Privat i praksis: Aha-oplevelser i fødselsforberedelsen

I dag er det anerkendt viden, at psyken spiller ind på og sammen med vores fysiske oplevelser, blandt andet på smerte. Det udnyttes i moderne fødselsforberedelse, hvor meget konkrete aha-oplevelser er en væsentlig ingrediens.

Den gode gamle psykoprofylakse lever i bedste velgående. I den moderne version er den tilsat nye pædagogiske metoder som coaching, samtalepædagogik og mental træning.

Psykoprofylaksen bygger på teorien om betingede reflekser. Når noget gør ondt, så spænder vi reflektorisk og holder vejret — og oparbejder mere smerte og måske angst.

Anneli Pehrson Cavalcanti tilbyder sin version under navnet Mamaprofylax. Anneli er certificeret profylaxinstruktør fra Sverige, men har siden 2009 tilbudt kurser til danske gravide sammen med Louise Holst Dissing, der er jordemoder. De mener, at den fødssforberedelse, der tilbydes i offentligt regi, ofte er barberet så meget ned, at der kun er tid til at fokusere på det fysiske og praktiske forløb af graviditeten og fødslen. Hvis der overhovedet er et tilbud.

Men man skal ikke tage fejl; undervisningen hos Mamaprofylax handler også om anatomi og meget praktiske øvelser. Et af de pædagogiske omdrejningspunkter er aha-oplevelsen, som introducerer de fem elementer, som undervisningen bygger på: Afslapning, vejrtrækning, positiv tænkning, partnerens coaching og berøring.

– En af de ting, vi arbejder med, er målbilleder, hvor den enkelte skal danne sig et billede af noget, de bliver glade ved at tænke og se på. Det kan være en grøn skovbund eller deres bedstefar, det er helt op til den enkelte. De videre øvelser går så ud på at træne evnen til at fremkalde målbilledet, når der er brug for positiv tænkning og afslapning for eksempel under vearbejdet, fortæller Anneli. Men før deltagerne introduceres til brugen af målbilledet, guider Anneli dem frem til en aha-oplevelse.

– Jeg beder dem forestille sig, at de åbner et køleskab, hvor der står en skål flotte gule citroner. Så beder jeg dem om at tage en citron ud og skære den i tynde skiver og til sidst tage en af skiverne i munden. De fleste oplever, at de får ekstra spytdannelse ved tanken om at skulle smage på den sure citron. På den måde bliver det konkret, hvordan de ved at danne deres eget målbillede og gennem træning skal lære at opnå afslapning, roligt åndedræt og positiv tænkning, fortæller Anneli.

Aha-oplevelsen omkring afslapning kan være, at deltagerne bliver bedt om at spænde musklerne i den ene arm. Uden at vide det vil de fleste samtidig holde vejret.

– Deltagerne bliver på den måde meget konkret opmærksomme på, hvor tæt sammenhæng, der er mellem spænding i musklerne og åndedrættet, og det bruger vi i afslapningsøvelserne senere hen, fortæller Anneli.

Fødsel på egne betingelser
Erfaringer fra Sverige, hvor psykoprofylaksen er vidt udbredt, viser, at par, der har forberedt sig gennem metoden, kommer senere ind på fødegangen og har en lavere frekvens af både akutte og planlagte kejsersnit og mindre brug af medicinsk smertelindring. Det skyldes, at metoden styrker kvinden og hendes partner i at tage ansvar for fødslen, og fordi kvinden lærer at stole på sin krop.

– Vi lægger ikke op til, at nogen fødselspræstation er bedre end andre, siger Louise.

– Og vi informerer altid åbent og ærligt om for eksempel epiduralblokaden, fosterovervågningsmetoder og kejsersnit, så parrene er klar over, hvad en fødsel også kan indeholde, fortæller jordemoderen.

– Vi havde en på kurset, der gjorde det klart, at hendes mål med at følge kurset var at kunne klare sig indtil hun kunne komme ind på hospitalet og få en epiduralblokade. For os handler det om, at kvinden og hendes partner bliver glade for fødselsoplevelsen på deres egne betingelser, siger hun.

Kurset løber over tre gange med en uges mellemrum og deltagerne opfordres til at komme første gang, når de er i 28.-32. graviditetsuge. Der lægges op til, at deltagerne træner et kvarter hver dag og fortsætter med at træne teknikkerne op til fødslen.Konceptet lægger op til, at partneren involverer sig i alle øvelser og får viden om, hvordan han kan støtte og coache sin partner. Svenske undersøgelser viser, at partnerne i stor udstrækning oplever at kunne bruge de redskaber, de lærer fra psykoprofylaksen.

Forelsket i et stykke stof
Tag et stykke stof, et stort sjal eller en hængekøje. Hvad som helst der er stort og stærkt nok til, at det kan rumme den højgravide kvinde og vugge hende blidt. Louise, der er tidligere tilskærer, synes, at det er fantastisk at bruge et stykke stof og tyngdekraften på denne måde.

– Det lyder fjollet, men det er næsten som at være forelsket i et tørklæde. Det kan bruges både før og under fødslen og til barnet, når det er født. Vi viser de kommende forældre, hvordan de kan bruge rebozometoden, der stammer fra Mexico, både som massage i graviditeten, til at få barnet til at trænge ned i bækkenet under fødslen og som en måde at være sammen med barnet på bagefter, fortæller Louise.

– Det er en fordel, at parrene kender anatomien og ved, hvordan barnet trænger ned i bækkenet, når du skal bruge rebozo. De øvelser, vi viser på kurset, er meget basale og giver indsigt i hvilke stillinger, der er gode at indtage i den latente fase. I det hele taget lægger brug af rebozoen op til en forståelse af helheden, hvor hele kroppen er involveret i vearbejdet, siger Louise.

Læs mere på www.mamaprofylax.dk





Anneli (th.) er svensk uddannet profylakseinstruktør. Hun arbejder for, at det med tiden bliver jordemødre, der varetager hele undervisningen i Mamaprofylax, hvor jordemoder Louise Holst Dissing i dag er ansat.