætte beskyttende midler til hudpræparater, fx dimeticon, zinkoxid, kamille (bisabolol), Rhealba havreekstrakt og vitaminer.
  

I hudplejemidler anvendes disse behandlingsprincipper i forskellige kombinationer for at forebygge eller afhjælpe tørhed i huden.

Hudplejemidler anvendes i form af fugtighedscremer, hudcremer eller hud- og håndlotion. Præparaterne kan evt. være tilsat vandbindende stoffer. Hvilket præparat, man skal vælge, afhænger ud over hudtype også af årstiden, idet det kan være nødvendigt at bruge lidt mere fedtstof om vinteren.

Blødgørende, fugtighedsbevarende og beskyttende stoffer

Hudens smidighed og elasticitet kan bevares med blødgørende midler, som tilfører huden fedtstof og nedsætter fordampning af vand fra huden ved at lægge sig som en oliefilm på huden. Desuden kan det ske med fugtighedsbevarende stoffer, der øger vandmængden i huden.

Beskyttende stoffer kan bl.a. beskytte huden mod lyspåvirkning eller beskytte irriteret hud, så den kan hele.

Stoffer, der supplerer hudfedtet og samtidig blødgør og beskytter huden, omfatter en lang række fedtstoffer/olier, fx vaselin, paraffinolie, jordnødolie, kokosolie, voks, jojobaolie, sheanødolie og vandfrit lanolin.

Mange cremer indeholder meget vand, som gør dem behagelige at anvende, de fedter ikke og er vandafvaskelige. De er velegnede til daglig pleje af normal hud, men ved tør hud har de i reglen en utilstrækkelig effekt. Den blødgørende virkning kan øges ved at anvende særlige olier, fx jojobaolie og/eller sheanødolie, samt ved tilsætning af vandbindende eller fugtighedsregulerende stoffer. Disse præparater er velegnede også ved tendens til tørhed i huden.

De mest blødgørende præparater er vandfri præparater. De kan dog virke kosmetisk utiltalende, fordi de er fedtede og kan være svære at vaske af. Desuden kan de forhindre huden i at ånde.

Enkelte vandfri præparater er sammensat, så de ikke virker fedtede, idet de trænger ind i huden nogle minutter efter indsmøringen. Det gælder fx Ceridal Lipogel, der er velegnet til tør og evt. irriteret hud, da der dannes en beskyttende hinde på huden i 4-8 timer efter indsmøring. Præparatet indeholder oprenset vaselin og en siliconeforbindelse (cyclometicon). De to stoffer gør, at huden kan holde på fugten samtidig med, at den kan ånde.

Nogle præparater findes i form af fedtcremer, fx Locobase. De indeholder ca. 70% olie og 30% vand. Det gør, at præparaterne er velegnede til tør hud uden at virke fedtede og klistrede.

Vandbindende stoffer, der anvendes i hudplejemidler, er bl.a. urea, mælkesyre, glycerol og sorbitol. De anvendes i cremer, hudlotioner og badeolier.

Nogle hudplejemidler er tilsat collagen – et protein – som binder vand i huden. Effekten er kortvarig, og holder kun så længe præparatet er på huden. Det skyldes at, collagen ikke trænger ind i huden, men forbliver oven på huden.

Urea

Urea (urinstof, carbamid) anvendes i præparater i flere styrker, oftest 2%, 5% og 10%. Urea har en blødgørende og kløestillende effekt. Præparater med højt indhold af urea har desuden en opløsende virkning på hornlaget (keratolytisk virkning). Det gør disse præparater velegnede til brug på hård hud.

Urea-præparater er velegnede til meget tør hud, der blødgøres samtidig med, at eventuelle skældannelser løsnes. Man skal være opmærksom på, at urea kan give svie og irritation på sart hud. Man bør derfor være påpasselig med at bruge urea-præparater i disse tilfælde. Det gælder fx huden i ansigtet eller sart hud hos børn og ældre, hvor man kan risikere, at huden bliver tynd ved permanent brug gennem længere tid. Desuden kan urea give svie og irritation på sart hud. Også ved påsmøring på normal hud kan både urea og mælkesyre give svie, specielt, hvis huden er revnet eller på anden måde beskadiget. Ved kraftig svie kan det hjælpe at skifte til et præparat med svagere styrke.

