Lægemidler til børn

Lægemidler til børn giver særlige problemer. Det skyldes, at barnets organisme er i vækst og derfor ikke kan opfattes som en lille voksenmodel. Især i neonatalperioden (1. levemåned) er organerne umodne.

Farmakokinetik hos børn

Absorption

Absorptionen fra mave-tarmkanalen er almindeligvis den samme som hos voksne. Dog kan mave-tarmsymptomer som opkastning og gylpen påvirke absorptionen, ligesom angst hos børn kan forsinke absorptionen.

Absorptionen fra huden er større hos børn end hos voksne. Dette tages der højde for ved brug af hudmidler til spædbørn.

Absorption fra næseslimhinden er øget pga den større blodgennemstrømning til næsen og den større overflade, jf børnedoser på adrenerge næsemidler. Rektal absorption er oftest god hos børn i forhold til voksne, fx diazepam, men kan være lunefuld, idet rektal absorption kan variere fra barn til barn, og nogle lægemidler har en dårlig rektal absorption i forhold til oral fx paracetamol.

Fordeling

Hos nyfødte og småbørn er mængden af vand i organismen stor. De lægemidler, der fordeler sig her, skal derfor indgives i relativt høje doser. Det gælder fx visse antibiotika. Ved væsketab (dehydrering), som hyppigt opstår hos syge småbørn, kan mængden af vævsvæske nedsættes, og følsomheden for visse lægemidler derved ændres.

Børns plasmavolumen og vævsvæske er øget, og når voksen værdier ved 12-års alderen. Hos børn udgør legemsvandet ca 75%, hos voksne ca 55%. Herved får vandopløselige lægemidler mere plads at være på. Dette er en af forklaringerne på, at dosis af mange lægemidler skal doseres højere pr kg barn end pr kg voksen, fx antiepileptika, ampicillin, lithium, digoxin. Det er de samme lægemidler, som også doseres højere hos gravide. Børn kan ikke tåle at miste for meget vand. Det er derfor vigtigt med væsketilskud hos syge børn med feber. Ellers vil koncentrationen stige af lægemidler, da de lige pludselig kan få mindre plads at være på. Hvis et sygt barn holder op med at tisse, kan det være et alarmsignal om dehydrering.

Børns mindre proteinbindingsevne kan betyde større mængde frit lægemiddel i plasma, fx digoxin, diazepam, visse antibiotika.

Blod-hjernebarrieren er mere permeabel hos børn, men formentlig kun i nyfødthedperioden. Den kliniske betydning uvis, men kan måske forklare hvorfor nogle lægemidlers virkning på CNS er kraftigere hos børn end hos voksne, fx bedøvelsesmidler, opioider (fx bivirkningen respirationsnedsættelse)

Elimination

Især i de første 2 - 4 måneder er lever- og nyrefunktionen ufuldstændig. Det gør, at halveringstiden for mange lægemidler er meget lang. Lægemidler skal derfor doseres med særlig forsigtighed i den første periode af barnets liv.

Nyrefunktion
Den glomerulære filtrationshastighed er stærkt nedsat ved fødslen, og især hos præmature. Den glomerulære filtrationshastighed modnes ret hurtigt og når voksenniveau, når barnet er omkring 6 måneder. Den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af det første leveår.

Metabolisme
Aktiviteten af de lægemiddelmetaboliserende enzymer er betydeligt nedsat ved fødslen og i den neonatale periode. Disse enzymer modnes gradvist og er modnet fuldt ud ved 1-års-alderen. På grund af den relativt store lever (i forhold til kropsvægten) er kroppens totale omdannelsesevne øget i barneårene, fraset neonatalperioden. Derfor skal børn i 1-12-års-alderen derfor ofte have en relativt større dosis end voksne. Den relative leverstørrelse falder gradvis til voksenniveau omkring teenageårene.

Dosering

Behandling af spædbørn er en specialistopgave. Derefter kan lægemidler i stor udstrækning doseres efter barnets vægt eller alder. Efter ca. 12-års alderen kan voksendosis benyttes for de fleste lægemidler.

Børnedosering

I promedicin.dk er dosis og alder angivet for de lægemidler, der sædvanligvis anvendes til børn. Forslaget til børnedoser er enten efter alder eller legemsvægt (fx mg/kg). I specielle tilfælde doseres efter barnets overfladeareal i m2. For legemsoverfladen er der en bedre sammenhæng med lever- og nyrefunktionen, end der er med legemsvægten. Fx doseres methotrexat ved cancer, ondansetron (antiemetikum) og somatropin (væksthormon) efter legemsoverflade.

