33. Hostemidler

1. Hoste

Hoste er en pludselig kraftig udånding mod lukkede stemmebånd med det formål at rense luftvejene.

Normalt renses, fugtes og opvarmes indåndingsluften i luftvejene, inden den når lungerne. Slimproduktion, fimrehårsfunktion og hoste har til formål at hindre skadelig påvirkning af luftvejene, og hindre fremmede partikler i at nå lungealveolerne.

Årsager

Den hyppigste årsag til hoste er den irritationshoste, der opstår i forbindelse med forkølelser og virus og bakterieinfektioner i de øvre luftveje — den postinfektiøse. Denne hoste forsvinder som regel efter 2-3 uger. Ud over tobaksrygning er reflukser, astma og høfeber hyppige årsager til kronisk hoste hos voksne. Kronisk hoste defineres som hoste, der har varet i mere end 8 uger. Sjældnere årsager til hoste kan være fremmedlegemer i luftvejene og alvorlige sygdomme (1).

Inddeling

Man skelner mellem forskellige typer hoste:

• “tør” hoste uden eller med ringe slimproduktion 
• “fast” hoste med sej slim, der er vanskelig at hoste op 
• “løs” hoste med rigelig produktion af tyndtflydende slim

Behandling

“Tør” hoste kan lindres med et hostestillende middel. “Fast” hoste kan behandles med et slimløsnende middel.Ved “løs” hoste anses hostemidler som unødvendige, idet hosten her må betragtes som nyttig. Rigelig væsketilførsel, gerne i form af varme drikke, er hensigtsmæssig ved alle typer hoste. Halsirritation ved hoste kan lindres med sugetabletter.

Hostemidler er traditionelt miksturer, men tabletter, brusetabletter og pulvere er lige så effektive mod hoste.

Søg læge

Ved hoste, der varer over 2-3 uger, eller ved hoste med opspyt, der indeholder pus eller blod, henvises til læge, da årsagen kan være en alvorligere sygdom i luftvejssystemet. Det samme gælder personer med dårlig almentilstand.

Hvis der samtidig med hoste er feber i mere end et par dage, bør der ligeledes henvises til læge, da det kan være tegn på infektion.Ved hoste hos børn under 2 år bør også henvises til læge, da det her er vigtigt at få stillet en diagnose så tidligt som muligt.

Gå til toppen af siden

2. Hostestillende midler

Hostestillende midler hjælper personer med “tør” hoste og generende natlig hoste. “Tør” hoste tjener ikke noget formål og er irriterende både for personen selv og for dennes omgivelser. Almindeligvis skal hostestillende midler anvendes med forsigtighed ved hoste med sekretion pga. risiko for sekretstagnation.

Hostestillende midler må ikke anbefales til børn under 2 år uden lægens anvisning. Det er i øvrigt sjældent, at mindre børn lider af tør hoste.

Codein

Codein nedsætter hosterefleksen ved at nedsætte hostecentrets følsomhed for stimulation. Der skal altså en kraftigere påvirkning af hostecentret til, før hosten udløses.

Codein kan give kvalme, let svimmelhed og hovedpine, men bivirkningerne er sjældne.

Til hostestillende midler hører også codein. Det har en sikker hostestillende effekt, men kan give kvalme, forstoppelse og åndedrætsbesvær og afhængighed. Man bør være tilbageholdende med codeinholdige præparater til gravide, da oplysningerne om fosterskade er modstridende. Under amning kan enkeltdoser anvendes, men langtidsbehandling bør undgås. Codein må ikke gives til børn under 12 år pga. risiko for giftvirkninger eller børn 12-18 år med nedsat lungefunktion. Specielt frarådes anvendelse ved bronkitis hos børn, da der er fare for sekretstagnation ved dæmpning af hosterefleksen.

Dextromethorphan

Dextromethorphan (Dexofan) bør så vidt muligt ikke anvendes under graviditet pga manglende erfaring. I sidste trimester bør det ikke anvendes, da det kan give bivirkninger hos barnet. Under amning bør det indtil videre frarådes pga indholdet af bromid og stoffets morphinkarakter.

Antihistaminer

Visse antihistaminer har en hostestillende effekt. Man mener, at det er en følge af deres beroligende egenskaber og næppe en direkte virkning på hosterefleksen.

