• Print
  • Bookmark and Share

Vi skal tage imod kritikken

Årgang 2002, nr. 4

Morgen tv præsenterede i januar måned en historie om jordemødres måske ubevidste bidrag til en moderskabsprøve, der kunne hedde "fød dit barn med smerte, hvis du er en rigtig kvinde og skal være en rigtig mor". Journalisten fik den interviewede mor med tre fødsler bag sig og antropologen Anette Wilhjelm Jahn til at sætte tingene lidt på spidsen: Gravide kvinder bliver ikke tilbudt en information om smertelindring under fødslen, der giver dem en reel valgmulighed.

Af: Marianne Løfler

Morgen tv præsenterede i januar måned en historie om jordemødres måske ubevidste bidrag til en moderskabsprøve, der kunne hedde "fød dit barn med smerte, hvis du er en rigtig kvinde og skal være en rigtig mor".

Journalisten fik den interviewede mor med tre fødsler bag sig og antropologen Anette Wilhjelm Jahn til at sætte tingene lidt på spidsen: Gravide kvinder bliver ikke tilbudt en information om smertelindring under fødslen, der giver dem en reel valgmulighed.
Det er ikke behageligt at være skydeskive i en offentlig debat. Det oplever jordemødre oftere og oftere. Kritikken kan føles helt urimelig, måske ukorrekt og unfair. Men kan det udelukkes, at den af og til er sand?

På bagsiden af Tidsskrift for Jordemødre februar 2002 bliver den ovennævnte debat ganske eftertrykkeligt afvist. Jeg forstår irritationen over en ophedet debat, der virker fordrejende, men alligevel undrer jeg mig lidt. Vi skal være glade for at der er mennesker, der vil bruge af deres tid på at give os tilbagemelding. Det er en gave til faget, selvom kritik ikke altid bliver fremsat lige nænsomt eller elegant. Men det er måden vi tager imod kritikken på, der afgør, om vi som profession tager nødvendige skridt til at nyorientere os.

Vi skal lære af debatten
Hvad er det nu der er så galt ved, at der en, der tager bladet fra munden og peger på noget, der måske - måske ikke - kan være tegn på en tendens. Lad os tage udtalelsen for hvad den er: En påstand om at nogle jordemødres professionelle information kan virke tendentiøs.

Det er ikke givende hverken ud fra et jordemoderfagligt perspektiv eller ud fra et kommunikationsperspektiv at bagsiden af tidsskriftet i februar anklager debatten for at være en nedgørelse af hele jordemoderstandens identitet. Lad os selv løfte debatten derhen hvor den bliver præcis og konstruktiv.

Den eneste måde vi kan måle om modtagerne af vores vejledninger er tilfredse, er ved at høre deres tilbagemelding og tage imod den information, som den indeholder. Når en tilbagevendende offentlig debat peger på, at der kan være et misforhold imellem rådgivningen om smertelindring og det faktiske behov hos brugerne, så er der grund til at lytte, selvom - og netop - fordi det ikke er i overensstemmelse med vores egen oplevelse. Det er professionelt at undre sig og stille spørgsmålet: Hvad er det egentlig der sker i informationssamtalen, når nogle (få?) fødende sidder tilbage med oplevelsen af at være utilstrækkeligt informerede, misinformerede eller direkte misledt?

Information uden betingelser
Menneskers ressourcer til selv at finde løsninger på deres egen situation er store. Den oplivende erfaring har jeg gjort via mit professionelle virke og har lyst til at give videre. Det har en afgørende betydning for vores attitude, når vi indgår i en vejledningsproces, at vi tror på menneskers evne til at tage stilling på egne vegne.

Når jordemødre arbejder under devisen "det informerede valg", så er der implicit givet opskriften på en proces, der er delt i to. Først informerer jordemoderen (det professionelle ansvar) og derefter træffer den fødende sit valg (det personlige ansvar).
Det er på det tidspunkt, at det kan være nyttigt med en god professionel uvidenhed. Kunsten ikke at vide hvad der er det bedste valg for andre, er det første vigtigste og helt grundliggende kommunikationsværktøj i en uvildig afklaring af et behov. At dyrke kunsten ikke at vide føles i begyndelsen som at stå over for en afgrund af professionalisme og med øvelse som det mest stabile grundlag i en ligeværdig samtale med velfungerende mennesker. Vi skal lære at føle os kompetente, når vi i samværet med sunde gravide og fødende stiller vores faglige indsigt betingelsesløst til rådighed. Her er jordemoderens formidlingstalent af altafgørende betydning,

Så er det derefter op til kvinden/parret at foretage det informerede valg og vores opgave er at respektere valget. Mennesker tager ikke beslutninger imod bedre vidende. Bag enhver beslutning ligger en hensigt om at gøre det rigtige for sig selv/sit barn/sin familie. Anerkender man hensigten bag en beslutning, selvom man ikke er enig, er det lettere at være fordomsfri i sin accept af valget og lettere at støtte beslutningen.

Eksempler på jordemoderfaglig nyorientering som resultat af den løbende debat om kvinders valg af smertelindring kunne være både at tage jordemødres informationsteknikker og formidlingskunst op til fornyede overvejelser samt at overveje de rammer, som denne information foregår i.