• Print
  • Bookmark and Share

Vil du være kredsformand (m/k)?

Årgang 2005, nr. 3
Af: Lillian Bondo, landsformand

I hovedbestyrelsen har vi hen over nogle møder diskuteret arbejdsopgaver og arbejdsvilkår for de kommende regionsformænd. Jeg blev bedt om at beskrive de forhold, som jeg ser som centrale i kredsformandsposten. Indholdet af beskrivelsen har været vendt med hovedbestyrelsens medlemmer, men er ikke nødvendigvis udtryk for alles holdning til billedet af en kommende kredsformand og hendes opgaver.

Hvordan vi end ser det, så er hun den jordemoder, der skal repræsentere Jordemoderforeningens medlemmer i regionen/lederverdenen og i den noget mindre hovedbestyrelse, som vi får fra sommeren 2005.

Kredsformanden er Jordemoderforeningens repræsentant, valgt af de aktive medlemmer i regionen. Det vil sige, at hun i amtslige/regionale anliggender er ansigtet over for amtsråd/regionsråd, ledelse af jordemodervæsen/sygehuse, Sundhedskartellet og vores hovedorganisation FTF regionalt. Hun er desuden det naturlige førstevalg for medierne i regionen. Hun er den, der samler diskussionerne i regionen/lederkredsen og bringer synspunkterne ind til hovedbestyrelsen, så vi kan samle holdningerne i hele foreningen. Hun er også den, der breder detaljerne i hovedbestyrelsens diskussioner ud igen.

Kredsformandsposten har traditionelt været varetaget med en del lokale variationer i Jordemoderforeningen. Det har passet til de store lokale variationer på lydhørhed i ledelse og i de politiske systemer, på styreformer, på antallet af arbejdspladser og på antallet af møder rundt omkring i landskabet i dag.

Omlægning af samarbejdssystemer, ændring af lønformer, lukning af arbejdspladser, er alle disse processer, der i forskellig grad har involveret kredsformænd og tillidsrepræsentanter.

Kredsformandsposten er ikke en stilling, det er en politisk valgt post, som netop er kendetegnet ved, at medlemmerne viser en kandidat tillid, tillid til at vedkommende lægger energi, udstråling og - måske - erfaring ind i kampen for bedre vilkår for jordemødres arbejdsliv og for god svangreomsorg.

Har en kredsformand detailkendskab til arbejdspladserne? Ja, man kan jo starte lidt med at se på, hvordan det ser ud i dag. Amterne svinger mellem at have mindst én og højst fem hovedarbejdspladser for jordemødre. Det vil sige, at allerede nu vil kredsformanden ikke kunne kende alle steder indgående. Vi ved også, at der er stor sandsynlighed for, at strukturreformen fører yderligere indskrænkninger i antallet af fødesteder med sig. Realistisk vurderet står vi med to til tre store fødesteder for hver region i løbet af et tiår.

Så selvom der er en afgørende anderledes forudsætning i den samlede størrelse af arbejdspladserne og den geografiske afstand mellem arbejdspladserne, så vil opgaven med overblik og korrespondance via e-mail være den samme som nu.

Kredsformanden er heller ikke den eneste kontakt mellem Jordemoderforeningen centralt og jordemødrene rundt om i landet. Tillidsrepræsentanten står for mange direkte henvendelser; der går i støt stigende antal et deltaljeret nyhedsbrev ud til hvem som helst, der måtte ønske at modtage det (tilmeld dig hos Inge Hansen på inh@remove-this.jordemoderforeningen.dk). Vi har netværk og ad hoc-udvalg, landskonference for tillidsrepræsentanter, og enkeltmedlemmer henvender sig også direkte til foreningen. Der vil blive tale om cirka 12 hovedbestyrelsesmøder om året. Det er ikke min opfattelse på nuværende tidspunkt, at alle møderne vil have en karakter, som kræver fremmøde af alle regionens tillidsrepræsentanter til et formøde. Nogle af møderne vil kræve god skriftlig kommunikation inden hovedbestyrelsesmødet. Andre vil kræve, at man sidder sammen en halv eller en hel dag.

