Studerende i klemme under konflikten

De jordemoderstuderende mister en del af deres praktiske, kliniske undervisning pga. af konflikten. Det sætter mange tanker i gang både hos de uddannelsesansvarlige jordemødre og de studerende.

– Hvor længe mon strejken varer?
– Hvor meget klinisk erfaring går jeg glip af?
– Kan jeg nå at lære det, jeg skal kunne, for at blive en god jordemoder?
– Risikerer jeg at dumpe?

Det er nogle af spørgsmål de jordemoderstuderende på 6. semester stiller sig her under konflikten.

De er i klinisk praktik midt i en konflikttid.

I modsætning til sygeplejersker og bioanalytikerne har jordemoderuddannelsen ikke valgt at kalde de studerende hjem fra konfliktens start. Uddannelserne lagde som udgangspunkt op til, at de uddannelsesansvarlige jordemødre på fødeafdelingerne skulle påtage sig mere undervisning under konflikten. De skulle bl.a. varetage den undervisning, de studerende normalt får, når de arbejder sammen med erfarne jordemødre og sygeplejersker.

Fra jordemoderuddannelsen var ønsket, at de uddannelsesansvarlige jordemødre skulle prøve at ”spare” pensum op på forhånd og så gå ind og undervise de studerende på fuld tid under konflikten.
Uddannelserne tager overDe undervisningsansvarlige jordemødre strejker ikke, men under konflikten er fødestuerne lukket land for de studerende, og det er svangreambulatorier og barselsafdelinger også. Derfor har de undervisningsansvarlige pointeret over for uddannelserne, at det ikke var praktisk muligt at gennemføre den ønskede undervisning. Derfor blev aftalen, at uddannelserne skulle overtage ansvaret for undervisningen, når den første uge af konflikten var gået. Det er den i skrivende stund.

— Det er en god løsning, at vi kan deles om ansvaret på den måde, forklarer den ene af de to uddannelsesansvarlig jordemødre på Århus Universitetshospital, Skejby, Else Dorthe Andersen.
Glem begrebet plejerStudierektor Britta Magnussen, Jordemoderuddannelsen i Aalborg, forklarer, at uddannelserne ikke har lærerressourcer og lokaler til at kalde de studerende ind og etablere en egentlig undervisning for dem. Derfor skal de studerende blive fysisk på uddannelsesstederne under konflikten.

— Vi har ikke syntes, at det var rimeligt at kalde dem hjem til uddannelserne. Mange har ikke bopæl dér i praktikperioden. Derfor har vi i første omgang valgt den løsning at lave to skriftlige opgaver til de studerende af en uges varighed og løse dem på praktikstedet. Så må vi se, hvad vi gør, hvis konflikten trækker ud, forklarer studierektor Britta Magnussen.

Hun mener, at udannelsesstederne må forholde sig aktivt til, at de studerende er i gang med kliniske forløb.

— Uddannelsesstederne må glemme begrebet ”plejer” og byde ind med, hvad de kan finde på af alternativ undervisning, der ikke er strejkeramt. Bagefter må vi så i fællesskab forholde os til, hvordan vi kan skadesminimere og få rettet op på de mangler, der evt. har været i undervisningen, understreger hun.

Umiddelbart er der ikke lagt op til nogen forlængelse af studiet.

— Det ligger slet ikke i kortene i øjeblikket, sådan som vi hører meldingerne fra undervisningsministeriet, forklarer Britta Magnussen.
Vigtig klinisk oplæringDe uddannelsesansvarlige på de kliniske afdelinger er glade for, at uddannelserne har påtaget sig undervisningsansvaret efter den første konfliktuge.

