Ditte passer corona-syge gravide: Jeg er næsten blevet intensiv-sygeplejerske

Af Bille Sterll

Ditte Emilie Bargsteen trækker i fuld beskyttelsesdragt flere gange om dagen. Hun har behandlingsansvaret for en corona-syg gravid, som er indlagt i isolation på Herlev Hospitals barsel- og svangregang. Det er spændende, men fagligt føler hun sig lidt på udebane.

- Hun er indlagt hos os, fordi hun har en baby i maven. Men den behandling, hun kræver, er ikke ​særligt jordemoderfaglig. Hun har svære symptomer og skal ​vurderes minimum hver tredje til fjerde time. Jeg måler en masse værdier og sikrer, at hun får ​skiftet iltflasker, når de er tomme. Lige pludselig er ​jeg næsten blevet intensivsygeplejerske, siger Ditte Emilie Bargsteen.

Hun følger barnets hjertelyd med CTG ​en gang dagligt og tjekker, om barnet har det godt. Er hun det mindste i tvivl, konfererer hun med lægen. Men barsels- og svangreafdelingens læger er ikke specialister i infektionsmedicin og må også spørge læger fra andre specialer til råds.

Fire stuer er sat op til gravide​ og barslende, som er syge med COVID-19. Før Ditte Emilie Bargsteen går ind på stuen, tager hun hele udstyret på: Overtrækskittel, hætte, handsker, briller og mundbind. Patienten tager også mundbind på, inden personalet kommer ind. Bagefter bliver alt udstyr sprittet eller kloret.

- Man kan godt se, at en barselsgang ikke er bygget til at have ​patienter i isolation. Vi mangler et ordentligt skyllerum, som er lige udenfor stuen, så vi ikke skal ud på gangen, hvor der er andre mennesker, med det udstyr, der skal klores.

Hun møder de gravide patienter, ​der kommer ind med COVID19-symptomer, på hospitalets parkeringsplads og rækker dem et mundbind ud gennem døren, før hun - med to meters afstand og selv iført mundbind og handsker, men ikke i fuld dragt - fører dem ind på en isolationsstue. Her bliver patienten podet og testet. Indtil der kommer svar, betragtes patienten som smittet, og al kontakt foregår med alle værnemidler.

- Vi har haft isolationspatienter med influenza eller MRSA før, men det her er noget andet. Vi er gearet godt nok til det nu, men der skal ikke være for mange ansatte, som bliver syge​. Jeg har kolleger, der ikke ved, om de skal melde sig syge. Før tog man bare en Panodil og gik på arbejde, nu mærker man pludselig alt i kroppen. Jeg er ikke nervøs for at blive smittet, men det er utrygt at arbejde med retningslinjer, der ændrer sig hele tiden. Og det er utrygt, at vi ikke bliver testet.