”Vi er ikke så skrappe mere”

For bare få år siden var det utænkeligt, at en type 2 diabetiker som Dorte Vad Larsen ville få lov at gå tiden ud, uanset hvor godt styr hun havde på sit blodsukker.
– Men vi har slækket lidt på det i de tilfælde, hvor en gravid på insulin er ualmindeligt velreguleret, og hvor der i øvrigt ikke er obstetriske forhold, der taler imod at lade hende gå ud over 38. uge, forklarer overlæge Carsten Henriques fra diabetescenteret for gravide på Odense Universitetshospital.
Stadig er det et fåtal, det drejer sig om og altid efter en individuel vurdering.
– Før var vi meget strikse med, at fødslen skulle sættes i gang i 38. uge, fordi risikoen for fosterdød i de sidste uger af graviditeten er ni gange større hos type 2 diabetikere, end hos andre gravide, forklarer han. Det faktum er blevet lidt mere nuanceret i dag, hvor undersøgelser tyder på, at jo mere velreguleret den gravide er, jo mindre er risikoen for både fosterdød, komplikationer og misdannelser. Det og så ønsket om flere normale, spontane fødsler, er baggrunden for den opblødning, der er sket, ikke bare på Odense Universitetshospital, men på alle landets fire diabetescentre for gravide.Faren undervurderesCarsten Henriques oplever den stigende fokus på opsporingen af graviditetssukkersyge som et klart fremskridt, men alligevel er det langt fra alle, der får den hjælp, de skal have. Han beder i den forbindelse jordemødrene om at være mere konsekvente med at henvise gravide med sukker i urinen til en nærmere undersøgelse.
– Det bør være den obstetriske afdelingslæge, der sætter indikation for at foretage glucosebelastning, når et screeningsparameter er positivt, og ikke jordemoderen i konsultationen, fastslår Carsten Henriques.
De praktiserende læger skal også være hurtigere til at få gravide med diabetes — både type 1 og type 2 – sendt af sted til kontrol hos sygehusets specialistteam.
– I dag ved vi, at det er mindst lige så alvorligt at være gravid type 2’er, som at være gravid type 1’er, og den viden er ikke rigtigt slået igennem ude i lægepraksis, vurderer Carsten Henriques.
Det betyder, at diabetes-centret ind imellem får henvist gravide meget sent.
– Vi ønsker at modtage henvisning mellem 6.-8. uge, men får den ofte betydeligt senere. Det er et stort problem, eftersom risikoen for alvorlige misdannelser hos barnet er størst i 6.-7. uge, for så er det faktisk for sent, påpeger Carsten Henriques.JordemoderekspertiseHan er glad for, at Odense Universitetshospital i år har fået en fast jordemoder tilknyttet diabetes-centret. En jordemoder, som dermed har mulighed for at opbygge tilstrækkelig ekspertise til at vejlede denne gruppe gravide.
– Vi oplever, at de gravide opfatter jordemoderen som et fristed, hvor de også kan tale om alle de ting, som man normalt snakker med en jordemoder om.
Det har de gravide diabetikere savnet, mener han.
– Hos os er de jo lidt på pinebænken. Selv om vi prøver at ligne en kontrolinstans så lidt som muligt, så er det jo det, vi er, erkender Carsten Henriques.
Han oplyser, at Odense Universitetshospital har planer om at udvide åbningstiden i diabetesambulatoriet med en dag ekstra.
– I en lang periode har vi haft cirka 40-50 gravide om året med diabetes, men på grund af regionsdannelsen får vi nu op mod 20-30 yderligere, og de kommer alle typisk 8-10 gange i graviditeten, siger han.