På Skejby har man 24 jordemoderstuderende i øjeblikket. Her forklarer uddannelsesansvarlig jordemoder, Else Dorthe Andersen, situationen på denne måde:

— Normalt underviser vi kun de studerende en lille del af tiden – dvs. få timer om ugen, og så bruger resten af vores tid til at lægge deres individuelle studieplaner, på samtaler, vejledning og evaluering. Derfor syntes vi, at det var helt umuligt, at jordemoderuddannelserne havde en forventning om, at vi bare kunne lave klinisk undervisning af de studerende på vores kontorer. Vi kunne godt have lejet lokaler og lavet nogle enkelte fantomøvelser, men det var efter min mening samtidig at desavouere den kæmpestore indsats jordemødre og sygeplejersker gør med at oplære de studerende i det kliniske arbejde, erklærer Else Dorthe Andersen.
To kasketterI den første konfliktuge samlede underviserne i Skejby en del af deres normale undervisning og prøvede at give de studerende en kvalificeret undervisning, der kunne fylde hele ugen ud. F.eks. har de studerende lavet video af sutureringsøvelser på et tidligere tidspunkt i undervisningsforløbet end normalt.

— Det var der ingen problemer med, men vi er hele tiden været i tæt dialog med vores tillidsmænd, om hvad vi må, og hvad der er konfliktramt, forklarer Else Dorthe Andersen.

Hun erkender åbent, at konflikten har medført mange søvnløse nætter.

— Det er et dilemma. Jeg har to kasketter. Som uddannelsesansvarlig vil jeg gerne gøre det godt for de studerende og byde ind med al den undervisning, som ikke er konfliktramt arbejde. Samtidig mener jeg, at der er tale om en nødvendig konflikt, som kan være med til at give de studerende et indblik i arbejdsmarkedet og i solidaritetsbegrebet, forklarer hun.
Studerende ikke gidslerElse Dorthe Andersen er godt tilfreds med, at uddannelserne har overtaget ansvaret for undervisningen, og at uddannelsesstederne kan hjælpe til på sidelinjen. Hun har dog svært ved at se, hvordan man kan kompensere for den manglende kliniske undervisning.

— At ansvaret er flyttet ændrer ikke på det faktum, at de studerende risikerer at miste en vigtig del af deres kliniske undervisning. Nogle af de kliniske forløb, de studerende har, varer kun et par uger, så man kan let miste en hel blok. Jo længere konflikten varer, jo mere mister de, og vi kan mærke, at det fylder meget hos de studerende. De er frustrerede, forklarer hun.

De studerende er især frustrerede over ikke at kunne være med til fødslerne, og derfor har de spurgt, ”om de ikke bare kan få lov til bare at sidde i vindueskarmen og kigge på.” Det forstår tillidsmand Tanja Lyth godt.

— Men det må de ikke. Fødestuerne er taget ud som konfliktområde, hvor vi kun kører med nødberedskab. De studerende ville nu heller ikke lære ret meget af at være en flue på væggen. Det giver ikke mulighed for hands-on og refleksion, siger tillidsmanden, som dog har stor forståelse for undervisernes og de studerendes frustrationer.

— Vi ønsker ikke at tage de studerende som gidsler i en faglig konflikt, og derfor har vi også en god dialog med underviserne om, hvad der er strejkeramt område, og hvor de kan undervise frit. Personligt mener jeg, at konflikten viser, at det arbejde jordemødre og sygeplejersker på afdelingerne gør, er en meget vigtigt del af jordemoderuddannelsen, så det er endnu en god grund til at kæmpe for en bedre løn, forklarer Tanja Lyth.
Risikerer at dumpeDe studerende er meget oppe på mærkerne for at undgå for stort efterslæb på uddannelsen. De har allerede spurgt til, om de må møde ekstra ind og få mere tid i klinikken, når konflikten er slut, f.eks. i sommerferien.

Else Dorthe Andersen og Tanja Lyth kan dog ikke give grønt lys til deres ønsker på forhånd.

— Vi må vente og så gøre boet op, når konflikten er slut. Jeg tror, at det bliver nødvendigt at se på hver enkelt studerende for sig, og hvad hun mangler. Det kan blive en lang oprydningsperiode, konstaterer Else Dorthe Andersen.

— De studerende skal vide, at deres situation er ikke noget, vi tager let på, så vi vil hjælpe, så godt vi kan, siger Tanja Lyth.

Fakta er, at der kan have været nok så meget konflikt, men eksamenskravene ændrer sig ikke af den grund.