Ved tør og ru hud indgnides creme 1-2 gange daglig. Virkningen øges, hvis huden forinden er badet eller vasket, da cremen herved trænger bedre ind i huden.

Silicone

Siliconeforbindelser anvendes i en del hudplejemidler, fx i form af dimeticon og cyclometicon. Dimeticon er vandafvisende og danner en beskyttende oliefilm på huden. Det findes bl.a. i Decubal og Apoderm hudbeskyttelsesmidler . Man skal være opmærksom på, at præparaterne ikke må komme i øjnene, da dimeticon svier ved øjenkontakt. Cyclometicon findes bl.a. i Ceridal Lipogel, hvor det letter udsmøringen af vaselin. Når præparatet smøres på huden, fordamper siliconen, og der efterlades en hinde af lipid, som huden kan ånde igennem.

Vitaminer

E-vitamin kan være tilsat for at udnytte dets antioxidantvirkning. Bl.a. beskytter det huden mod solens stråler. Desuden er E-vitamin fugtighedsbevarende.

B-vitamin kan være tilsat i form af pantenol for at blødgøre og bevare fugtigheden i huden.

Zinkoxid

Zinkoxid virker dækkende og beskyttende mod ydre påvirkninger, hvorved irriteret hud får ro til at hele. Desuden virker zinkoxid udtørrende. Pastaer med zink kan anvendes for at beskytte læber og andre udsatte steder i stærk sol. Det gælder også i hård vinterkulde.

Hudpleje under specielle forhold

Kontakt med vand

Hud, der er i hyppig kontakt med vand, kan let blive irriteret, da hudfedtet fjernes. Det kan fx være huden på hænder, der ofte er i berøring med vand og evt. sæbe, stærke rengøringsmidler eller meget snavset arbejde. Her kan huden beskyttes med et siliconepræparat, og det kan være en fordel at anvende plastik- eller gummihandsker under arbejdet. Efter arbejdet smøres hænderne med et blødgørende hudmiddel.

Vinterkulde

Om vinteren er det vigtigt at pleje huden godt med blødgørende og beskyttende midler. Vandholdige eller vandfri præparater og læbepomade anvendes efter behov.

Behov for ekstra beskyttelse af huden kan også komme på tale. Fx kan der let opstå irritation i huden omkring næsen og munden. Det kan forebygges eller behandles med siliconeholdige præparater, som er beskyttende og vandskyende, evt. tilsat zink.

I stærk frost evt. med blæst kan det være en god idé at anvende vandfri præparater til beskyttelse af huden. Hvis man samtidig er i stærk sol, bør der anvendes solbeskyttende midler, fx en solstift i ansigtet og en pasta med zink på læberne.

Gå til toppen af siden

3. Brystvortepræparater

Amning fremkalder ofte irritation, der kan give tørhed og beskadigelse af brystvorterne. Luft og lys er vigtigt i plejen af brystvorter. Efter amning er det vigtigt at lade brystvorterne lufttørre i stedet for at vaske brystet. Barnets spyt virker nemlig hærdende og rensende. Alkohol og sæbe kan udtørre huden og anbefales derfor ikke. Kun almindeligt vand anbefales, evt. kogt, hvis vandet er meget kalkholdigt. En daglig afvaskning er tilstrækkelig.