Det er imidlertid ikke noget, som Jordemoderforeningen bestemmer centralt. Det vil være en mulighed for hver enkelt kreds at vedtage præcis, hvordan man løser opgaven inden for kredsens egen økonomi, ligesom alle aktiviteter i kredsen selvfølgelig ikke vil høre hjemme på landsplan. Tillidsrepræsentanter og kredsformand vil også have brug for at mødes om anliggender, der ikke skal i Jordemoderforeningen centralt.

Det er tanken, men endnu ikke behandlet i hovedbestyrelsen, at den ny hovedbestyrelse skal gennemgå et fælles uddannelsesforløb i 2005-2006, så den ny struktur kommer godt fra start.

Hvad kendetegner efter min mening en god kredsformand? Hun er nysgerrig, positiv over for udvikling og nytænkning inden for jordemødres og svangreomsorgens vilkår. Hun synes, det er sjovere at befinde sig i strømhvirvler end i smult vande, og hun er ikke bange for at ytre sig, hvilket hun gør med den tyngde, som kollegerne og foreningen giver hende i den konkrete sag. Hun kommunikerer smidigt med regionsråd og ledelse(r) og samarbejdspartnere. Rent praktisk kan hun befinde sig i mange forskellige jordemoderjobs og livssituationer, blot hun er parat til at indgå i de relativt få veldefinerede arbejdsopgaver, der ligger i kredsen og i foreningen centralt. Sagt med andre ord: Den jordemoder, der er færdig med småbørnene, vil måske hellere lægge honoraret og timerne oven i et fuldtidsjob og så deltage i møder og klare henvendelser i sin fritid, hvorimod den jordemoder, der gerne vil arbejde i en sådan post, men også vil have tid til børn og mand, bruger af sit honorar til at købe sig ned i tid.

Honoraret er ikke til 'time for time' afregning, og det er ikke et hver-mandag-fra 8-15- job. Der vil være masser af gange, hvor det viser sig, at der er behov for at lægge to timer eller to dage i rækkefølge ind i en eller anden opgave, som så følges op pr. mail eller telefon nogle dage i træk.

Honorar, ikke løn. Der er blevet talt meget om honoreringen på 7.500 kroner om måneden. Den er nu vedtaget at være til fuld og endelig afregning; der er blevet talt meget om hvor mange dage og med hvilken ferieprocent og særlig feriegodtgørelse og pensionsprocent, den er gjort op. Sådan er honoreringen imidlertid ikke skruet sammen. Siden 1992 har Jordemoderforeningen udbetalt honorar, ikke løn, til kredsformænd, og det er ikke lavet om. Hovedbestyrelsen kan - under ansvar for kongressen om at overholde budgettet - vælge at revidere i opad- eller nedadgående retning, alt som erfaringerne med uddannelsesbehov, kørsel og mødeaktivitet indløber!

Vi er ved at have kørt tillidsrepræsentanter i stilling som lønforhandlere. Mange af de nuværende tillidsrepræsentanter har været igennem dels uddannelse og dels forhandling, og de har gjort erfaringer, der kan komme medlemmerne til gode næste gang. Så den kommende kredsformand får ikke en hovedrolle som flyvervikar i lønforhandlinger. Mange forestiller sig alligevel nok, at posten som kredsformand kræver sin kvinde. Det er rigtigt, men det er ikke en fuldt færdig Superman med egen telefonboks, som kræves på posten. Jeg ser for mig, at det egentlig mest kræver lyst til forandring og gåpåmod.

Kom bare an, kedeligt bliver det ikke. Og ring til mig, hvis du overvejer at opstille og har flere spørgsmål end denne lille gennemgang kan besvare.

Lilian Bondo
Landsformand
Telefon 23 43 94 33