— Vi vil gerne være fleksible, men hvis de studerende mangler færdigheder, så kan vi ikke lade dem bestå, understreger Else Dorthe Andersen.
Vigtigt at kunne nokChristine Hald er 6. semesterstuderende på Århus Universitetshospital, Skejby, og hun erkender, at konflikten fylder hende med modstridende følelser. Hun er glad for, at hendes uddannede kollegaer kæmper for deres og hendes fremtidig løn, og hun er også med på barrikaderne, så tit hun kan. Samtidig føler hun sig i en meget sårbar situation, når det gælder hendes egen og studiekammeraternes uddannelse.

— Vores uddannelsesansvarlige gør, hvad de kan for at tilrettelægge den bedst mulige undervisning for os. Den første uge gik ok, men overordnet er jeg bange for, at jeg ikke når at få alle de kompetencer, jeg skal have for at blive en god jordemoder. Måske kan jeg være heldig at klare eksamen, men der er ikke noget ved at komme ud som nyuddannet jordemoder, hvis man ikke føler sig klar, understreger Christine Hald.

Hun har lige modtaget den første særlige opgave fra jordemoderuddannelsen Den går ud på at skrive en kronik til en dansk avis om jordemoderarbejdet i det danske velfærdssamfund, og den opgave er hun ikke udelt begejstret for.

— Jeg synes, at det er svært at finde motivation midt i en komprimeret uddannelse til at skrive en opgave, der udelukkende er konstrueret, fordi skolen har været nødt til at overtage vores undervisning. En teoretisk opgave kan på ingen måde erstatte de praktiske erfaringer, vi skulle have haft i klinikken. Jeg synes faktisk, at man kan diskuterer, om det ikke ville have været berettiget i stedet at bevillige os et pusterum og tid til at involvere os aktivt i konflikten, pointerer Christine Hald.

Studierektor Britta Magnussen er fuldstændig på det rene med, at opgaven fortrinsvis har til opgave at sikre studieaktiviteten under strejken.

– Der er tale om en ekstraordinær situation, og selvfølgelig kan en opgave ikke kompensere for klinisk undervisning i jordemoderuddannelsen. Undervisningen er unik og uerstattelig, konstaterer hun.
Vil gerne forlængesSelv risikerer Christine Hald at miste hele sit ophold på tre uger i svangreambulatoriet, hvor hun skulle arbejde med sårbare og syge patienter. Andre studerende mister den sidste periode på fødegangen, hvor de selv skal står for fødslerne under supervision og nogle mister opholdet på barselsafsnittet. Atter andre er så heldige at skulle være på neonatalafsnittet, som ikke er ramt af konflikt.

— Det hele føles meget usikkert. Især fordi vi ikke ved, hvor længe konflikten varer. Derfor kører spørgsmålet hele tiden: Hvad nu hvis? Vi kan bare ikke tænke tanken til ende. Det ville give ro på, hvis vi vidste, at vi kunne få lov at forlænge vores uddannelse med den tid, vi mister under konflikten. Det burde være frit valg, understreger Christine Hald.

Else Dorthe Andersen og Tanja Lyth giver hende ret, selvom det vil give mange praktisk problemer med afviklingen.

– Det giver ingen mening, at de studerende ikke må forsømme mere end 10 procent pga. sygdom, men når det er konflikt, så kan det lige pludselig godt accepteres, at de risikerer at miste en ret stor del af den kliniske undervisning, siger Else Dorthe Andersen.
 

Svendborg-jordemødrenes planer om at boycotte cprregistreringen under konflikten holdt kun ganske kortvarigt. Kun et døgn efter at konflikten trådte i kraft, besluttede jordemødrene igen at give de nyfødte et validt cpr-nummer.

- Den primære årsag til, at vi droppede det, var at vi kunne forudse et kæmpe opsamlingsarbejde for sekretærerne efter konflikten, forklarer afdelingsjordemoder Anja Hartmann fra fødegangen i Svendborg. Desuden var der det sikkerhedsmæssige aspekt.

- Ind imellem har vi jo børn, der bliver overflyttet til Odense Universitets Hospital, og der valgte vi at prioritere hensynet til patientsikkerheden, tilføjer hun