Problemer med smerter, sår og revner er ikke mindre hos kvinder, som smører deres brystvorter. Samtidig er der risiko for overfølsomhedsreaktioner, og det kan ikke udelukkes, at brug af brystvortecreme øger risikoen for brystbetændelse. Visse brystvortecremer indeholder tilsætningsstoffer, fx butylparaben og BHA, der belaster miljøet. De er bl.a. mistænkt for at have hormonforstyrrende effekt. I ældre brystvortepræparater indgår adstringerende stoffer, fx tannin og vismutsalte. Disse angives at have en hærdende virkning på brystvorterne. Disse stoffer må absolut afvaskes før amningen. Det gælder også, hvis der er anvendt desinficerende eller lokalbedøvende stoffer. Brug af præparater med indhold af E-vitamin frarådes, da der her kan ses forhøjet koncentration af E-vitamin i barnets blod. Parafinholdige (vaseline) præparater kan udsætte barnet for mængder der overskrider ADI-værdien, det anbefalede daglige maximum (1). 

For kvinder, der smører sine brystvorter med en eller anden creme, er det vigtigt, at den er uskadelig for barnet. Hvis cremen skal vaskes af, før barnet kan lægges til, er der risiko for, at brystvorterne bliver mere sårbare pga. den hyppige vask. Blødgørende hudpræparater anvendes ofte for at hærde. Sådanne milde præparater indeholder normalt ikke stoffer, der er skadelige for barnet og behøver ikke afvaskes inden amningen. Hvis en brystvortesalve skal bruges, kan en lanolincreme, fx Lansinoh eller PureLan, anbefales, da den virker forebyggende og behandlende på smerter og sår på brystvorterne. En undersøgelse (2) har vist, at medicinsk renset lanolincreme har en bedre effekt – både mht. smerter og opheling – i forhold til kvinder, der smurte med modermælk. En anden undersøgelse viser, at smøring af brystvorten med udmalket modermælk lige efter amning har lige så god eller bedre effekt end salver såsom lanolin på kortvarige smerter på brystvorter (3).

Olieholdige produkter kan være mere anbefalelsesværdig end cremer og salver. Apotekets & Cana Brystvorteolie Lacto+ indeholder solsikkeolie og mandelolie samt mælkesyrebakterier. Olien kan anvendes både forebyggende efter hver amning, indtil amningen er kommet godt i gang og ved irritation af brystvorterne senere i ammeforløbet. Indholdet af 2 stammer af mælkesyrebakterier gør, at olien kan modvirke trøske hos babyen, idet trøskesvampen (candida albicans får dårlige betingelser. Mælkesyrebakterierne kan ses i olien, hvor de ligner små krystaller. Det er derfor vigtigt at omryste flasken, før dråberne fordeles i et tyndt lag på brystvorten og huden omkring brystvorten.

Hvis der er megen ømhed i forbindelse med amningen, kan der om nødvendigt i en kort periode anvendes en lokalbedøvende salve. Lidocain (Xylocain) bør da vælges, da denne salve kan afvaskes med vand. Endvidere giver lidocain sjældnere allergi end andre lokalbedøvende stoffer. 

Gå til toppen af siden

4. Vaginalmidler

Der findes flere produkter, beregnet til at lindre eller forebygge symptomer, der skyldes tørhed i vagina eller atrofi af slimhinden. Symptomerne er kløe, svie og seksuelt ubehag. Det ses ofte hos kvinder i eller efter overgangsalderen, men også i ammeperioden. Vaginalgeler er sædvanligvis vandbaserede, så de lettere blandes med sekretet i vagina, og vandbaserede produkter kan ikke som olier eller vaseline ødelægge kondomer eller pessar.

Glidecremer anvendes ved generende tørhed i forbindelse med samleje. De har oftest en kortvarig virkning. Vivag Female 2 i 1 gel har dog en virkningsvarighed på mindst 6 timer.

En længere varende effekt kan opnås med Replens, Repadina Plus eller Vagisan, der er egnede til tørhed i vagina af mere konstant varighed, fx efter fødslen.

Replens er en speciel gel, hvor vandet er bundet til en speciel kerne, som indeholder et stof, polycarbofil, der binder sig til celleoverfladen på slimhinderne. Når polycarbofil bindes til epitelet i vagina, afgives fugtighed til cellerne i op til 3 dage. Derfor bør gelen kun anvendes hver 3. dag.

