OK18: Jordemødre på fødeafdelingerne undtaget fra konflikt

Samtlige regionale fødeafdelinger er undtaget fra konflikten, enten fordi der ikke kunne stilles nødberedskab eller fordi et nødberedskab, der i princippet kun skal varetage det akutte og uopsættelige arbejde, ville svare til normal bemanding. ”Det er desværre også udtryk for, at arbejdet på landets fødeafdelinger består af her-og-nu opgaver,” siger Lillian Bondo.

Først udtog Jordemoderforeningen to fødesteder til strejke. Så svarede Danske Regioner igen med at varsle lockout på 14 fødesteder. Regionerne lagde dermed hårdt ud i forsøget på at lægge pres på Jordemoderforeningen og de andre organisationer, der tilsvarende modtog omfattende lockoutvarsler, da forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne på det offentlige område brød sammen.

Billedet blev imidlertid et noget andet efter, at ledelse og tillidsrepræsentanter på de enkelte fødesteder i fællesskab et efter et valgte at indstille til Danske Regioner, at deres fødested blev undtaget fra konflikten. Slutresultatet blev, at samtlige fødesteder nu er undtaget en mulig konflikt.

To fødesteder blev entydigt undtaget, fordi de ikke kunne stille et nødberedskab med det faste personale – blandt andet fordi afdelingerne gør brug af jordemodervikarer. Flest afdelinger blev imidlertid undtaget, fordi et nødberedskab ville svare til det beredskab, man har til daglig uden for en konflikt.

Også på sygeplejeområdet er store dele blevet undtaget fra konflikten. Ifølge fagbladet Sygeplejersken er 361 ud af 675 lockoutede afdelinger og afsnit blevet undtaget.

Svært at udsætte opgaverne
Forklaringen på, at et nødberedskab på mange fødesteder vil svare til det daglige fremmøde, er, at jordemødres arbejde for en stor dels vedkommende er akut, forklarer Lillian Bondo.

– Vi arbejder på et område, hvor mange opgaver er svære at udsætte. Men det er desværre også udtryk for, at jordemoderarbejdet på landets sygehuse efterhånden udelukkende består af her-og-nu opgaver, som ikke kan udsættes.

Jordemoderforeningen har længe gjort opmærksom på, at der burde lægges mere vægt på det forebyggende arbejde. Jordemødre på mange fødeafdelinger har desuden igennem flere år advaret mod yderligere at udhule det tilbud, som de gravide og fødende får.

– Hvis vi fik mere tid til det opsporende og forældreforberedende arbejde, såville antallet af akutte opgaver falde og give mulighed for at imødekomme de individuelle behov, som kommende forældre har, siger hun.

Når alle fødesteder nu er undtaget fra konflikt, så hænger det også sammen med, at man i modsætning til i 2008 har valgt at se anderledes på jordemoderarbejdet.

– Vi har valgt at fokusere på uopsætteligheden i det at være gravid eller nybagt mor – ligesom selvfølgelig livsvigtigheden af at have tilstrækkelig jordemoderhjælp ved fødslen. Og det betyder, at vi næsten 100 procent skal lave det samme under konflikt som til hverdag, siger Lillian Bondo, der ser det som et udtryk for ansvarlighed fra såvel foreningens som fra arbejdsgivernes side, at fødeafdelingerne er blevet undtaget.

Nødvendigheden af at undtage alle fødeafdelinger fra en mulig konflikt giver anledning til at se på strejke som en reel mulighed for jordemødre.

– Det er en overvejelse værd for fremtidige situationer, hvor meget konfliktret der så reelt findes på vores område. Og om det skal afspejle sig i vores honorering og ansættelsesform, siger hun.

Rationalet bag undtagelser
Jakob Kjellberg er sundhedsøkonom ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han påpeger, at situationen og diskussionen om, hvorvidt man kan konflikte på svangreområdet ikke er ny; vi havde den også ved strejken i 2008, hvor Jordemoderforeningen udtog alle fødesteder til strejke. Det viste sig imidlertid hurtigt, at de aftalte nødberedskaber måtte udvides, og at mange fødesteder helt måtte undtages fra konflikten for, at mødre og børn ikke skulle lide overlast. Den situation genkender sundhedsøkonomen i den nuværende situation, hvor alle fødesteder er undtaget en mulig konflikt. Og han forstår rationalet bag undtagelserne på svangreområdet.

– Hvis man mener, at de tilbud, vi giver de gravide, er vigtige, så er de akutte i den forstand, at man har et relativt lille vindue at gøre godt i i en graviditet. Vinduet lukker sig så at sige hurtigt, siger Jacob Kjellberg og spørger:

– Hvis undersøgelser og behandlinger i en graviditet kan udskydes, er de så i princippet ikke ligegyldige? Hvorfor skal man have dem, hvis de kan udskydes, for de er vel planlagt til at ligge på et bestemt tidspunkt, fordi, det er der, de gør gavn?

Teksterne på disse sider er skrevet den 24. april, hvor forhandlingerne i Forligsinstitutionen stadig er i gang, og hvor dette blad er sendt til tryk. Forhandlingerne kan altså være resulteret i både forlig og konflikt, når dette blad kommer på gaden. 

Jordemødre fortsat udtaget til konflikt
Selvom langt flertallet af jordemødrene i regionerne efter aftale med Danske Regioner er undtaget konflikt, så er der stadig jordemødre på den regionale overenskomst, der er lockoutet og som vil blive sendt hjem ved en mulig konflikt; nemlig jordemødre ansat ved CIMT, Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden.

På Statens område vil alle jordemødre ansat på undervisningsområdet blive ramt af en mulig lockout. Det vil sige, at undervisere på sosu-skoler og professionshøjskoler – herunder jordemoderuddannelserne – vil blive sendt hjem i tilfælde af, at forhandlingerne i Forligsinstitutionen ender i konflikt.