Navn: Tina Christensen
Arbejdssted: Regionshospital Nordjylland, Hjørring
Titel: Koordinerende jordemoder på fødegangen
Hvornår hører aborter til hos jer?
Fra gestationsalder 16+0 hører de til på fødegangen hos jordemødre. Før det hos sygeplejersker på vores gynækologiske afdeling.
Hvordan er jeres rammer for arbejdet?
Vi har et stort ønske om en fælles sansestue for alle senaborter. Som det er nu, har alle ikke lige mulighed for at opleve det, en sansestue kan give. Vi tror også på, at en fælles stue vil fremme sparring mellem jordemødrene og de sygeplejersker, som varetager senaborterne op til GA 15+6.
Hvordan organiserer I arbejdet?
Vi har talt om at have et særligt team til de sene aborter, men vi er for lille en afdeling. Vi koordinerende jordemødre er sparringspartnere, da der er altid en af os til stede hele døgnet, og vi kan tilkaldes ved behov.
Vi har nedsat en arbejdsgruppe, bestående af jordemødre, samt en sygeplejerske og læge, der kigger området igennem, så det kan blive bedre for både personale og parrene. Vi har ryddet op i procedurer og materialer, så alt papirarbejdet, som ofte fylder meget, bliver lettere.
I arbejdsgruppen har vi drøftet ritualer med vores sygehuspræst, og vi arbejder på et fast ritual. Vi afholder snart en temadag om det i afdelingen, så alle kender vores tilbud om blæksprutter, lystænding, musik og vers til oplæsning. Med ritualet bliver parrets oplevelse anerkendt og markeret, og samtidig er der en tryghed i det for personalet, som sjældent står i situationen. Vi har ingen sorggrupper, men tilbud om opfølgende samtale ved jordemoder eller sygeplejerske med speciale i abort. Derudover overvejer vi at indføre en mindedag én gang om året for parrene.
Vi taler også om, hvordan vi kan markere, at en jordemoder i vagt har et abortforløb med fx et sommerfuglebadge. Vi vil gerne kunne være bevidste om det, så vi ikke beder netop hende om en hjælpende hånd, men derimod kan frede hende mest muligt.«
Navn: Heidi Himmelstrup
Arbejdssted: Regionshospitalet Randers
Titel: Basisjordemoder og sorggruppeleder
Hvordan er jeres rammer for arbejdet med aborter?
Vi har alle aborter fra uge 14 og Skejbys samrådsaborter på social indikation.
Vi bruger en sansefødestue med dobbeltseng, der ligger lidt isoleret, til aborterne. Vi tager CTG og Sechers bord ud, men det er stadig en fødestue.
Hos os er der ikke et team, der tager sig af de sene aborter. Jordemødrene i vagt byder selv ind ud fra behov og erfaring, men udfordringen er, at der kan gå længe imellem forløbene for den enkelte jordemoder.
Hvad ser du som særlige udfordringer på området?
Kvinderne, der får abort på social indikation, er lidt en usynlig gruppe. Blandt andet fordi vi mangler forskning på området. Forskning er udfordret af, at aborterne på social indikation ikke bliver kodet korrekt – måske fordi der er for mange koder at vælge mellem. Det betyder, at vi ikke kender det præcise antal.
Samtidig er kvinderne en diffus kategori fra et bredt spektrum – nogle af dem er meget unge, andre er voldtægtsofre, nogle har fået tvangsfjernet tidligere børn, andre er økonomisk udfordrede eller mangler stabile relationer i deres liv. De fleste vil gerne afsluttes hurtigt og videre i deres liv og ikke forholde sig for meget til aborten.
Vi lægger som udgangspunkt ikke op til at skabe for mange minder og relationer,medmindre forældrene selv ønsker det.
Denne praksis er baseret på viden fra abort på føtal indikation – både fra forskning og viden fra sorggrupperne. Her fylder skyld og skam ofte meget for de par, der har valgt et sygt barn fra. Hvordan er det så ikke, hvis man vælger et raskt barn fra?
Vi har ingen opfølgning på kvinderne, der får abort på social indikation, de bliver ikke tilbudt sorggrupper, og det er et kæmpe dilemma, om vi burde tilbyde det eller noget andet. Vi gør vores bedste for at støtte dem, men vi ved reelt ikke, om vi gør det godt nok. Jeg havde en gang en kvinde, som sagde til mig: ’Du må ikke spørge mig om noget, men du må ikke gå! Du skal bare være her.’ Det var så specielt. Men det var hendes behov.
Jeg kan få helt ondt i maven over, at vi ikke ved mere om, hvordan vi skal behandle dem. Tit ved vi ikke, hvor de tager hen, når de går ud ad døren. Det er svært og hårdt.
Navn: Julie Haas
Arbejdssted: Slagelse Sygehus
Titel: Basisjordemoder og del af sorggruppeteam
Hvornår hører aborter til hos jer?
Vi har dem fra gestationsuge 12, og det er vi glade for, for andre steder i landet er det meget senere. Og lige meget hvor søde sygeplejerskerne er på en gynækologisk afdeling, så har de næsten altid mange patienter. Jeg har hørt om kvinder, der har ligget alene med beskeden ’Træk i snoren, når du har kvitteret.’ Det skærer i hjertet.
Hvordan er jeres rammer for arbejdet?
Vi har ikke et separat afsnit, men aborterne foregår på vores fødemodtagelse og ikke på fødegangen. I sorggrupperne nævner de meget sjældent vores fysiske rammer. På den anden side oplever vi ikke, at de bliver ret længe, selvom vi tilbyder det. Og det ved jeg, at de gør på Afsnit for Tab i Aarhus, så deres fysiske rammer må lægge mere op til det.
Jeg hører af og til fra kolleger, at de er bange for at lave fejl, fordi de så sjældent står med en senabort. Og det er virkelig et område, hvor man ikke har lyst til at lave fejl. Så vi har lavet detaljerede guidelines og meget udførlige tjeklister, som vi hele tiden opdaterer. Med dem har vi elimineret mange fejl.
Det ville være fantastisk, hvis vi også kunne have et afsnit for tab, men organisatorisk kan vi ikke rumme det.
Hvilke udfordringer ser du på området?
De kvinder, der får abort på social indikation, er ofte meget sårbare steder i deres liv. De bliver ikke tilbudt at deltage i vores sorggrupper, fordi vi vurderer, at det vil være barskt for dem, når de andre deltagere har mistet et ønskebarn. Desuden ville det nok kræve terapeutisk uddannelse at navigere i en gruppe, hvor der udover sorgen også kan være tunge diagnoser eller meget svære sociale kår. Vi kan ikke længere tilbyde samtaler med en psykolog, som vi kunne engang.
På den positive side ringer vi til alle et par dage efter udskrivelsen. Og så tilbyder vi at ringe dem op igen yderligere to gange. Vi prøver at sørge for, at det er den samme jordemoder, de har mødt herinde, der ringer. Den kontinuitet er en af fordelene ved at være et lille sted.
Læs de andre artikler i temaet:
“En abort vil følge parret resten af livet. Men den skal ikke forfølge dem”
Holdning: Hele abortområdet trænger til et gennemsyn