Repadina vagitorier indeholder hyaluronsyre og mandelolie, der er blødgørende og tilfører fugt. Hyaluronsyre genopbygger slimhinden og findes naturligt i væv og legemsvæsker, især i bindevæv. Det produceres lokalt i vævene og binder vand til sig, så der dannes en gel. Hyaluronsyre har således betydning for vævenes elastiske egenskaber samt for heling og gendannelse af væv. Hyaluronsyre kan også danne en slags barriere mod mikroorganismer. Repadina vagitorier tages dagligt til natten i mindst 10 dage, derefter ved behov fx 2 gange om ugen.

Vagisan fugtighedscreme cremolum ligner et vagitorie. Det smelter i vagina til en creme. Ligesom Vagisan fugtighedscreme indeholder det lactat og mælkesyre, hvilket giver vaginalsekretet en pH værdi på ca 4,5, der er et naturligt miljø.

Gå til toppen af siden

5. Præparater til eksploration

Ved eksploration af vagina, fx ved gynækologiske undersøgelser eller ved fødsel benyttes oftest geler eller vandige cremer. Præparaterne kan være tilsat desinficerende midler, fx indeholder Hibitane vaginalcreme 1% chlorhexidin. Eksplorationscreme “DAK” er ikke tilsat desinficerende stof; cremen er vandbaseret og fremstilles i almindelighed ikke sterilt Den kan anvendes i graviditeten og omkring fødselstidspunktet. Den er velegnet som glidecreme ved samleje, hvis der er tørhed i vagina. Vaselin eller olieholdige præparater må ikke benyttes som glidecreme sammen med kondomer, da gummiet kan blive ødelagt.

Brug af eksplorationscreme samtidig med vaginale prostaglandiner kan muligvis nedsætte deres effekt, specielt hvis der anvendes eksplorationscremer med indhold af fedtstof eller olie.

Gå til toppen af siden

6. Hudmidler til spædbørn

De præparater, der bruges til hudpleje hos spædbørn, omfatter midler til:

• pleje af huden
• påsmøring ved bleskift
• navlen
• arp
• trøske

Pleje af huden

Spædbørn har som regel en tynd men ellers normal hud. Generelt bør produkter indeholdende parfume, parabener og andre problematiske kemikalier undgås. Brugen af sæbe og shampoo til babyer skal begrænses. Det er tit tilstrækkeligt at bade dem i rent vand. En fast sæbe frem for flydende er bedst, bl.a fordi den indeholder færre konserveringsmidler end flydende sæber. Sæben skylles af med rent vand. Ved tør hud er det en god ide at tilsætte badeolie i vandet. Brugen af lotion og creme bør også begrænses. Meget tør hud kan afhjælpes med en fedtcreme. Man kan også massere barnet med en babyolie eller tilsætte babyolien i badevandet. 
Salve bør kun bruges ved irritation eller begyndende rød hale. Her kan anvendes en zinksalve. 
Vådservietter frarådes, da de indeholder parfume og andre problematiske stoffer, som ikke kan vaskes af babyen. Rent vand og engangsklude i skumgummi eller stof kan anbefales i stedet for vådservietter.

Atopisk eksem er en hyppig hudsygdom, hvor hudens barrierefunktion er nedsat. Huden er dårligere til at holde på vand og beskytte mod irritative stoffer. Oliebad og fugtighedscreme reducerer symptomerne og hyppigheden af anfald samt mindsker behovet for hormoncremer (topicale glukokortikoider) (4), men de forebygger ikke selve hudsygdommen. Men god hudpleje er alligevel vigtig ved atopisk eksem (5).

