Vi passer på familierne, på os selv og på klinikken

Af Anne-Marie Kjeldset

Der gik ikke mange dage fra den 11. marts, da statsministeren lukkede Danmark ned, til jordemødrene fra Roskilde Fødeklinik, henvendte sig til Region Sjælland for at høre, hvordan de skulle skaffe værnemidler. Forud havde klinikkens jordemødre afsøgt markedet, men det blev hurtigt opgivet, da der blev meldt udsolgt alle steder.

Bekymringen om, hvorvidt regionen ville stoppe afregningen for fødslerne, som er Roskilde Fødekliniks økonomiske grundlag, blev heldigvis hurtigt gjort til skamme.

Region Sjælland vendte tilbage til den private fødeklinik omkring den 1. april for at høre, hvad de havde brug for.

- Der gik jo en rum tid, før regionen fik skaffet værnemidler, og vi dermed fik mulighed for at få de værnemidler, vi har brug for, fortæller Iben Nielsen, der er en af fire jordemødre bag anpartsselskabet Roskilde Fødeklinik.

Jordemødrene havde først forhørt sig på Roskilde Sygehus, om de kunne skaffe værnemidler ad den vej, men forgæves.

- Regionen tøvede også en kort overgang med, om de kunne levere værnemidler til vores private fødeklinik, men endte heldigvis med at beslutte, at det kunne de. Vi havde ikke som små aktører mulighed for at købe ind andre steder, da der var udsolgt, forklarer Iben Nielsen.

Roskilde Fødeklinik er en af tre fødeklinikker, hvor Region Sjælland afregner pr fødsel.

- Det var da frustrerende, at vi ikke kunne skaffe nok værnemidler fra starten, men vi formulerede alligevel nogle uskrevne retningslinjer for klinikken om forebyggelse af smitte, som vi formidlede til de gravide. De indebar blandt andet, at hvis den gravide eller hendes partner havde symptomer, der kunne relateres til COVID19, så skulle de omvisiteres til at føde på Roskilde Sygehus, siger Iben Nielsen.

Fødeklinikkens retningslinjer har siden 1. april ligget i skriftlig form og er strammet op omkring visitationen.

- Vi har udvidet visitationen til, at ingen i den gravides husstand må udvise symptomer. Hvis de gør det, så skal kvinden føde på sygehus. Vi har heldigvis ikke været nødt til at viderevisitere nogen endnu, de gravide er meget forsigtige og passer på sig selv, fortæller Iben Nielsen.

Retningslinjerne, som de fire klinikejere har udarbejdet, bygger på Sundhedsstyrelsens udmeldinger om brug af værnemidler, og der er desuden hentet inspiration fra blandt andet Royal College of Midwives og de engelske fødselslæger. Retningslinjerne er ikke godkendt af nogen myndighed, da det ikke er et krav. Der har dog været tæt kontakt med klinikkens kontaktperson i regionen om viderevisitering.

Fødeklinikkens retningslinjer for brug af værnemidler er ret restriktive. Jordemødrene har for eksempel mundbind på, lige fra den fødende træder ind ad døren i klinikken og i resten af forløbet. Ved objektive og vaginale undersøgelser - både i jordemoderkonsultationer i graviditeten og ved fødslen - skal jordemoderen bære handsker, mundbind og forklæde. I pressefasen og ved barnets fødsel anvendes mundbind, visir, handsker og forklæde.

- Ja, vi er måske meget forsigtige i vores brug af værnemidler. Vi tager det meget alvorligt, at vi skal passe på de gravide og partnerne, men ikke mindst skal vi også passe på os selv. Vores arbejde er også en forretning, og det ville være et problem, hvis en eller flere af os blev syge, siger Iben Nielsen. Hun mener ikke, at hverken mundbind eller visir ødelægger kommunikationen med parrene.

- Vi er ikke fremmede maskebærende mennesker. De kommende forældre kender os i forvejen, vi skal ikke til at etablere en relation, når de kommer i fødsel, siger Iben Nielsen.

Hun forudser, at der også efter corona vil blive faglige diskussioner om brug af værnemidler.

- Vi bruger ikke værnemidler bortset fra handsker her på klinikken under normale omstændigheder. Men det kommer vi til at diskutere bagefter. Det her har øget bevidstheden om smitterisiko – også for jordemødre, siger hun.