For at finde legemsoverfladen anvendes en beregner i promedicin.dk, hvor man indtaster højde og vægt.

Hvis et præparat ikke bør bruges til børn eller er uegnet i bestemte aldersklasser, er det angivet i promedicin.dk. Fx angives det ved tetracyclin, at det ikke må anvendes til børn under 12 år.

Større følsomhed

Børn er i nogle tilfælde særligt "følsomme" over for visse lægemidler - også efter de første levemåneder. Dosis skal derfor være relativt lav i forhold til voksendosis. Som eksempel kan nævnes morphin.

Nedsat følsomhed

Der kendes også eksempler på lægemidler, hvor der i perioder af barnealderen skal doseres relativt højt i forhold til voksendosis. Fx er halveringstiden for digoxin og flere antiepileptika mindre hos børn - dvs. stofferne elimineres hurtigere og skal derfor doseres relativt højere end hos voksne.

Desuden har børn nedsat følsomhed for atropin og adrenalin, som derfor også skal gives i højere doser. Det samme gælder visse astmamidler, fx terbutalin. Man mener også, at børn har mindre følsomhed for bivirkninger. Det skyldes formentlig, ar barneorganismen er i kraftig vækst med livlig fornyelse af celler, væv og slimhinder. Det gør at eventuelle skader af lægemidler ikke når at manifestere sig.

Anvendelse af lægemidler til børn

For at lette indtagelsen anvendes ofte flydende orale lægemidler til børn. Større børn sluger oftest tabletter med lethed, men det kan volde problemer for små børn at sluge en tablet. Derfor bør man ikke give tabletter eller tyggetabletter til børn under 1½ år.

Evt. kan det hjælpe, enten at knuse tabletten og udrøre pulveret i lidt vand, eller at lade tabletten kvælde i lidt vand på en ske og derefter give barnet det med lidt væske. Den knuste tablet påhældes væske, da der kan være risiko for indånding af pulveret med eventuel skadelig virkning.

Ofte kan det være nødvendigt at skjule medicinen i noget mad eller drikke, som barnet kan lide. Man skal dog ikke ukritisk blande lægemidler med føden. Dels skal man være sikker på, at den mad, præparatet fordeles i, spises op, dels kan madens smag eventuelt ødelægges og fremkalde spisevægring hos børn. Endelig kan lægemidler ødelægges af kostens bestanddele.

Motivation

Når børn skal have medicin, er det vigtigt, at forældrene motiverer barnet og fortæller, hvad der skal ske. Hvis indtagelsen er ubehagelig, er det i reglen en fordel at fortælle det frem for at tvinge eller narre barnet.

Forgiftninger

Små børns nysgerrighed bevirker, at de ofte forgriber sig på medicin, der ikke er beregnet til dem. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at opbevare lægemidler i aflåste skabe eller skuffer. Forgiftningstilfælde i barnealderen ses nu og da med acetylsalicylsyre og jern.

Børnedosering på håndkøbsmedicin

Sundhedsstyrelsen har bestemt, at der for visse håndkøbslægemidler indføres en advarsel om, at præparatet kun bør anvendes til børn under 2 år henholdsvis under 15 år efter lægens anvisning. Det skyldes, at der ved mange lidelser i barnealderen kræves en lægelig undersøgelse eller diagnose, før man vælger at behandle med lægemidler. De skærpede bestemmelser for de pågældende lægemidler skyldes almindeligvis ikke, at der er set alvorlige bivirkninger.

”Bør kun anvendes til børn under 2 år efter lægens anvisning” kan fx være angivet for:

  • afføringsmidler
  • hudmidler med op til 1% hydrocortison
  • hudmidler med non-steroide, antiinflammatoriske stoffer, fx piroxicam 
  • paracetamol 
  • hostemidler 
  • antihistaminer, mærket med advarselstrekant.   

”Bør kun anvendes til børn under 15 år efter lægens anvisning” kan fx være angivet for:

  • syreneutraliserende midler 
  • syresekretionshæmmende midler, fx, ranitidin 
  • slimhindebeskyttende mavesårsmidler, fx sucralfat 
  • hudmidler, svampemidler 
  • ibuprofen 
  • nicotinholdige midler.