Hvis man påsmører en fugtgivende creme umiddelbart før en behandlingscreme, som fx en hormoncreme, kan det påvirke den ønskede effekt af glukokortikoider negativt. Der er dog tvivl, om effekten af hormoncremen svækkes eller forstærkes (optages hurtigere). Hvis den forstærkes, øges risikoen for bivirkninger af hormoncremen. Fugtgivende creme smurt oven på en hormoncreme kan også føre til, at hormoncremen spredes til andre områder af kroppen. Ofte anbefales det, at hormoncremen smøres på om aftenen og fugtighedscremen i løbet af dagen. Det har yderligere den fordel, at hormoncreme påsmurt inden sengetid lindrer kløe om natten.

Hvis det er nødvendigt at påsmøre hormoncreme inden for samme tidsrum som fugtighedscremen, bør man sikre sig, at huden har optaget fugtighedscremen først. Det anbefales, at der går adskillige minutter mellem brug af cremer, gerne en halv time. En meget fed creme kan have okkluderende effekt og derved forhindre optagelse af hormoncremen. Men man skal også være opmærksom på, at en tør, skorpet hud ikke kan optage og få fuld effekt af en hormoncreme. Derfor er forudgående behandling med fugtgivende cremer og eventuelt kerolytiske hudmidler, fx urea, lige så vigtig som behandlingscremen (4).

Præparater ved bleskift

Præparater ved bleskift bruges først og fremmest for at undgå rød hale hos barnet.

Rød hale/bledermatitis

Rød hale skyldes irritation fra urin og afføring. Desuden kan irritation opstå fra gnidning mellem ble og hud og fra eventuelle blegemidler i papirbleer. Hudirritationen (bledermatitis) kan blive værre, hvis barnet fx har diaré. Rød hale ses i mindre grad hos brysternærede end hos spædbørn, der får modermælkserstatninger. Ofte skyldes rød hale, at barnet ligger for længe med en våd og snavset ble. Her omdannes urinstof (urea) til ammoniak, som er stærkt hudirriterende. Tætte blebukser holder på fugten og gør dermed huden endnu mere sart, evt. kan der udvikles svamp i huden. Afføring er dog mere hudirriterende end urin pga den større mekaniske irritation og dets indhold af fordøjelsesenzymer og galdesalte.

Forebyggelse

Rød hale forebygges bedst ved at skifte bleen tit og lade huden lufttørre. Sæbe er kun nødvendig, når der har været afføring. Sart hud kan renses med olie. Ved rød hale frarådes brug af engangsvaskeklude af skumgummi, da det ru materiale kan irritere huden. Desuden kan rød hale forebygges med salve. Pudder bør undgås, da det er svært at dosere og kan irritere i fugtige hudfolder.

Salver beskytter barnets hud mod bleens og urinens indhold af hudirriterende stoffer. Ofte er det dog kun nødvendigt at bruge babysalve, hvis huden viser tegn på irritation. Hvis huden er sart, kan rød hale forebygges med en babysalve.

Behandling

Ved rød hale kan der påsmøres en salve, der indeholder zink og dimeticon, hvor zink beskytter huden, og dimeticon virker kraftigt vandskyende. Evt. kan behandles med en almindelig babysalve. Brug af sæbe kan undlades, og man kan nøjes med vand – evt. olie ved snavset hud. Ved rød hale frarådes brug af engangsvaskeklude af skumgummi, da det ru materiale kan irritere huden.

Hvis barnet har sår eller væskende udslæt i bleområdet kan der anvendes en levertransalve eller en mild tjæresalve fx Inotyol salve.

Hudpræparater indeholdende tjære bør ikke smøres på hudpartier, der udsættes for kraftig solpåvirkning eller solarium. Tjærepræparater kan smitte af på tøjet.

Hvis huden i bleregionen væsker, kan der lægges et omslag af våde, kogte (afkølede) klude.

Der bør henvises til læge ved:

• udbredt bledermatitis, som er vanskelig at få bugt med (mere end 1-2 ugers varighed), eller som forværres
• mistanke om svampeinfektion.

