“Bækkenbunden bliver ikke slap, når vi har født. den bliver stillestående. Og det er noget andet”

Gry Senderovitz er uddannet jordemoder i 2008 og har som hjertebarn at skabe et nyt, mere meningsfuldt sprog inden for gynækologiske områder. Gry er stifter af firmaet Empelvic, som underviser og sælger Empelvic-puder til bækkenbundstræning.

“Min interesse for bækkenbunden begyndte for godt ti år siden, da jeg skiftede arbejde fra en fødegang til en forskningsafdeling. Her skulle jeg lave rigtigt mange gynækologiske undersøgelser og følge en bestemt standard. Det opdagede jeg hurtigt, at jeg ikke kunne. Jeg var nødt til at udføre de her undersøgelser meget mere i samarbejde med kvinderne, end der var lagt op til. Og lige så snart jeg begyndte at ændre min måde at gøre tingene på, så ændrede kvindernes opførsel og opfattelse af undersøgelserne sig også. Jeg begyndte at indlede med at tale med kvinderne inden undersøgelsen. Jeg spurgte ’Hvordan har du det med det her? Hvad er du nervøs for?’ og den slags. Jeg begyndte konsekvent at bruge et spejl i forbindelse med undersøgelserne og kiggede sammen med kvinderne. Og så begyndte de at spørge og spørge og spørge. Og jeg stødte på en masse fejlagtige fortællinger om vores kønsdele. Over ti år efter interesserer emnet mig stadig, fordi jeg hader, når noget er unødvendigt forkert. Så mange ting bliver gentaget per kultur og tradition uden at være meningsfyldte, og det byder mig imod. Så når jeg støder på det, så finder jeg en, der ved mere end mig om emnet og er nysgerrig, så vi sammen kan skabe et nyt sprog og nye forståelser. For sprog har betydning og magt, og derfor betyder det fx noget, at vi går og siger, at bækkenbunden bliver slap, når vi har født. Det gør den ikke, den bliver stillestående, og det er noget andet.”

1

Når man laver en udånding, trækker bækkenbunden sig sammen og fremad. Den “kniber” og følger diaphragmas sammentrækning. Vi kniber altså naturligt, hver gang vi trækker vejret, selv når vi sover. Netop denne koordination er vigtigere end den traditionelle tænkning om, at bunden skal være »stærk«. I Tyskland er det alment kendt, mens der fortsat er mange fagpersoner i Danmark, som ikke ved det. Og selv når vi får disse nye informationer, kan det tage tid at udskifte sin oprindelige forståelse med en helt ny. Hvis vi fortsat ønsker at opfordre til det traditionelle knib, kan vi altid tilskynde til at det gøres i samarbejde med vejrtrækningen.

2

På rolige indåndinger strækkes bækkenbunden fra fødslen i takt med diaphragma. Hvis den ikke gjorde det, ville vores organer blive mast på hver indånding, når det intraabdominale tryk steg. (Det er dog anderledes ved en pludselig/kraftig indånding, hvor bækkenbunden trækker sig sammen. For eksempel lige før et nys.) Men mange har i løbet af livet fået svært ved at lade bunden strække sig naturligt og har en alt for spændt bækkenbund. Det er mindst lige så problematisk, som hvis bunden ikke kan trække sig sammen til et knib. Det skyldes, at netop evnen til både at strække sig og trække sig sammen, er det, der giver bækkenbunden dens elasticitet og gør den funktionsdygtig.

3

Når man sukker dybt (det jeg kalder et ’jordemodersuk’), og lader kæben og tungen slippe deres spænding, afslappes bækkenbunden og får fornyet blodgennemstrømning. Dette er vigtigt i træning af bækkenbunden OG kan bruges ved gynækologiske undersøgelser og vaginal eksploration. Den øgede blodgennemstrømning hjælper også slimhindernes balance.

4

Når vi har født (eller er blevet opererede, stressede eller overbelastede) får vi ofte en overfladisk vejrtrækning, som ikke stimulerer bækkenbundens bevægelser. Bækkenbunden holder sig stille/på vagt/rigid, på samme måde som vores ansigtsmuskulatur ofte bliver mindre udtryksfuld. Således undgås i første omgang at skabe smerte ved bevægelsen. I gamle dage betragtede vi bunden som slap efter fødsler, men det er langt mere fordrende for oplevelsen af sammenhæng at betragte den som stillestående. Derved giver det sig selv, at bækkenbundstræning efter fødsler handler om igen at få genskabt samarbejdet mellem vejrtrækning og bund. Derved hjælper vi bunden til at kunne både trækkes sammen, strækkes ud og afspændes som listet i punkterne ovenfor. På den måde øger vi koordinationen, hvilket er mindst lige så vigtigt for en velfungerende bund som “styrke” i musklerne.