13. Magnesiumsulfat


Indhold

Magnesiumsulfat

  1. Virkemåde
  2. Dosering
  3. Bivirkninger
  4. Sammenfatning
  5. Referencer

Magnesiumsulfat

Magnesiumsulfat anvendes til behandling af eklampsikramper. Det anvendes både ved kramper og profylaktisk mod nye kramper og har i mange år været anvendt i USA. Magnesiumsulfat har vist sig effektivt at reducere risikoen for eklampsi hos kvinder med præeklampsi (5) – mere effektivt end andre krampestillende midler, fx diazepam og phenytoin. Samtidig reducerer det komplikationerne hos moderen og den nyfødte, og patienterne genvinder hurtigere bevidstheden.

Desuden anvendes magnesiumsulfat profylaktisk for at forebygge cerebral parese hos barnet ved truende for tidlig fødsel. Risikoen er nedsat med ca 30%. Magnesiumsulfat er derfor indført i standardbehandling af truende for tidlig fødsel før uge 32 og forventet fødsel inden for 24 timer. Virkningen som neuroprotektion indtræder allerede efter indgift af bolus, der kan ske på 15-20 min (9).

1. Virkemåde

Magnesiumsulfat hæmmer spasmer i blodkarrene i centralnervesystemet og hindrer indtrængen af calciumioner i muskelcellen. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke helt klarlagt. Virkemåden ved neuroprotektion er heller ikke helt klarlagt, men skyldes formentlig, at det beskytter celler i centralnervesystemet mod skadelige stoffer, fremkaldt ved inflammation eller oxidativ skade.

2. Dosering

Behandlingen ved igangværende eklampsikramper kan startes med i.v. injektion af 4-5 g magnesiumsulfat givet over mindst 5 minutter. Virkningen varer ca. 30 min. ved i.v. injektion. Hvis magnesiumsulfat gives i.m., er der først effekt i løbet af 1 time, og virkningen varer 3-4 timer. Vedligeholdelsesbehandlingen varer mindst 24 timer efter sidste krampeanfald og gives som i.v. dråbeinfusion med doseringen 1 g pr time. Hvis kramperne er ophørt, men der alligevel skal startes en forebyggende behandling, gives dosis over 15 minutter. Herefter fortsættes med gentagne i.m. injektioner eller ved kontinuerlig i.v. infusion. Omkring 10 % får nye kramper trods indledt magnesiumsulfatbehandling. En ny bolusinjektion på 2,5-5 g over 5 min kan gives i sådanne tilfælde. Behandlingen seponeres 24 timer efter fødslen, eller, hvis der har været kramper efter fødslen, 24 timer efter sidste krampeanfald.

Hvis magnesiumsulfat anvendes for at forebygge eklampsi hos kvinder med præeklampsi, kan der indledes med 4-5 g magnesiumsulfat i.v., givet over mindst 5 min. Derpå kan der enten gives 1g/time ved i.v. infusion i 24 timer eller 5 g i.m. hver 4. time i 24 timer (4). Almindeligvis foretrækkes i.v. indgift, da i.m injektion af magnesiumsulfat kan være vævsirriterende. 

Doseringen ved neuroprotektion er som ved eklampsi, men infusionen gives her 20-30 min, og ikke, som ved præeklampsi/eklampsi, hvor infusionen gives over minimum 5 minutter. Det skyldes, at behandlingen ved truende for tidlig fødsel ikke er akut behandlingskrævende som ved eklampsi, og man kan derfor udnytte muligheden for lavere risiko for bivirkninger ved at give det langsommere. En undersøgelse (10) har vist, at en bolus på 6 g er sikker for mor og barn.

3. Bivirkninger

Alvorlige bivirkninger forekommer ikke ved almindelige doser. Varmefølelse, rødme, dobbeltsyn, kvalme, uklar tale og somnolens kan forekomme. Store doser kan give muskelsvaghed. Påvirkning af respiration og hjerte optræder først ved høje plasmakoncentrationer. Smerte på injektionsstedet kan forekomme, såvel ved i.v. som i.m. indgift. Inflammation og flebitis ses i sjældne tilfælde.

Overdosering af magnesiumsulfat kan modvirkes ved i.v. injektion af 5 mmol calciumchlorid (10 ml Calciumchlorid “SAD”) eller 1-2 g calciumgluconat (5-10 ml Calcium Sandoz).

Magnesiumsulfat har en svag vehæmmende effekt, der ikke har nogen klinisk betydning. Desuden kan magnesiumsulfat svagt nedsætte blodtrykket.

Hvis magnesiumsulfat gives til en person i behandling med calciumantagonister, fx nifedipin, kan det forstærke den blodtryksnedsættende effekt af calciumantagonister, så der opstår hypotension. Desuden er der set muskelsvaghed ved denne kombination. Interaktionen menes ikke at have nogen særlig betydning i praksis. Dog tilrådes forsigtighed pga forstærket risiko ved denne kombination (7). Visse calciumantagonister anvendes nogle steder ved præeklampsi.

4. Sammenfatning

Magnesiumsulfat er effektiv mod eklampsikramper eller til at forebygge eklampsi hos kvinder med præeklampsi. 

Magnesiumsulfat nedsætter risikoen for cerebral parese hos børn, der er født prætermt.

Magnesiumsulfat påvirker ikke risikoen for perinatal død

Magnesiumsulfat er uden alvorlige bivirkninger for mor og barn.

Store doser magnesiumsulfat kan give muskelsvaghed.

Calciumgluconat er modgift mod magnesiumsulfat.

5. Referencer

1. Westergaard, J.G. & Helboe-Hansen, H.S.: Eklampsi. Tidsskr. jordem. 1997, 6, 20-3.

2. Hjertberg, R.: Magnesiumsulfat rekommenderes mot eklampsi. Lakartidn, 1999, 96, 356-357.

3. Lu, J.F. & Nightingale, C.H.: Magnesium sulfate in eclampsia and pre-eclampsia. Clin Pharmacokin. 2000, 38, 305- 314.

4. The Magpie Triel Collaborative Group: Do women with pre-eclampsia, and their babies, benefit from magnesium sulphate? The Magpie Triel: a randomised placebo-controlled triel. Lancet 2002, 359, 1877-1890.

5. Landmark, K.: Magnesium ved preeklampso/eklampsi. Tidsskr.Nor.Lægeforen. 2003, 123, 1084-1085.

6. Crowther,C.A. et al: Effect of magnesium sulfate given for neuroprotection before preterm birth. JAMA 2003, 290, 2669-2678.

7. Stephanie,L:K: et al: Symptomatic hypocalcemia after tocolytic therapy with magnesium sulfate and nifedipine. Amer.J.Obstet.Gynecol. 2004, 190, 1773-1776.

8. Wolf,H.T. et al: Der er evidens for profylaktisk magnesiumsulfat som neuroprotektion ved præmature fødsler. Ugeskr.Læg. 2011, 173, 962-965.

9. Wolf,H.T. et al: Magnesiumsulfat nedsætter risikoen for cerebral parese efter præterm fødsel. Ugeskr Læg 2020;182:V06200441

10. Jonsdotter,A. et al: Maternal and fetal serum concentrations of magnesium after administration of a 6-g bolus dose of magnesium sulfate (MgSO4) to women with imminent preterm delivery. Acta Obstet Gynecol Scand. 2022;101:856-861.