Navlen

Der gives lidt forskellige anbefalinger om, hvornår barnet må bades første gang af hensyn til navleplejen. Nogle bader barnet, mens navlestumpen endnu ikke er faldet af, mens andre venter til den er faldet af. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Det vigtigste er, at navlen tørres godt efter badet, så vil den hele fint op. Desuden er det vigtigt at vente med at bruge babybadeolie, indtil navlen er helet op. 
Nogle dage efter, at navlestumpen er faldet af, vil der komme lidt blod og sårvæske fra navlen. Navlen kan vaskes med vand, evt med en vatpind dyppet i vand, så man lettere kan komme hele vejen rundt. Bagefter duppes og tørres navlen godt, evt suppleres med en hårtørrer på svag varme. Hvis navlen lugter eller der kommer gult sekret fra den, kan den vaskes med en mild babysæbe. Hvis det ikke hjælper rimelig hurtigt, og navlen bliver rød med betændelse, henvises til læge. 
Navlepuddere, fx Klorhexidin pudder, anvendes somme tider, men bør ligesom andre puddere undgås.

Arp

Arp er en særlig form for skæl i hovedbunden. Den er meget almindelig hos spædbørn og viser sig som fedtede hvide eller brunlige skorper i hovedbunden.

I milde tilfælde kan hovedbunden renses med lidt olie på et stykke vat. Arp kan også fjernes med salicylsyre enten i en shampoo (Sasha) eller salve på 2%, som indgnides i hovedbunden. Salven skal sidde til næste dag, hvor hovedbunden kæmmes for skorper med en tættekam forsynet med gaze. Salverester fjernes med olie, og derpå vaskes håret med babyshampoo. Er arpen ikke forsvundet, gentages proceduren. Der skal henvises til lægen, hvis arpen ikke kan fjernes ved disse behandlinger. Man bør være tilbageholdende med at bruge salve eller shampoo med salicylsyre til helt små børn, da de kan irritere barnets tynde hud.

Trøske

Trøske er en svampeinfektion, som kan sidde i mundslimhinden på små børn. Den ses som gråhvide belægninger, der ligner mælk, men kan ikke umiddelbart gnides af. Milde tilfælde af trøske kan behandles ved at skrabe trøsken af med en vatpind eller blesnip, evt dyppet i dansk vand. Trøskesaft med chlorhexidin frarådes almindeligvis, da det kan ændre mundhulens flora og ikke har nogen effekt på svamp. I svære tilfælde henvises til læge. Der ordineres ofte et svampemiddel til brug i mundhulen.

Gå til toppen af siden

7. Sammenfatning og referencer

Sammenfatning

Hudpræparater skal håndteres på en hygiejnisk forsvarlig måde. Præparater til sårbehandling, børnenavler og vaginal eksploration har en høj hygiejnisk standard. 
For at bevare hudens smidighed og elasticitet samt undgå tør hud, kan anvendes blødgørende, fugtighedsbevarende og beskyttende hudmidler.

Til behandling af rød hale kan der anvendes zink-silikonholdige præparater.

Referencer

1. Nilsson, I & Busck-Rasmussen, M: Fagredaktion: Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 5. udgave. København. Sundhedsstyrelsen. 2023. 

2. Abou-Dakn, M. et al: Positive effect of HPA Lanolin versus expressed breastmilk on painful and damaged nipples during lactation. Skin Pharmacol Physiol 2011;24,:27-35.

3. Dennis et al (2014): Interventions for Treating Painful Nipples among Breastfeeding Women. In Cochrane Database of Systematic Reviews. The Cochrane Collaboration, ed. Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd. http://doi.wiley.com/10.1002/14651858. CD007366.pub2, accessed December 15, 2016.

4. Skiveren,J. & Tømmerholt,M.D.: Fugtighedscreme og tør hud. Månedsskr.almen praksis. iPraksis,  2020 august.

5. Rehbinder,E. et al: Fuktighetskrem og oljebad forebygger ikke atopisk eksem. Tidsskr Nor.Lægeforen. 2021, DOI:10.4045.

Gå til toppen af siden