Antihistaminet diphenhydramin indgår i Benylan, som generelt frarådes under graviditet. Disse præparater bør gives med forsigtighed til ammende, da sløvhed, nedsat sutteevne og irritabilitet kan forekomme hos det ammede barn.

Gå til toppen af siden

3. Slimløsende midler

Slimløsnende midler kaldes også ekspektorantia. Det kommer af “ex pectore”, der betyder “ud af brystet”. Denne type hostemidler anvendes ved “fast” hoste, hvor der er sejt slim, som er besværligt og udmattende at hoste op.

Bromhexin 

Bromhexin virker slimløsnende ved at spalte fibrene i sejt sekret. Derved nedsættes viskositeten af sekretet. Det menes at kunne bedre symptomerne, hvor sekretet er sejt.

Efter indtagelse af tabletter eller mikstur indtræder virkningen i løbet af ½-2 timer og varer 6-10 timer. Fuld effekt kan først forventes efter 3-5 dages behandling. Der er rapporteret enkelte bivirkninger i form af kvalme og diaré samt forværring af et eksisterende mavesår.

Acetylcystein

Acetylcystein (fx Granon, Mucomyst, Mucolysin) er et af de stoffer, man har størst tiltro til. Det virker slimløsnende ved at spalte det netværk af molekyler, der gør slimen sej. Virkningen er dog muligvis mere kompliceret. Acetylcystein har vist sig at have en vis effekt ved kronisk bronkitis, en række lungesygdomme og cystisk fibrose.

Virkning indtræder inden for ½ time for brusetabletter og i løbet af 1 time for afdelte pulvere. For at opnå maksimal effekt behandles i mindst 5 dage. Behandlingsvarigheden bør ikke vare mere end ca. 1 uge, da længere varende behandling sandsynligvis kan øge slimproduktionen med løs hoste til følge.

Acetylcystein kan irritere maveslimhinden. Derfor anbefales det at tage præparaterne med rigelig væske i forbindelse med et måltid. Af samme grund bør præparatet ikke anbefales til mavesårspatienter.

Acetylcystein findes som brusetabletter. præparaterne opløses i et halvt glas vand. Desuden findes Mucomyst som depottabletter og som inhalationsvæske til indånding ved hjælp af et særligt forstøverapparat.

Gå til toppen af siden

4. Hostemidler til gravide og ammende

Hvis en gravid eller ammende med fast hoste med sejt slim kan acetylcystein anvendes med forsigtighed. Berettigelsen af slimløsnende hostemidler har været meget omdiskuteret, idet den gavnlige effekt på hoste har været svær at påvise i kontrollerede forsøg. Derfor bør slimløsnende midler kun anbefales ved svære tilfælde med sejt slim. De fleste hostemidler bør ikke anbefales rutinemæssigt til gravide på grund af begrænset erfaring og manglende dokumenteret effekt.. 

Ældre hostemidler kan indeholde meget alkohol, som kan give fosterskader. Desuden anvendes lakrids som slimhindedækkende middel og som smagsstof. Overdreven brug af lakrids kan øge blodtrykket og give ødemer og egner sig derfor ikke til gravide. Iodholdige hostemidler er udgået, men var tidligere et problem, da det kan give struma hos den nyfødte.

Gå til toppen af siden

5. Sammenfatning og referencer

Sammenfatning

Hostemidler kan inddeles i hostestillende og slimløsnende midler.

De hostestillende præparater anvendes ved “tør” hoste samt ved generende natlig hoste.

Slimløsnende hostemidler kan lindre ved hoste med sej slim, men bør anvendes med forsigtighed hos gravide.

Til “løs” hoste med slim, der er nogenlunde let at hoste op, vil behandling være overflødig set fra et rationelt medicinsk synspunkt.

Hvis hoste varer ud over 2-3 uger henvises til læge.

Børn under 2 år med hoste henvises til læge.

Referencer

1. Laursen,L.C.: Hoste. Udredning og behandling. Md. skr. prakt. lægegern. 2005, 83, 1431-1437.

2. Colak, Y. og Lauersen, L.C.: Udredning og behandling af hoste. Ugskr. Læg. 2013, 175, 418-424.

Gå til toppen af siden